Danmark er et foregangsland i forhold til at arbejde med patientsikkerhed, men selvom patientsikkerhedsarbejdet herhjemme snart har 25 år på bagen, må man ikke tage den for givet. Patientsikkerhed og kvalitet kræver konstant opmærksomhed og sættes løbende under pres af forskellige faktorer.
Det mener Mirka Cikkelova, som er generalsekretær i European Patient Safety Foundation (EUPSF) – og keynote-taler på efterårets Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen.
EUPSF blev stiftet som uafhængig organisation i 2013. Den beskæftiger sig med at fremme arbejde med og forskning i patientsikkerhed på tværs af Europa. EUPSF har som mission at drive forbedring af patientsikkerhed og kvalitet af pleje fremad i hele Europa – og har altså fingeren på pulsen i forhold til, hvordan patientsikkerhed, kvalitet og læring prioriteres og implementeres på et generelt europæisk plan. Generalsekretæren kan altså se de danske intentioner og udfordringer på patientsikkerhedsområdet i relation til vores europæiske naboer.
Mirka Cikkelova understreger, at hun ikke selv er ekspert i patientsikkerhed eller de forskellige aspekter af kvalitetsarbejde inden for sundhed.
– Jeg er ikke selv ekspert. Jeg har studeret økonomi og ledelse og er ikke sundhedsprofessionel. Min rolle er at gøre andres gode arbejde synligt, så vi kan skabe forbindelser på tværs af lande samt forstå og accelerere processer inden for patientsikkerhed, siger Mirka Cikkelova, og fortsætter:
– Vi forsøger at samle alle typer interessenter i sundhedssystemet, høre deres forskellige synspunkter om systemet og arbejde med det fælles ansvar. Vi mener, at alle, der er involveret i sundhedssystemet, har et fælles ansvar for at gøre det sikkert. Det forsøger vi at gøre – og på den måde forbedre patientsikkerheden i Europa.
Work-life-balance er vigtig
Danmark bliver – også af Mirka Cikkelova – anset som et foregangsland i forhold til arbejdet med læring, kvalitet og patientsikkerhed. Men selv herhjemme kan patientsikkerheden komme under pres fra forskellige kanter. Det så vi efteråret, hvor UTH-systemet var truet på sin eksistens fra øverste politiske hold. Vi ser det, når ny teknologi skal indføres, reformer implementeres, flere skal behandles i eget hjem eller der på grund af rekrutteringsproblemer bliver færre sundhedsprofessionelle til flere opgaver.
Desuden er man blevet opmærksom på, at sundhedsprofessionelles mentale velvære spiller en stor rolle i forhold til patientsikkerhed. For eksempel er man i de seneste år blevet bedre til at indse vigtigheden af at tage hensyn til medarbejdernes work-life-balance.
– Det er vi nødt til at forstå; at folk har andre behov end at arbejde fra morgen til aften. Det kan være godt for folk at arbejde hjemmefra, at have mere tid til at slappe af eller dyrke sport og se venner og familie, og på det område kan sundhedsvæsenet i de fleste lande godt være et paradoks, hvor du som ung læge eller praktikant godt kan glemme at pleje dit privatliv i de første mange år, mens du uddanner dig og opnår erfaring. Først, når du opnår en form for senior-niveau i en etableret stilling – måske ovenikøbet med en god løn – kommer muligheden for at få mere balance mellem arbejde og privatliv, siger Mirka Cikkelova.
Det taler samtidig ind i, at man som organisation er afhængig af dygtige ledere, der kan forstå og arbejde med de enkelte enheders behov, påpeger Mirka Cikkelova.
– Hvis vi ønsker, at organisationen skal være effektiv, er vi nødt til at lytte til behovene hos de personer, der arbejder i den. Der synes jeg ikke, at sundhedssystemet altid tager tilstrækkeligt hensyn til medarbejderne. Samtidig er det vigtigt, at man fra afdelings- og enhedslederniveau har en forståelse for de enkelte teams behov. Det er et af de vigtigste elementer i forhold til at forbedre team og arbejdsgange. Det har man forstået i mange brancher uden for sundhedssystemet, siger hun.
