Kunstig intelligens er en gevinst for sundhedsvæsenet

Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i sundhedsvæsenet. Som værktøj til databehandling og diagnosticering er det allerede i brug, og på sigt er det nærmest kun lovgivning, etik og gamle vaner, der sætter grænser for dens formåen og udbredelse.

Mads Nielsen, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og forsker ved Pionercenteret for Kunstig Intelligens, er en af Danmarks førende eksperter inden for kunstig intelligens inden for sundhed, og kan i april opleves som keynote-taler på Patientsikkerhedskonferencen 2025.

– Vores arbejde består i meget høj grad af at arbejde sammen med klinikere ude i den virkelige verden. Vi arbejder med noget, der passer med virkeligheden, og fokuserer på at finde løsninger på problemer i klinikken – eller ved patientbehandlingen i det hele taget, siger Mads Nielsen.

Det er der, jeg ser den store opgave for kunstig intelligens. Den skal ikke løse kræftens gåde, men være en del af den dag-til-dag-behandling af patienter, hvor volumen er stor, men hvor patienterne samtidig er forskellige hele tiden.

Han pointerer, at en af de store opgaver for ham og kollegerne i Pionércentret er at gøre de klinikere, borgerne som oftest møder i deres kontakt med sundhedsvæsenet, endnu bedre – specielt i et sundhedsvæsen, der er under pres:

– I virkeligheden er den store rolle for kunstig intelligens ikke at forbedre professorerne på Rigshospitalet. De er som regel gode nok, siger Mads Nielsen og fortsætter:

– Det vigtige er at tage de folk, der har mindre erfaring eller er svære at uddanne, og sørge for, at de altid er over et vist bundniveau. Også når klokken er tre om natten og yngstemanden har vagt. Det er der, jeg ser den store opgave for kunstig intelligens. Den skal ikke løse kræftens gåde, men være en del af den dag-til-dag-behandling af patienter, hvor volumen er stor, men hvor patienterne samtidig er forskellige hele tiden. Vi kan selvfølgelig også risikere, at det bliver misbrugt i den kliniske hverdag, og at man når et punkt, hvor man siger: ”Nu kan vi klare os uden læger, og alle skal bare behandles af en SOSU-assistent, fordi de kan bare spørge den kunstige intelligens ved siden af, når de er i tvivl”. Det vil sikkert også være rigtigt for 80% af patienterne; de får den rigtige behandling, men de få, der er lidt anderledes, mangler vi så en ordentlig vurdering af, påpeger Mads Nielsen.

Flere tilfælde af brystkræft opdages

Screening og diagnosticering kontra ressourcer til rådighed er et nøglebegreb, når man taler om anvendelsesmulighederne for kunstig intelligens. I Region Hovedstaden har man de sidste tre år brugt kunstig Intelligens til at screene kvinder for brystkræft. Et studie viser, at teknologien blandt andet har betydet, at flere tilfælde af brystkræft bliver opdaget, og at antallet af falske positive resultater bliver reduceret.

Læs om studiet her.

Det er vedtaget ved lov, at alle danske kvinder i alderen 50-69 år skal screenes for brystkræft mindst hvert andet år – med enkelte undtagelser.

– I praksis er det svært for regionerne at have radiologer nok til at leve op til loven. Alle mammografier skal læses af to radiologer, og i Region Hovedstaden betyder det, at der skal ske 150.000 læsninger af screeningsmammografier om året – bare for at holde screeningsprogrammet kørende. Det store arbejdspres og de potentielle – og realiserede – forsinkelser i programmet i Region Hovedstaden var med til, at man indførte kunstig intelligens. Selvfølgelig efter grundige overvejelser og en videnskabelig analyse af egenskaberne ved kunstig intelligens. Men den var medvirkende til, at screeningintervallet kunne komme ned på to år igen, fordi de havde tid til at se alle hver andet år, og ikke kun hvert hver to og et halvt år, siger fortæller Mads Nielsen og fortsætter:

