Sundhedsministeriet og Dansk Regioner har i fællesskab meldt ud, at der bliver sat en række overordnede mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet, der skal bakkes op af en nationalt kvalitetsprogram.
– Vi ved, at det er den rigtige vej at gå, når vi ønsker hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenets kvalitet. Det er fantastisk, at Danmark nu bliver blandt de første lande i verden, som satser på et nationalt kvalitetsprogram med overordnede mål, men hvor selve forbedringsarbejdet er forankret lokalt og styret af lokale, tidstro data. Det er metoder, som har vist markante resultater fx i Skotland og i flere store amerikanske sundhedssystemer, siger konstitueret direktør Britt Wendelboe, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Tankegangen i det nye kvalitetsprogram afspejler de forbedringsmetoder, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med en række sygehuse og kommuner har arbejdet for at udvikle og finpudse gennem de sidste 10 år. Det er sket med projekter som Operation Life 2007-2009, Patientsikkert Sygehus 2010-2013, Sikker Patientflow 2014-2015, I sikre hænder i kommunerne og tilsvarende projekter på fødeafdelingerne og i psykiatrien.
– Tilsammen har disse projekter givet et erfaringsgrundlag, der viser, at man kan skabe bedre resultater for patienterne og styrke arbejdsglæden blandt medarbejderne ved at arbejde med forbedringsmetoderne, siger formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ulla Astman.
Erfaringer med forbedringsarbejde
Forbedringsprojekternes hjemmesider:
http://isikrehaender.dk/
http://www.sikkerpsykiatri.dk/
http://www.sikkertpatientflow.dk/
Mere frihed lokalt
Meningen med de nye overordnede mål på nationalt niveau er, at de skal sætte en klar retning fra politisk niveau om, hvor sundhedsvæsenet skal bevæge sig hen, fx mod ’Bedre sammenhængende behandlingsforløb’ og ’Mere patientinddragelse’. Sundhedsministeret vil i løbet af foråret sammen med Danske Regioner og KL fastsætte ca. otte overordnede mål, der hver især tiknyttes nogle indikatorer, der gør det muligt at måle fremskridtene. Arbejdet for at nå de overordnede mål og indikatorer sker i et nyt nationalt kvalitetsprogram, hvor sundhedsvæsenets ledere og medarbejdere får mere frihed og bedre redskaber til at prioritere og tilrettelægge forbedringsarbejdet, fremgår det af udmeldingen fra ministeriet og Danske Regioner.
Sygehusdirektør Dorthe Crüger, Sygehus Lillebælt, har været med i projektet Patientsikkert Sygehus siden starten i 2010. Her har man erfaring med det lokalt forankrede kvalitetsarbejde.
– Denne nye måde at arbejde med kvalitet på har vist sig at skabe en helt anden grad af engagement og forbedringslyst blandt både ledere og medarbejderne. Når der skabes rum for, at man kan bruge sine egne ideer og kreativitet i forbedringsarbejdet, giver det bedre resultater og opleves betydelig mere meningsfuldt, siger Dorthe Crüger.
Dansk Selskab for Patientsikkerheds forbedringsprojekterne gennem de sidste ti år har vist, at det er muligt at opnå resultater i form af fx færre hospitalsinfektioner, færre hjertestop på sygehusene, færre medicinfejl, færre tryksår osv. Projektet Sikkert Patientflow har desuden vist, at det er muligt at undgå patienter på gangene.
