De sundhedsprofessionelle skal være ”Klar Til Samtalen”. Ved at arbejde med ”Klar til samtalen” opnås overensstemmelse mellem patientens ønsker og den behandling og pleje, som patienten rent faktisk modtager.
Plejepersonale og læger, i både primærsektor og på sygehusene, skal blive bedre til at tale med de ældste og mest syge borgere om døden og deres ønsker til den sidste levetid.
”Målet er, at vi alle skal have den bedste mulighed for at få den afslutning på livet, som vi ønsker. Vi skal have de bedste muligheder for at få talt det godt igennem med vores nærmeste”, fortæller overlæge og projektleder Ove Gaardboe.
At opnå afklaring og undgå overbehandling er i høj grad et spørgsmål om patientsikkerhed. Det formål arbejder Dansk Selskab for Patientsikkerhed med gennem dette projekt.
Klar til samtalen består af to projekter
Klar til samtalen er opdelt i to projekter: Det ene projekt: ”Borgernes ønsker til den sidste levetid – Klar til samtalen” er finansieret af Fremfærd Ældre og involverer 3 kommuner med hver ét deltagende plejecenter.
Det andet: ”Klar til samtalen – I god tid” er finansieret af TrygFonden og involverer 9 sygehuse.
I begge projekter har konsulenterne fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejdet sammen med projektdeltagerne om både at ny- og videreudvikle metoder til at sikre, at borgerne tilbydes samtaler på en god måde.
Målet har været at udvikle realiserbare anbefalinger til andre kommuner og sygehuse.
Anbefalingerne lanceres på konferencen på Seniorcenter Bakkegården i Bagsværd, den 27. maj 2019.
Deltagere på konferencen 27. maj
På konferencen vil der være repræsentanter fra alle de deltagende institutioner, projekternes følgegrupper (se nedenfor) og repræsentanter fra andre interessenter.
Dagen indledes med en formiddags workshop, hvor kun projektdeltagerne er inviteret.
Kl. 13-15 fokuseres på lancering og kommentering af anbefalingerne.
Oplægsholdere:
Gorm Greissen, tidligere formand for Etisk Råd
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen
Mads Koch Hansen, lægelig direktør, Sygehus Lillebælt
Ib Jungemann, pårørende til afdød KOL-patient
Anni Pilgaard, 1. næstformand, Dansk Sygeplejeråd
Inge Kristensen, direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Ove Gaardboe, overlæge og projektleder
Følgegrupper
I de to projekters følgegrupper sidder følgende:
Anni Pilgaard, Dansk Sygeplejeråd
Torben Hollmann, FOA
Karen Marie Myrndorff, KL
Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningen
Svend Hartling, Danske Regioner
Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed
Niels Ulrich Holm, PLO
Afsluttende paneldebat med Karin Friis Bach, formand for PS!, som ordstyrer.
…