Hvad betyder de sundhedsprofessionelles følelser for patientsikkerheden?

Både positive og negative følelser hos personalet har indflydelse på den kliniske beslutningstagen og dermed også på patientsikkerheden og diagnostisk sikkerhed. Det konkluderer professor i psykologi Linda Isbell fra University of Massachusetts Amherst efter studier blandt personale og patienter på en akutmodtagelse.

Forskeren fik 94 læger og sygeplejersker fra en akutmodtagelse til i detaljer at beskrive tre patientkontakter fra deres dagligdag. En episode, der havde udløst vrede, frustration eller irritation, en positivt episode, der havde udløst tilfredshed eller anerkendelse, og en episode, der involverede en patient med en psykisk lidelse. I alt resulterede det i 282 beskrivelser. Både de episoder, der havde fremkaldt vrede, og kontakten med psykiatriske patienter oplevedes negativt af personalet og var forbundet med lavt engagement. Personalet rapporterede, at deres følelser havde indflydelse på deres beslutning, både når det gjaldt patienter, der udløste vrede og når det gjaldt psykisk syge patienter. Personalet oplevede at de negative kontakter var forbundet med risiko for patientsikkerheden. De positive patientmøder oplevedes modsat at være forbundet med bedre kvalitet af pleje og behandling.

I en anden undersøgelse gennemførte samme forsker interview med 45 læger og 41 sygeplejersker fra akutmodtagelsen om deres følelser i løbet af en arbejdsdag. Personalet fortalte, at de oplevede mange forskellige følelser i løbet af en dag, nogle udløst af patienter, andre af hospitalet eller af system-faktorer. Patienter kunne udløse både positive og negative følelser, hvorimod hospitalet og systemerne stort set udløste negative følelser. De interviewede var opmærksomme på, at der kunne være konsekvenser af de negative følkelser, at de fx kunne have indflydelse på klinisk beslutningstagen og patientsikkerhed. De beskrev også strategier, som de benyttede til at regulere deres følelser, fx undertrykkelse eller distraktion.

Linda Isbell konkluderer, at der er brug for større opmærksomhed omkring de sundhedsprofessionelles følelser, og hvad de kan medføre at konsekvenser for patientsikkerheden.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


Emotionally evocative patients in the emergency department: a mixed methods investigation of providers’ reported emotions and implications for patient safety

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31988259

What do emergency department physicians and nurses feel? A qualitative study of emotions, triggers, regulation strategies, and effects on patient care

https://qualitysafety.bmj.com/content/early/2020/01/14/bmjqs-2019-010179

Tidligere interview med Linda Isbell

https://www.umass.edu/family/news/linda-isbell-awarded-17-m-grant-study-influence-emotions-medical-decision-making