Når læger prioriterer den rækkefølge, som akutte patienter skal opereres i, har hierarkiske og kulturelle forhold hidtil haft en vis indflydelse. Men et nyt system i Region Midtjylland skal nu sikre, at prioriteringen afgøres udelukkende af fagligheden.
Systemet Akut hasteklassifikation er et prioriteringsredskab, der inddeler patienterne efter, hvor akut deres tilstand er, og hvor mange timer de kan vente med at blive opereret. Redskabet er inspireret af metoder fra bl.a. Sverige, Norge, Skotland og USA. Værktøjet bruges også til at planlægge den bedst mulige udnyttelse af operationskapaciteten. Akut hasteklassifikation er et vigtigt redskab i projektet Sikkert Operations Flow, som kirurgien i Region Midtjylland arbejder med, understøttet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
”Vi ønsker, at det er fagligheden, der er afgørende, når man prioriterer de akutte patienter. Tidligere kunne det være sådan, at hvis der i vagten var en mere senior kirurg på en afdeling, så kunne en anden afdeling have svært ved at få adgang til operationskapacitet,” siger Nils Falk Bjerregaard, der er lægefaglig direktør ved Regionshospitalet Horsens og medlem af styregruppen for Sikkert Operations Flow.
Redskabet klassificerer for hvert kirurgisk speciale de forskellige operationstyper efter, hvor akutte de er. Hastegraden bestemmes af patientens kliniske tilstand. Den mest akutte gruppe er den, der skal på operationslejet umiddelbart, mens andre kan vente seks, 24 eller 48 timer.
I Region Midtjylland er kirurgien organiseret på tværs af hospitalerne med tværfaglige specialeråd af læger og andre relevante fagligheder. Det er specialerådene for hvert af de kirurgiske specialer, der har haft til opgave at klassificere de operationstyper, der foretages inden for specialet.
”Det giver et enormt rygstød, at det er specialerådet, der har bestemt klassifikationen. Hele øvelsen med at forholde sig til hver enkelt operationstype har givet anledning til en dialog, der rummer masser af faglighed og forventningsafstemning på kryds og tværs af afdelinger og faggrupper,” siger Nils Falk Bjerregaard.
Vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Vibeke Rischel, er også medlem af styregruppen for Sikkert Operations Flow i Region Midtjylland.
”Det nye klassifikationssystem er et vigtigt skridt på vejen. Det er en nødvendig forudsætning for især ét af projektets fire spor, nemlig det, der handler om rettidig operation, et element, som har afgørende betydning for patientsikkerheden. Det forbilledlige samarbejde mellem hospitalerne i Region Midtjylland, der gør, at de nu kan anvende samme system på alle hospitaler, er også en stor fordel. Vi ved, at standardiserede arbejdsgange er en af de sikreste veje til at styrke patientsikkerheden,” siger Vibeke Rischel.
Færre aflysninger
Det nye system er også et godt planlægningsværktøj, viser erfaringer fra afdelingen for Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital, AUH.
”Vi har opnået en reduktion på 40 % i antallet af planlagte operationer, der blev aflyst, samtidig med at vi har opereret flere patienter,” siger afdelingens ledende overlæge Gorm von Oettingen.
På afdelingen for Hjerne- og Rygkirurgi har man ikke som andre steder adskilt de akutte og de planlagte operationer på forskellige stuer. Det er ikke praktisk i et speciale, hvor en stor del af operationerne kræver højt specialiserede kompetencer. I stedet har man hybridstuer, hvor man har de planlagte operationer, men hvor der er indlagt tidsvinduer til akutte operationer. For at undgå ubrugt operationskapacitet anvender man en matematisk model, der bygger på den historiske aktivitet de seneste to år.
”At man anvender hasteklassifikationen betyder, at der bliver større bevægelsesrum og mulighed for at lave en operationsbooking, der giver bedst mulig udnyttelse af ressourcerne,” siger Gorm von Oettingen. Fleksibiliteten hænger sammen med, at der i klassifikationen er taget stilling til, at ikke alle akutte patienter nødvendigvis skal opereres på dagen. Patienter med store hjerneblødninger er blandt de meste akutte, der skal opereres her og nu. Mens fx patienter med diskusprolaps, der har smerter, men som ikke er førlighedstruede, stadig er akutte, men ikke mere end at de skal opereres inden for to døgn.
Samtidig med det bedre flow på operationsgangen har en audit vist, at afdelingen formår at operere de akutte patienter inden for den tidsramme, der er defineret i hasteklassifikationen.
På tværs af regionen
Nils Falk Bjerregaard på Regionshospitalet Horsens glæder sig over, at det har kunnet lade sig gøre at vedtage et fælles system på tværs af regionen.
”Vi har rigtig meget personale, som skifter job mellem de forskellige hospitaler. Derfor er det en fordel, at man har en ensartet måde at klassificere på i hele regionen. Det gør, at man ikke er i tvivl, og man ved, hvordan der prioriteres,” siger han.
På Regionshospitalet Horsens arbejder man aktuelt for at integrere den nye klassifikation i de kliniske systemer, fx på oversigtsskærmene, der viser de kirurgiske patienter.
”Akut hasteklassifikation er en del af strukturen i Sikkert Operations Flow. Men nu skal vi til at skabe kultur omkring det nye system, så de bliver integreret i vores daglige arbejdsgange,” siger Nils Falk Bjerregaard. Det nye redskab løser ikke alle problemer fra den ene dag til den anden. Der er et stort arbejde med at få systemet til at fungere i praksis. Han vil heller ikke garantere, at hospitalet i fremtiden kan nå at operere alle patienter inden for den fastsatte tidsramme.
”Det kan godt være, at selv om en patient er sat i sekstimers gruppen, at der går syv eller otte timer nogle gange. Men bare det, at man har noget fælles at stå på, giver et enormt stærkt udgangspunkt,” siger han.
Styregruppen for Sikkert Operations Flow har besluttet at videreføre projektet til 2023. Foruden temaet ”rettidig operation” arbejdes der med tre andre områder: ”Styrket teamsamarbejde”, ”sammenhængende operationsforløb uden ikke-faglig begrundet ventetid” og ”patientoplevet sammenhæng”.
