’To Err Is Human: Building a Safer Health System’. Sådan lød titlen på den skelsættende rapport fra Institute of Medicine, som i 1999 anslog, at mindst 44.000 mennesker døde på amerikanske sygehuse på grund af forebyggelige fejl. To år senere viste en undersøgelse af danske sygehuse, at ni procent af patienterne var ude for en utilsigtet hændelse, og 40 procent af tilfældene vurderedes til at være forebyggelige.
Konklusionen skubbede en udvikling i gang. Sundhedsvæsenets parter satte sig sammen og fandt frem til, at udfordringen kun kunne løses i fællesskab. Dansk Selskab for Patientsikkerhed var født.
– I begyndelsen handlede det om at sætte patientsikkerheden på dagsordenen og gøre det legitimt at beskæftige sig med og at prioritere, fortæller Ulla Astman, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
En bredere tilgang til patientsikkerhed
Arbejdet med patientsikkerhed fik luft under vingerne med lov om patientsikkerhed, som trådte i kraft i 2004 og omfattede rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. De næste stop var kampagnen Operation Life og projektet Patientsikkert Sygehus, hvor de sundhedsprofessionelle på sygehusene arbejdede med forbedringsmetoderne. Siden er kampagnen Hej Sundhedsvæsen kommet med ombord.
Her understøtter man de patienter og pårørende, der har overskud og ressourcer i situationen, til at engagere sig ved at forberede sig på samtaler og stille spørgsmål samt at reducere strukturelle barrierer for patientinvolvering.
– Selskabet er gået fra at arbejde ud fra et snævert patientsikkerhedsbegreb til en bredere tilgang, der blandt andet dækker forbedringer inden for patientfokus, rettidighed og lighed i pleje og behandling, forklarer Ulla Astman
Et af de nyere indsatsområder for Dansk Selskab for Patientsikkerhed er kommunerne, hvor patientsikkerhed og forbedringsmetoder flytter med, i takt med at kommunerne huser et stigende antal af sundhedsopgaverne.
– Opgaverne er i dag komplekse og består af meget mere end basal pleje og omsorg. Borgerne er blevet patienter i eget hjem og har brug for avanceret sygepleje – ligesom på sygehusene, og derfor er det naturligt i højere grad at fokusere på patientsikkerhed og forbedringsarbejde i kommunerne, siger Grete Christensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og formand for Dansk Sygeplejeråd.
Ingen tryksår og medicinfejl i ældreplejen
Ved at hente inspiration fra sygehusene har Dansk Selskab for Patientsikkerhed med projektet I sikre hænder sat fokus på arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i kommunerne. De fem kommuner i projektet har vist, at det kan lade sig gøre at udrydde tryksår og reducere medicinfejl i ældreplejen.
– I sikre hænder har helt klart styrket fagligheden hos de forskellige faggrupper. For eksempel er personalet nu opmærksomme på tryksår langt tidligere, fordi de har fået en større viden om risici og konsekvenser. Det gør dem i stand til at handle hurtigt og korrekt på tværs af faggrupper til gavn for borgernes livskvalitet og sikkerhed, siger Karen Stæhr, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og sektorformand i FOA.
Resultaterne har vakt national og international opmærksomhed. Som de første i den kommunale sundhedssektor modtog Sønderborg Dagens Medicins en særpris af ’Den Gyldne Skalpel’ for kommunens arbejde i I sikre hænder. I 2015 besøgte Jason Leitch, leder af afdelingen for patientsikkerhed og kvalitetsforbedring i det skotske sundhedsministerium, Danmark for se nærmere på kommunernes arbejde. Han kalder indsatsen i I sikre hænder enestående og banebrydende:
– Der er ingen andre lande i verden, som laver det patientsikkerhedsarbejde i kommunerne i samme skala. Hele verden kigger på det arbejde, som er i gang. Danmark er i toppen af listen over lande, der har taget en seriøs og systematisk tilgang til patientsikkerhed.
Garant for patientsikkerhed
Ifølge formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ulla Astman, viser erfaringerne fra blandt andet I sikre hænder, at der stadig er behov for Dansk Selskab for Patientsikkerheds arbejde.
– Selskabet skal være garant for, at patientsikkerheden til stadighed står øverst på dagsordenen. Vi har en vigtig rolle med at udvikle og udbrede arbejdet med patientsikkerhed – også til kommunerne, siger Ulla Astman.
Hun peger blandt andet på overgangen mellem sygehus og kommune som et sted, hvor der i fremtiden er behov for forbedringer, og hvor Dansk Selskab for Patientsikkerhed håber på at få mulighed for at gøre en forskel.
