Da kalenderen viste den 15.-17. juni var PS! at finde på Folkemødet, hvor vi satte patientsikkerhed på dagsordenen.
Vi arrangerede de 2 debatter ”Driver medierne patientsikkerheden?” og ”Kan prioritering og digitalisering redde sundhedsvæsenet?” – de vigtigste pointer fra debatdeltagerne får du her. Derudover var PS! også involveret i 6 andre debatter, hvor vi bød ind med patientsikkerhedsperspektivet.
Vi vil også benytte lejligheden til at takke alle, der kiggede forbi selskabets stand i Det Fælles Sundhedstelt! I standen fortalte vi om, hvor vigtig de sundhedsprofessionelles mentale sundhed er for patienternes og borgernes sikkerhed i mødet med sundhedsvæsenet. Vores quiz om patientsikkerhed var også et stort hit, og vi mærkede en stor interesse for at blive klogere på området.
Læs om projektet Mental sundhed for sundhedsprofessionelle
Nuancerne manglede i mediedækningen
Mediernes rolle i forhold til patientsikkerhed satte PS! på dagsordenen fredag i Det Fælles Sundhedstelt, hvor paneldeltagerne med udgangspunkt i den såkaldte amputationssag diskuterede, om medierne er med til at forbedre patientsikkerheden med deres pressedækning. Eller om dækningen bliver for ensidig og unuanceret. 2 af debatdeltagerne fra regionerne mener, at nuancer manglede i dækningen af amputationssagen:
– Jeg savnede nuancer i dækningen af amputationssagen. Det er ikke raske ben, man amputerer. Det på grund af dårlige blodforsyninger til benet, som ikke bliver gode igen. Jeg er uddannet læge. Hvis jeg skulle redde patientens liv, har amputationen været nødvendig. Til enhver tid skal man have dialogen med patienten. Ingen forløb ligner hinanden, sagde Purnima Erichsen, regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.
– Hvis vores ambition var at nedsætte amputationer til 0, så ville det være forkert for patientsikkerheden. Man skal altid tage beslutningen sammen med patienten. Der er en lille population, hvor man kan overveje, om det er det rigtig at amputere, sagde Jesper Gyllenborg, koncerndirektør i Region Sjælland.
Først og fremmest skal man stoppe op og tage en runde mere på tingene, inden man træffer beslutning. Et højt tempo på mediedækningen hjælper ikke.
Jesper Gyllenborg, koncerndirektør, Region Sjælland
Formanden for Danske Patienter Klaus Lunding manglede perspektivet på, at mange patienter oplever større livskvalitet, når de har fået amputeret benet. Tidligere ansvarshavende chefredaktør for Dagens Medicin er enig i, at nogle sager i pressen kan blive for ensidige.
– Væsentlighedskriteriet er vigtigt. Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved, at medierne stiller fokus på et emne som at miste et ben, for det er en stor ting. Og så er vi mere tilbøjelig til at læse om det kritiske. Mange medier er desværre kommet ind i en clickbait- og sensationsfælde. Det prøvede vi at arbejde imod hos Dagens Medicin, sagde Rikke Esbjerg.
Medierne kan have indflydelse på patientsikkerheden
Deltagerne debatterede også, om dækningen ovenikøbet kan have konsekvenser for patientsikkerheden og prioriteringerne i sundhedsvæsenet.
– Det fremmer ikke patientsikkerhed, når det første, man tænker, er: Hvis hoved ryger nu? Vi skal snakke om, hvordan kommer vi videre, og hvad kan vi lære af det. Medierne styrer delvist patientsikkerheden, fordi man har tendens til at smide penge efter problemer. Det er ikke sexet at give penge nogen steder, så derfor vælger man måske der, hvor det ser flottest ud, sagde Klaus Lunding.
– Hvis region Midtjylland havde haft orden i penalhuset, skulle Anders Kühnau ikke undskylde, skød Rikke Esbjerg ind.
Jesper Gyllenborg svarede både ja og nej, for det afhænger af sagen, presset fra pressen og beslutningstagerens ageren.
– HPV-sagen er et eksempel på, at medierne fik for stor magt. Tilslutningen til vaccinen styrtdykkede.
Medierne skal ikke gå fra at være vagthund til at være jagthund.
Stop op, og tag dialog
Hvordan sikrer vi så, at nuancerne kommer frem, og mediernes dækning ikke går ud over patientsikkerheden? Det havde deltagerne også et svar på.
– Man kan nå langt ved at have en god dialog med journalister om, hvordan tingene hænger sammen. For mange journalister er hurtige ved revolveren og har brug for, at nogen tager en dialog med dem, sagde Rikke Esbjerg.
