I takt med at sundhedspersonale på moderne sygehuse skal holde øje med flere patienter på enestuer, går der længere mellem at patienterne er i kontakt med personale. Det betyder, at patienter kan føle sig oversete og utrygge samtidig med at fald eller pludselig alvorlig forværring opdages senere, end hvis der havde været flere på stuen.
Et nyt projekt kaldet iAware skal undersøge, hvordan brugen af kunstig intelligens og lokationsdata kan øge trivslen og den gensidige opmærksomhed mellem patienter og sundhedspersonale.
Konsortiet bag iAware-projektet består af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, softwarevirksomheden Systematic, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, Bispebjerg Hospital og teknologi-virksomheden PowerNet.
– Det er rigtig vigtigt, at der er et patientsikkerhedsperspektiv i udviklingen ved brugen af kunstig intelligens. Enestuer bliver både en stor gode, men bliver samtidig også en udfordring i forhold til personaledækning. Der er det enormt vigtigt, at vi kan bidrage med viden om, hvordan man implementerer patientsikkert, siger PS!-direktør Inge Kristensen.
Læs også: “Telemedicins indflydelse på patientsikkerhed undersøges for første gang i rapport”
Utryghed giver flere kald til personalet
I samarbejde med bl.a. personale og patienter fra Bispebjerg Hospital og forskere fra Københavns Universitet vil Systematic udvikle en it-løsning, som patienter får adgang til via den Powernet Flexcare skærm, der hænger ved sengen. Den kan give patienterne overblik over, hvilke læger og sygeplejersker, de er tilknyttet og hvem af dem, der befinder sig på afdelingen.
Patienterne forventes at kunne komme til at se, hvad de kan forvente sig af dagen – lige som de kan bruge skærmen til at komme i kontakt med personalet.
– Med de nye supersygehuse har vi fået de mest højteknologiske – men også ret ensomme – hospitalsstuer, forklarer Brian Holch Kristensen, Innovationschef på Bispebjerg Hospital, og fortsætter:
– Patienterne får ganske vist ro og pleje, men bagsiden er, at de også mister fornemmelsen af, hvad der foregår omkring dem, og hvornår de kan få mere at vide om deres behandling. Det gør dem utrygge og medfører flere kald til personalet. Det er nogle af udfordringer, vi vil prøve at finde løsninger på med dette projekt.
Teknologi skal fjerne barrierer mellem patienter og personale
Projektet vil med sensorer registrere rutinerne på afsnittene og personalets tilstedeværelse. Tanken er, at ved brug af kunstig intelligens kan disse data anvendes til at give patienterne en indikation af, hvornår de kan forvente stuegang eller besøg af fysioterapeuten den dag.
– Vi vil med andre ord bruge teknologi til at fjerne væggene mellem patienter og personale. iAware skal skabe en form for ‘gensidig opmærksomhed’, hvor patienter og sundhedspersonale bliver mere bevidste om plejeforløb, arbejdsgange og patienters behov. Patienterne kan se det via skærmene på stuen, og personalet kan se det på de telefoner, de bærer på sig, forklarer Naja Holten Møller, lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Hun forventer, at løsningen via informationsdeling med patienterne vil reducere antallet af patientkald, som kan udgøre en stressfaktor for personalet. Omvendt vil den også sikre, at de mere tilbageholdne patienter, som er kede af at forstyrre de travle medarbejdere, ikke bliver glemt. Systemet giver nemlig også personalet en notifikation om, at det er ved at være tid til at kigge ind til en patient eller udføre en planlagt opgave.
Læs også: “Digital kræftopfølgning: Store fordele, men fokus på patientsikkerhed er vigtig”
Data går begge veje
Kald fra en patient som ønsker hjælp til en særlig opgave, bliver sendt til den relevante medarbejder, det vil sige en med de rigtige kompetencer til opgaven, som befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Det betyder færre skridt og bedre udnyttelse af medarbejdernes tid, og man undgår de blinkende lamper, som forstyrrer alle på gangen.
– Der er lavet masser af hospitalsteknologi, som understøtter det kliniske arbejde. Det, som er nyskabende ved iAware, er i virkeligheden, at løsningen har fokus på trivsel og tryghed hos både patienter og medarbejdere, og at det også giver patienterne et indblik i personalets arbejdsgange. Indtil nu har fokus været på indsamling af data om patienterne, nu får patienterne også indsigt i arbejdet på afdelingen, siger Lene Buch, Senior Clinical Adviser, Systematic.
Hun understreger desuden vigtigheden af en etisk og ansvarlig tilgang til brug af AI og sporingsteknologi, og derfor inddrages også patienter og personale i udviklingsarbejdet, så løsningen bliver skabt ved co-creation mellem alle relevante parter.
– Det er rigtig stærkt, at der både er patienter og personale med i udviklingen – det giver den største garanti for, at de løsninger, man udvikler, rent faktisk virker og er patientsikre. Som brugere af sundhedsvæsenet har patienter førstehåndserfaring af hele patientrejsen, og derfor er patienternes perspektiver uvurderlige til at forbedre patientsikkerheden, ligesom at det er vigtigt, at personalet, som skal benytte løsningen, kan se, om det giver mening i hverdagen, siger Inge Kristensen.
Det forventes, at en prototype vil kunne afprøves i løbet af 2026.
Projektet er støttet med ni millioner kroner fra Innovationsfonden.
