Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker (forkortet til ’Tidlig opsporing’) er en indsats, der potentielt kan fremme borgernes livskvalitet og forebygge behandlings- eller indlæggelseskrævende sygdom.
Intentionen er at igangsætte tidligere intervention og eventuel behandling for at forebygge yderligere svækkelse af helbredstilstanden eller tab af funktionsevne, som kan resultere i unødig indlæggelse.
Det er derfor en indsats, der på en måde rummer alle de øvrige indsatsområder under I sikre hænder, hvor tilgangen handler om at være proaktiv og med en struktureret tilgang holde øje med de små forandringer hos borgerne og handle på dem.
– Tidlig opsporing handler om alle de der små hverdagsforandringer, som hjemmeplejen observerer ude i hjemmet. Ændringsskemaet giver en struktureret tilgang til, at de kan se, om der er sket en forandring. Det kan være et lille tegn, som har en stor betydning, siger Gitte Haase Jørgensen, der er hjemmesygeplejerske i Sønderborg Kommune.
Erfaringer med Tidlig opsporing i Sønderborg og Frederiksberg kommuner
I 2017 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport med anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber til Tidlig opsporing. De anbefalinger har Sønderborg og Frederiksberg kommuner, der begge er pilotkommuner i I sikre hænder, arbejdet videre med og afprøvet i praksis.
I Frederiksberg Kommune har de implementeret ’Hjulet’ i deres arbejdsgange, mens de i Sønderborg Kommune anvender ’Ændringsskema’ og ’Triageskema’ i borgernes hjem. Dertil kommer tværfaglige triagemøder, hvor der lægges handlingsplaner på baggrund af observationerne.
Disse erfaringer har nu mundet ud i et katalog med kommunernes forslag til lokale tilpasninger af Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt håndtering af de udfordringer, som de to kommuner har oplevet.
Fælles sprog og struktur
I begge kommuner er de enige om, at redskaberne til Tidlig opsporing har givet dem en mere struktureret tilgang, der gør det lettere at tale sammen på tværs af faggrupper. De enkelte redskaber giver også medarbejderne en tryghed i, at de ikke overser noget ude hos borgerne.
– Nogle gange er det sådan, at hvis man kommer hos de samme mennesker hver dag og måske har gjort det i lang tid, så kan man godt stirre sig lidt blind på tingene. Når man så bruger Hjulet, så kan man lige tjekke op og være sikker på, at man har det hele med, siger Louise Stavad, der er social- og sundhedshjælper i Frederiksberg Kommune.
– Inden vi gik i gang med projektet om Tidlig opsporing, så tænkte jeg også, at det gjorde vi da i forvejen. Men det har bare givet en meget mere struktureret linje, at vi alle sammen kigger på det samme, uanset om det er en hjælper eller assistent. Og vi ved alle sammen, hvordan vi skal reagere, siger Mille Korsgaard Ziethen, der er social- og sundhedsassistent i Sønderborg Kommune.
Inspiration til implementering
Det nye katalog skal ses som inspiration til implementering af strukturerede arbejdsgange i forbindelse med Tidlig opsporing.
Anbefalingerne er afprøvet i regi af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, og derfor vil kataloget især være relevant for kommunale ledere, der arbejder inden for disse områder.
Hent kataloget om tidlig opsporing her (pdf)