Hvis vi ønsker, at organisationen skal være effektiv, er vi nødt til at lytte til behovene hos de personer, der arbejder i den. Der synes jeg ikke, at sundhedssystemet altid tager tilstrækkeligt hensyn til medarbejderne.
Fokus på træthed og udmattelse
En af EUPSF’s store fokuspunkter er kampagnen ”Fighting fatigue together”, som organisationen i 2021 overtog fra britiske Association of Anaesthetists, Royal College of Anaesthetists (RCoA) og Faculty of Intensive Care Medicine (FICM). Her søsatte man i 2018 en national kampagne i kølvandet på, at en anæstesilæge-studerende tre år forinden døde i en trafikulykke forårsaget af udmattelse, da han kørte hjem fra en aftenvagt.
Kampagnen, som har til formål at udbrede kendskabet til fatigue i arbejdet med den mentale sundhed hos sundhedsprofessionelle, blev i 2023 hædret med European Health Leadership Award. ”Fighting fatigue together” er nu udbredt til flere europæiske lande.
– Kampagnen handler især om at øge bevidstheden om, hvor stor indvirkning træthed og udmattelse (fatigue) har på patienters velbefindende og sikkerhed. Men det handler jo i høj grad også om, at vi skal blive bedre til at se på sundhedspersonalets velbefindende – både for personalets skyld, men også fordi det hænger sammen med den kvalitet i behandlingen, som patienterne modtager, siger Mirka Cikkelova, og fortsætter:
– Vi vil gerne gøre op med opfattelsen af, at kronisk træthed hører med til jobbet som sundhedsprofessionel. Blandt andet forsøger vi at pege på, at søvnmangel hos personalet går ud over fastholdelsen af medarbejdere, kan betyde øgede omkostninger, mindre effektivitet og ikke mindst større risiko for fejl, siger hun.
Vi vil gerne gøre op med opfattelsen af, at kronisk træthed hører med til jobbet som sundhedsprofessionel. Blandt andet forsøger vi at pege på, at søvnmangel hos personalet går ud over fastholdelsen af medarbejdere, kan betyde øgede omkostninger, mindre effektivitet og ikke mindst større risiko for fejl.
Husk patientsikkerheden, når beslutningerne skal træffes
Med en ny både sundheds- og ældrereform står sundhedspersonalet i Danmark over for store ændringer, der både kan have positive og negative konsekvenser, mener Mirka Cikkelova.
– Nu kender jeg ikke reformen i detaljer, men det er vigtigt, at man placerer patientsikkerhed på det strategiske niveau i al beslutningstagning, når man laver reformer i et sundhedssystem. Der kan sagtens ligge en masse potentiale i reformer, men det er vigtigt at vide, hvor man vil hen – så reformerne ikke kun bruges som et værktøj til at reparere, siger hun.
Mirka Cikkelova nævner også udviklingen inden for it og sundhedsteknologi som store game changere, der både har masser af fantastiske muligheder i sig, men som også kan give et øget pres på medarbejderne – især i omstillingsperioden fra ét system til et andet. Derfor skal tingene også gennemtænkes og komme i den rigtige rækkefølge, mener generalsekretæren.
– Vi bør have patientsikkerhed, kvalitet og sundhedspersonalets velbefindende som drivende og ledende principper for vores beslutningstagning, når man reformerer et system. Vi skal først tænke på de ideelle arbejdsgange og de optimale strukturer, inden vi begynder at indføre ny teknologi. I langt de fleste tilfælde har vi faktisk teknologien til rådighed – det vigtige er, at den hjælper og understøtter det system, vi ønsker, på bedst mulige vis. Og ikke omvendt. Så lad os tænke på det bedst mulige system og derefter tilslutte teknologien, siger Mirka Cikkelova.
Læs mere om efterårets konference, hvor du bl.a. kan opleve Mirka Cikkelova
Læs om ”Fighting fatigue together” på kampagnesiden
Læs om European Patient Safety Foundation (EUPSF) på deres hjemmeside
