Irsk studie: Uhensigtsmæssig medicinering forværres ved hospitalsindlæggelse

Potentielt uhensigtsmæssig polyfarmaci er hyppigt forekommende blandt ældre mennesker og dermed eksponeres de for potentielt alvorlige komplikationer og bivirkninger. Et stort irsk studie udført mellem 2012 og 2015 har set på den årlige forekomst af potentielt uhensigtsmæssig medicinering i gruppen af patienter over 65 år i almen praksis. Ca halvdelen af gruppen får udfra STOPP-2-kriterierne potentielt uhensigtsmæssig medicin. Andelen var stigende fra 2012 til 2015.

Dernæst undersøger studiet associationen mellem potentielt uhensigtsmæssig medicinering og hospitalsindlæggelse ligesom de sammenligner forekomsten af potentielt uhensigtsmæssig medicinering før og efter hospitalsindlæggelse.

Selv efter korrektion for alder, køn, komorbiditet mm, var der en betydelig overrisiko for indlæggelse relateret til potentielt uhensigtsmæssig medicinering, men ikke desto mindre var der også en klar tendens til, at disse patienter blev udskrevet med yderligere uhensigtsmæssig medicinering.

Studiet rejser opmærksomhed på behovet for en kritisk gennemgang af medicinlisten også ved udskrivelsen fx ved brug af evidensbaserede seponeringsværktøjer, assistance fra farmaceuter og patient-orienteret og -inkluderende kommunikation vedrørende deres medicinske behandling.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


Læs mere her:

https://www.bmj.com/content/363/bmj.k4524

Prevalence of potentially inappropriate prescribing in older people in primary care and its association with hospital admission: longitudinal study.

BMJ, October 2018