– Så hvis man ellers kan indføre den kunstige intelligens på en sikker måde, kan man højne patientsikkerheden, fordi alle kan blive set til tiden. Og konkret i screeningsprogrammet i Region Hovedstaden har vi også sidenhen publiceret, at programmet faktisk lader til at fungere bedre nu, end det gjorde før kunstig intelligens blev indført. Der findes flere cancerer, og de er i gennemsnit mindre, når de bliver fundet. Der er også færre såkaldte interval-cancerer. Det er stadig kun de første resultater, der er ude, men foreløbigt tegner det meget positivt.

Bedre end de fleste radiologer

Men hvor god er den kunstige intelligens så? Ifølge Mads Nielsen kan AI endnu ikke 1:1 erstatte den meget erfarne og dygtige sundhedsmedarbejder. Men kombinationen af de to giver bedre resultater, end dem man kan opnå “kun” med menneskelige ressourcer.

– Hvis man tager en virkelig erfaren brystradiolog, og sætter vedkommende til at læse billederne alene, og tager en AI, som de ser ud nu, er AI’en ikke bedre end den virkelig erfarne. Men de to til sammen er bedre end den bedste radiolog. Nu vil jeg ikke pege fingre ad nogen bestemt, fordi de danske radiologer er generelt rigtig dygtige. Men hvis vi går til det amerikanske system, hvor det også kan være røntgenklinikken nede på hjørnet, der først tager et billede af en hofte, og så tager et billede af en hånd – og derefter et bryst – er situationen en anden. Der har man sandsynligvis kun én læser i modsætning til Danmark, hvor vi har to. Så i dét scenario er der ingen tvivl om, AI’en forbedrer kvaliteten ganske gevaldigt – og vil alene være bedre end den her ”multipurpose-radiolog”, fastslår Mads Nielsen.

Mads Nielsen var en af hovedkræfterne bag en model, som under coronaepidemien ved hjælp af kunstig intelligens med 90 procents sikkerhed kunne fortælle, om folk ville dø af Covid-19 eller ej.

– I forbindelse med Covid-19 brugte vi blandt andet data til at tage gennemsnittet over alle patienter, der havde fået en positiv Covid-test og ud fra det beregne, hvor stor en belastning, der vil være på sundhedsvæsenet. Vi fik aldrig et system op at stå i praksis, men det var scenariet. Man kunne tage alle dem med en positiv Covid-test og køre det sammen med de data, der var på Sundhedsplatformen – og ud fra det kunne man så sige, hvor mange af dem, man forventede ville ramme hospitalerne de følgende 10 dage. Teknologien var meget præcis og var faktisk klar, men den kom så sent, at vi ikke længere var der, hvor vi åbnede og lukkede samfundet ud fra, hvor mange respiratorer vi havde til rådighed. Det var kun i den første bølge, at det var det, der var styringsmekanismen. Derfor nåede vi ikke at være med, siger han.

Juridiske barrierer står i vejen

Brugen af kunstig intelligens på sundhedsområdet giver ind i mellem udfordringer i forhold til at indsamle og bruge data. Mads Nielsen og hans forskerkolleger støder for eksempel ind i barrierer og lange ventetider, når de etiske godkendelser skal på plads.

– En anden problematik er, at GDPR er så uldent formuleret. Groft sagt betyder det, at hvis man har to jurister i et rum, der skal sige, hvad der skal til, for at man juridisk forsvarligt kan gøre noget konkret og sikkert med hensyn til persondata, så er der som regel også to helt forskellige fortolkninger af det. Og når vi så skal indgå i større projekter, der involverer jurister fra seks forskellige offentlige instanser – to universiteter, to hospitaler, Lægemiddelstyrelsen og Serum Instituttet – kan det være næsten umuligt at finde frem til en enkel og lovmedholdelig praksis, som alle er enige om. Det gør, at det kun er folk med ganske store ressourcer og ganske stor tålmodighed, der kan lave de her ting, siger Mads Nielsen.

