Turen med psykiatrien som fast følgesvend begyndte i 1997. Her blev Hans Bierings kone for første gang indlagt.
– Vi har som familie været hele turen igennem med blandt andet tvangsindlæggelser, så jeg kender psykiatrien indefra – på godt og ondt, fortæller Hans:
– Det er ikke altid morsomt at være pårørende. Det kan til tider være en voldsom oplevelse, og derfor har de pårørende brug for ro, støtte og vejledning.
En samtale på et par minutter gør underværker
Efter Hans’ mening er det afgørende, at de sundhedsprofessioneller inddrager de pårørende tidligt i behandlingsforløbet:
– Inddragelse betyder tryghed for den pårørende. Når man eksempelvis står i en situation med en tvangsindlæggelse, er det vigtigt, at personalet ikke efterlader de pårørende til sig selv men er opmærksomme på dem. Bare en samtale på et par minutter gør underværker.
Det er ikke kun de pårørende, der har brug personalet. Ifølge Hans ligger den pårørende inde med vigtig viden om patienten, som de sundhedsprofessionelle kan blive bedre til at bruge, end de gør i dag.
– Hvis lægen skal tegne sig et billede af, hvad patienten fejler, må det være rart, at der er en ægtefælle, en søskende eller forælder til stede, som kan stille nogle spørgsmål og samtidig besvare lægens spørgsmål.
Mere tempo på inddragelse
På baggrund af sine oplevelser i psykiatrien bruger Hans meget af sin tid på at forbedre den. Udover at være pårørenderepræsentant i Sikker Psykiatri sidder han i landsbestyrelsen for Bedre Psykiatri og deltager i internationalt arbejde med at forbedre vilkårene for pårørende i psykiatrien.
– Jeg har engageret mig for at sætte mere tempo på den proces, som allerede er i gang i sundhedsvæsenet. Mit ønske er at være med til integrere inddragelse mere i det danske sundhedsvæsen, sådan at det bliver en rutine at inddrage patienterne og de pårørende – og ikke en ekstra arbejdsopgave, som personalet lige skal huske.
Selvom psykiatrien er blevet bedre til at inddrage patienterne og de pårørende, og at Sikker Psykiatri eksempelvis tager dem med helt ind i maskinrummet, så de kan komme med konkret input til forbedringer, befinder psykiatrien sig ifølge Hans kun i begyndelsen af processen:
– I øjeblikket er man i gang med at få engageret sygeplejerskerne og lægerne og få dem til at indse vigtigheden af at inddrage patienterne og de pårørende. Jeg kan godt forstå, at det kan være grænseoverskridende for personalet, da det kan virke som et slag mod fagligheden.