– Først og fremmest skal man stoppe op og tage en runde mere på tingene, inden man træffer beslutning. Et højt tempo på mediedækningen hjælper ikke. Pressen vil vide, hvad vi gør ved sagen, og her skal vi stoppe op og reflektere over, om det er det rigtige, vi gør, sagde Jesper Gyllenborg, koncerndirektør i Region Sjælland.
Alle var enige om, at pressen er en nødvendig i vores samfund.
– Pressen kan nogle gange forsimple. Og hvis man vil komme med et længere svar, vil de enten ikke høre det, ellers så bringer de det ikke. Jeg ser ikke pressen som en modpol, for ethvert demokrati har brug for fri presse. Men der er brug for flere nuancer, sagde Purnima Erichsen.
Læs PS!’ blogindlæg “Sundhedsvæsenet skal handle på viden, ikke stemninger” i Jyllands-Posten
Prioritering og digitalisering er gode greb til at redde sundhedsvæsenet
Voksende ventelister og udsigt til langt flere patienter kombineret med en mindre arbejdsstyrke sætter sundhedsvæsenet under pres. Digitale løsninger og prioriteringer er udnævnt som nogle af de løsninger, der skal reducere presset på et sundhedsvæsen, der er knapt på ressourcer.
Om prioritering og digitalisering kan redde sundhedsvæsenet, debatterede 5 paneldeltagere. En af dem var Lars Gaardhøj, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed:
– Digitalisering er en del af løsningen. Man kan få bedre redskaber, hvor vi kan aflaste vores hårdt pressede personale. Vi skal være ambitiøse. Vi vil have en teknologifond, hvor der er mulighed for at lave noget nyt og innovativt, siger han.
Vi skal have forventningsafstemt med befolkningen, så det ikke ligner en spareøvelse. Vi har en opgave i at forklare, at der er gode muligheder i digitalisering. Og det er folket klar til.
Tilskuer til debatten
Paneldeltagerne var enige i, at der er et stort potentiale i digitale løsninger, men at der er en række områder, man skal være opmærksom på.
– Der ligger kolossale muligheder i kunstig intelligens, som gør det lettere at være læge. Digitale løsninger vil hjælpe sundhedsvæsnet. Men vi skal samtidig huske at se patienten som menneske og yde omsorg, sagde Leif Vestergaard, formand, Det Etiske Råd.
– Prioritering og digitalisering er gode greb til at løse udfordringen med et presset sundhedsvæsen. Jeg vil tilføje differentiering. Dem, der kan bruge de digitale tilbud, skal det, så der er mere tid til dem, der ikke kan. Så det hjælper på ulighed i sundhed, sagde Marie Paldam Folker, afdelingschef hos Center for Digital Psykiatri.
Debatten “Kan prioritering og digitalisering redde sundhedsvæsenet?” blev holdt i Danske Regionernes telt på Folkemødet.
Barrierer for implementering af digitale løsninger
Prioritering kan ikke undgås at komme til at ramme nogle patienter – her er det vigtigt at have øje for de mennesker, der ikke er ressourcestærke, mener Leif Vestergaard:
– Det bedste er nogle gange det godes forhindring. Det må ikke blive uacceptabelt dårligt for dem, som skal prioriteres længere ned på listen. Det er ulighedsskabende, og derfor er det et problem. Dem der presser på for fx at blive udredt for demens, kan vi gætte os til, hvem er, sagde han.
Der findes en del digitale løsninger derude, der er klar til at blive udbredt – hvorfor sker det så ikke? Det har Marie Paldam Folker, svaret på:
– Det her skal løses politisk. Vi skal have må på kvalitetsniveau og forandring ift. digitalisering. Det er ikke sket endnu. I Danmark er vi dårlige til at udbrede det, der fungere.
At digitale løsninger ikke skal implementeres uden omtanke, var paneldeltagerne også enige i.
– Nærhed og tilgængelighed bliver nævnt som vigtige elementer i mødet med sundhedsvæsnet. Vi skal sikre, at digitalisering kan skabe værdi i oplevelsen af sundhedsvæsnet, sagde Marie Paldam Folker.
– Vi skal have forventningsafstemt med befolkningen, så det ikke ligner en spareøvelse. Vi har en opgave i at forklare, at der er gode muligheder i digitalisering. Og det er folket klar til, lød det fra en tilskuer til debatten.
Flere tilskuere til debatten havde pointer og spørgsmål til debatdeltagerne.
