Digital innovation og væsentlige samfundsændringer presser på for store forandringer i sundhedsvæsenet – og særligt sygehusledelserne har en udfordring foran sig.
Flere teknologier har boblet længe, men er nu på vej ud af laboratorierne. Samtidig sker der en konvergens mellem flere teknologier, hvilket betyder en accelereret udvikling. Det påvirker markant sundhedsvæsenet,
udtaler forskeren Jan Madsen, der på årets konference om patientsikkerhed giver sit bud på digital innovation, der for evigt vil forandre sundhedsvæsenet.
Jan Madsen er professor og vicedirektør på DTU Compute og forsker blandt andet i indlejrede systemer. Han er særligt optaget af hvordan ny teknologi kan tages i anvendelse i forhold til at løse samfundsmæssige problemer i andre brancher.
Borgerne og teknologiske innovatører afventer ikke, at sundhedsvæsenet er klar til den nye teknologi. De er i fuld sving med at udvikle løsninger, hvor borgeren klarer meget mere selv. F.eks. kan mobiltelefoner allerede i dag bruges til måling af puls og blodtryk, og flere apps giver kronikere bedre mulighed for at styre egen sygdom. Det kommer, uanset om sundhedsvæsenet er klar eller ej
siger Jan Madsen.
Demokratisering af kunstig intelligens og big data
En vigtig del af sygehusenes rolle i dag er at formidle faglig viden og indsamle data ved målinger og prøvetagning. Når systemerne er klar til at tage imod borgernes data kan dataindsamlingen ske uden et besøg på sygehuset – men også adgang til relevant faglig viden af høj kvalitet kan blive mulig uden om lægen. Det forklarer Leif Panduro Jensen, som er læge og centerdirektør for Finsencentret på Rigshospitalet, der i efteråret 2016 afprøvede IBMs Watson system til computerstøttet behandling baseret på kunstig intelligens.
Selvom systemet mangler en del tilpasning til danske retningslinjer og præparater, er der ingen tvivl om, at mulighederne med kunstig intelligens er enorme i fremtiden. Men adgang til de avancerede algoritmer behøver ikke at være forbeholdt lægerne. Borgeren kan få samme adgang direkte fra mobiltelefonen.
Man kan sagtens forestille sig borgeradgang som en slags avanceret netdoktor, hvor borgeren kan få sikker adgang til videnskabeligt baseret viden frem for tidens mange mindre seriøse sundhedskilder på internettet
siger Leif Panduro Jensen.
”Den nuværende organisering er ikke bæredygtig”
På kræftområdet forventes en 30% stigning i behandlingsbehovet de næste 10 år, dels på grund af den stigende ældrebefolkning, dels betinget af at behandlingerne bliver bedre og bedre, så patienterne lever længere og skal have flere behandlinger i deres sygdomsforløb. Denne stigning kan vi ikke håndtere som vi har gjort hidtil
siger Leif Panduro Jensen.
Han mener, at sygehusets rolle bliver forandret af ny teknologi til at foretage målinger i hjemmet samt borgernes nye muligheder for at foretage egne målinger og adgang til samme kilder som lægen
Ledelsesudfordringen bliver at få denne udvikling til at følge hurtigt nok efter behovet. Vi er nødt til at omfavne de nye teknologier og udnytte potentialet maksimalt. Rollen for hospitalerne bliver i den sammenhæng også ændret med færre indlagte, og kun ambulante besøg, når der er et specialistbehov. Til gengæld er der en stor opgave i at understøtte patienterne ude i eget hjem
mener Leif Panduro Jensen.
Mød professor Jan Madsen og centerdirektør Leif Panduro Jensen på Patientsikkerhedskonference 2017, som du kan læse mere om på konferencens hjemmeside.
