Social- og sundhedsassistent Brian Paulsen fra Tangshave Plejecenter i Sønderborg Kommune troede, at han skulle arbejde med økonomi hele livet, men finanskrisen forvandlede ham fra økonom til social- og sundhedsassistent. I dag er Brian en del af I sikre hænder, hvilket giver ham mulighed for at kombinere glæden ved at drage omsorg for mennesker med interessen for tal.
Du foretog et drastisk karriereskift midt i livet. Hvorfor?
Det lå så sandelig ikke i kortene, at jeg skulle lave det skift. Jeg blev fyret som økonom hos Danfoss på grund af finanskrisen. Jeg var den sidste, de havde ansat, og var derfor den første, der røg ud igen, hvilket var fair nok.
Der var ikke arbejde at få, så jeg kom i aktivering på et plejehjem. Ret hurtigt opdagede jeg, at jeg var god til at arbejde med mennesker. Først fuldførte jeg uddannelsen til social- og sundhedshjælper, og bagefter tog jeg uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Tre måneder inden jeg var færdig, blev jeg tilbudt fast job.
Hvordan har det været at skifte til en helt anden branche?
I dag er jeg taknemmelig for, at jeg blev fyret som økonom. Det har givet mig en ro, jeg har savnet. Jeg er så glad for, hvor jeg er i dag og kan ikke forestille mig at lave noget andet. Det er hårdt og krævende at arbejde i ældreplejen. Der er ikke to dage, der er ens, men kontakten til mennesker gør det interessant.
Jeg føler, at jeg har været heldig hele vejen. Det lægger jeg ikke skjul på. Jeg gik fra et liv med flere penge – men også et liv med evig stræben efter at nå stramme deadlines – til et liv hvor jeg er glad, når jeg står op og glæder mig til at gøre noget godt for andre.
Du har fra begyndelsen af I sikre hænder været en af drivkræfterne bag forbedringsarbejdet i Sønderborg Kommune. Du har undervist medarbejderne, i takt med at metoderne fra I sikre hænder er blevet spredt ud til hele kommunens ældrepleje. Hvad har I sikre hænder betydet for dig personligt og fagligt?
I sikre hænder giver mig mulighed for at kombinere det bløde og menneskelige med tal og seriediagrammer. Det er en perfekt blanding for mig, fordi jeg kan trække på det bedste fra begge verdener. Jeg kan bruge tankesættet fra min tid med økonomi i mit nuværende arbejde. Det kan godt være min økonomibaggrund, der gør, at jeg har et andet syn på data end mange af mine kolleger. Mit tidligere hverv har i hvert fald gjort, at jeg synes, at jeg har haft nemmere ved at forholde mig til graferne.
Jeg har altid hadet gisninger, og derfor elsker jeg at arbejde med data. Før I sikre hænder blev data slet ikke tænkt ind i det daglige arbejde. Data var noget, ledelsen sad med og ikke noget, der involverede personalet. For medarbejderne ude i plejen var det bare søjler og prikker.
Nu har vi alle en meget større forståelse for, hvorfor data er vigtigt. I det daglige arbejde er data med til at fortælle os, om det vi gør, er det rigtige – om vi er på rette vej. Det giver mere substans i de faglige diskussioner. Samtidig har data og de andre redskaber fra I sikre hænder skabt større systematik. Og større systematik og fokus på forebyggelse frigør tid til kernen i mit arbejde: plejen.
Hvad betyder det for din motivation?
Generelt har I sikre hænder haft en kæmpe betydning for min motivation. Ellers havde jeg måske søgt en anden vej. Jeg er sådan en type, der har behov for hele tiden at udvikle mig. Jeg hader at træde vande, og jeg hader rutine. Jeg meget optaget af at få tingene til at fungere bedre og har altid stillet mange spørgsmål. Jeg spørger ofte mig selv: “Kan vi gøre det her på en smartere måde?”
På den måde kan man sige, at I sikre hænder har tøjlet den vilde rebel i mig i forhold til mit arbejde, fordi det har givet mig mulighed for at arbejde med forbedringer. Det var som om, at hele tankesættet bag forbedringsmodellen var den hellige gral i forhold til det at udvikle. Her har jeg lært, at dui ikke bare skal udvikle for at udvikle. Du skal have blik for, om en forandring er en forbedring. Det tankesæt kan jeg også bruge på det personlige plan.
Hvordan?
Jamen forbedringsmodellen har været en stor inspiration, når jeg gør mig tanker om min personlige udvikling – blandt andet i forhold til arbejde: ’Vil det give mig noget at videreuddanne mig? Giver det mening? Eller skal jeg blive her, hvor jeg er og forbedre mig inden for det her område?’. Det er nogle af de tanker, jeg gør mig.
Da jeg læste økonomi i Kolding, forestillede jeg mig, at jeg på sigt skulle have min egen virksomhed. Men jeg har aldrig fortrudt, at jeg gik den her vej. I dag er jeg 37 år. og jeg kan godt se mig selv som leder indenfor det offentlige, inden jeg er 50 år. Men der er jeg slet ikke endnu. Jeg elsker mit arbejde som sosu-assistent.
