Karen Stæhr besøgte de afsnit i psykiatrien i Viborg, som deltager i projekt Sikker Psykiatri. Her viste personale og ledelse, hvordan de anvender forbedringsmetoderne til at forebygge medicinfejl, tvang og selvmord samt sikrer effektiv behandling af somatiske sygdomme, der er projektets indsatsområder.
Psykiatriske enheder fra de fem regioner og Færøerne deltager i Sikker Psykiatri, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, TrygFonden, Det Obelske Familie Fond og Danske Regioner står bag projektet.
Læs om Sikker Psykiatri på projektsiden
Hvorfor vil du ud og se forbedringsarbejdet i Sikker Psykiatri?
FOA har sat fokus på psykiatrien som følge af, at der er sket fem drab på bosteder på fire år. Vi har lavet et psykiatrioplæg og rejst rundt i landet for at tale med vores medlemmer om oplægget og høre, om der er noget, vi mangler at tage med. Samtidig sidder jeg i Dansk Selskab for Patientsikkerheds bestyrelse og har fulgt arbejdet i Sikker Psykiatri. Derfor tænkte jeg, at det vil være oplagt at flytte mig fra mit kontor på Staunings Plads i København og komme ud i virkeligheden.
Det giver nemlig meget mere mening at komme ud og se, røre, høre og spørge. Det betyder, at jeg bliver mere vidende og opdateret på området. At tale med personale i telefonen eller på et møde er en ting, men det er noget helt andet selv at gå på afdelingen og sidde sammen med personale og ledelse. Det er meget givende for mig at komme ud.
Hvordan var det at opleve forbedringsarbejdet i Sikker Psykiatri?
Det var en interessant og spændende dag. Jeg fik et godt indblik i, hvordan personale og ledelse arbejder med forbedringsmetoderne i Sikker Psykiatri.
Jeg oplevede, hvordan alle faggrupper bliver involveret i forbedringsarbejdet. For eksempel var jeg med til et refleksionsmøde, hvor en social- og sundhedsassistent kom med en ide til noget, som man kunne gøre på en anden og bedre måde. Den ide kommer hun med i et forum, hvor der sidder ledere, sygeplejersker og andre faggrupper. Sammen får de videreudviklet ideen, og det bliver gjort i en tone, hvor alle faglige input er lige gode, uanset hvilken fagperson de kommer fra.
Når medarbejderne oplever, at deres ideer anerkendes, tages seriøst og arbejdes videre med, motiverer det dem til at være en større del af arbejdet med at skabe forbedringer. Den dialog på tværs af faggrupper kan man lære af mange steder i sundhedsvæsenet.
Og så kunne jeg se, at personalet bruger sikkerhedsrisikovurderinger meget systematisk. Medarbejderne foretager sådan en vurdering tre gange i døgnet, hvor de anvender forskellige redskaber til at vurdere patienternes tilstand. Det betyder, at personalet kan være på forkant og undgå voldsomme episoder med patienterne til gavn for både medarbejderne og patienterne.
Læs også: Andreas Rudkjøbing: Forbedringsmetoderne fungerer i psykiatrien
Som du selv nævner, har der været meget debat om bosteder. Kan man hente inspiration fra Sikker Psykiatri til bostederne?
Ja, det kan man. De udfordringer, som vi ser på bostederne, hænger blandt andet sammen med, at patienterne fra psykiatrien bliver udskrevet for hurtigt på grund af manglende kapacitet. Når nogle patienter bliver udskrevet tidligt, er de for syge til at komme tilbage på bostederne. Det berører medarbejderne og beboerne, og derfor må vi tænke mere sammenhængende i psykiatrien.
Af samme årsag kunne det være interessant at gøre sig nogle overvejelser, om man kunne lave et projekt som Sikker Psykiatri på bosteder. Vi kunne hente noget positivt ved at udvide projektet til ikke kun at omhandle behandlings- og retspsykiatrien og tænke psykiatrien som et større hele. Et projekt som Sikker Psykiatri kunne samtidig være med til at styrke fagligheden blandt medarbejderne på bostederne.