Spændende diskussioner venter

Udviklingen inden for kunstig intelligens går hurtigt, og perspektiverne er enorme. Men med så store muligheder følger også en række etiske overvejelser.

– Hvem skal have hvilke sundhedsressourcer, hvis kunstig intelligens kan hjælpe med at finde ud af, hvem der har mest gavn af dem? For det kan kunstig intelligens – og vi har også lavet beregninger på, at hvis vi lod kunstig intelligens indkalde kvinder til brystkræftscreening, så de ikke blev indkaldt hver andet år, men at alle, der gik ind ad døren, havde lige stor risiko for at få en cancerdiagnose med hjem, ville vi i gennemsnit fange alle cancerne et par måneder tidligere med de ressourcer, vi har i dag. Men der vil også være nogen, der ville blive opdaget senere, fortæller Mads Nielsen.

Vi kan i dag sætte en risiko op for hver eneste sygdom for hver eneste dansker – hvis vi ønsker at gøre det. Men vil det skabe en lykkeligere befolkning på lang sigt, hvis vi tog de ressourcer, der nu en gang er i sundhedsvæsenet, og dirigerede derhen, hvor behovet er størst?

– Og det eksempel illustrerer rigtig godt, at der er et dilemma. Skal vi behandle kvinderne ens? Eller skal vi behandle cancerne ens? Det er mennesker, vi møder i sundhedsvæsenet, men det er sygdomme, vi behandler. Så det er en lidt større diskussion at tage. Det er også velkendt, at den 90-årige kvinde ikke altid tilbydes samme udredning som den 30-årige kvinde. Det skyldes blandt andet, at den 90-årige kvinde ikke kan tåle den behandling, der skal til bagefter. Og så er der ingen grund til at føre den kvinde gennem de diagnostiske skridt. Jeg synes, diskussionen, om vi skal behandle sygdom eller borgerne ens, er relevant, men vi har den for lidt – og det politiske niveau kryber som regel uden om den, siger Mads Nielsen.

– Vi kan i dag sætte en risiko op for hver eneste sygdom for hver eneste dansker – hvis vi ønsker at gøre det. Men vil det skabe en lykkeligere befolkning på lang sigt, hvis vi tog de ressourcer, der nu en gang er i sundhedsvæsenet, og dirigerede derhen, hvor behovet er størst? Det er en anden – men spændende diskussion.

Perspektiverne og mulighederne er mange. Men én ting er sikkert: Der bliver ikke mindre AI i fremtiden.

– Der sker i øjeblikket et kæmpe skred i forhold til, at alle kontinuerligt kan se deres risiko for at få en vilkårlig sygdom. Folk er allerede begyndt at bruge alle mulige ting til at fange data; ure og andre apparater, som gør, at borgerne selv kan tegne et billede af, hvilke risici de har for forskellige sygdomme. Jeg tror, at vi som sundhedsvæsen skal omfavne de muligheder. For alle mennesker, der har bare den mindste smule overskud, vil være interesseret i deres egen sundhed fremadrettet i deres liv. Vi skal være klar til at have diskussionerne med folk om deres risici for forskellige sygdomme – og hvordan de selv bliver bedre til at forebygge det. Jeg tror, at det kan lede til en sundere befolkning – hvis vi gør dét på en klog måde. Hvis vi ikke har tid til råd og vejledning på bagkant af, at folk selv laver risikomålinger på det ene og det andet, så får vi en mere ængstelig befolkning – og dermed en mere sygeliggjort befolkning, siger Mads Nielsen og slår fast:

– Perspektivet er også at få et sundhedsvæsen, der tager sig af folks langsigtede sundhed – og ikke bare behandler sygdom.

Se programmet for Patientsikkerhedskonferencen 2025 og tilmeld dig her.