Pride 2024: Ulighed i patientsikkerhed for LGBT+-personer

Pride Week løber af stablen i uge 33, og som traditionen byder, fejres mangfoldighed med musik og festligheder i hele farvespektrets nuancer. Pride Week er ikke sjov og spas alene, men giver også anledning til at sætte fokus på væsentlige emner – herunder den fortsatte ulighed i patientsikkerhed for LGBT+-personer.

LGBT+-personer har generelt dårligere helbred end resten af befolkningen. De er mere udsatte for diskrimination, chikane og seksuelle overgreb, og de kæmper ofte med selvskade, selvmordstanker, psykiske udfordringer, depression, angst, ensomhed samt et højere forbrug af tobak, alkohol og stoffer.

Derudover føler mange LGBT+-personer, at de ikke bliver mødt med den respekt og værdighed, de fortjener i sundhedsvæsenet. Det kan føre til emotionelle skader, som ikke kun svækker tilliden til sundhedsvæsenet, men også kan have alvorlige konsekvenser for deres fysiske helbred.

Læs om Pride Week og dette års tema “with Pride” hos copenhagenpride.dk

Manglende respektfuld behandling kan give emotionel skade

Begrebet “emotionel skade” stammer fra Beth Israel Hospital i Boston og refererer til skader på patienters værdighed, som kan opstå, når de ikke behandles med tilstrækkelig respekt. Selv om sådanne skader ofte er utilsigtede, kan de have alvorlige konsekvenser.

Når patienter oplever emotionelle skader, kan det føre til mistillid til sundhedsvæsenet. Det kan resultere i, at de undgår at søge lægehjælp eller tilbageholder vigtig information, hvilket kan forværre deres helbredstilstand.

Rapporten “Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder” af Sundhedsstyrelsen far 2019 fremhæver, at frygten for fordomme og forskelsbehandling kan gøre LGBT+-personer tilbageholdende med at diskutere deres seksualitet eller kønsidentitet med lægen. En undersøgelse fra USA viser lignende tendenser blandt transkønnede og nonbinære personer, hvor mange undgår at søge lægehjælp af frygt for at blive mødt med disrespekt.

PS! arbejder for at forebygge emotionelle skader blandt LGBT+-personer, så vi får et sundhedsvæsen, hvor LGBT+-personer kan føle sig trygge og respekterede.

Emotionelle skader skal også indrapporteres som utilsigtede hændelser

Emotionel skade kan underminere patienters tillid til sundhedsvæsenet og føre til, at man undlader at dele vigtige oplysninger om sit helbred og behandling. Derfor er det essentielt, at emotionelle skader rapporteres – også når de er utilsigtede. På den måde kan sundhedsvæsenet lære af dem og forbedre sig.

Siden 2011 har patienter og pårørende haft mulighed for at indrapportere skader som utilsigtede hændelser. Dog er denne mulighed ikke kendt af alle, og mange tror fejlagtigt, at det kun gælder fysiske skader. Emotionel skade opstår, når patienten føler sig dårligt behandlet, krænket, irettesat, hånet eller på anden måde har oplevet respektløshed eller diskrimination.

Når en patient eller pårørende bliver opmærksom på, at der er sket en utilsigtet hændelse i sundhedsvæsenet, kan de rapportere hændelsen i den nationale database – Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Når emotionelle skader bliver indrapporteret, medvirker det til at forbedre sundhedsvæsenet. Der er ingen tidsfrist for patienters og pårørendes rapportering.

Det er muligt at rapportere elektronisk på www.dpsd.dk, eller hente en papirformular som printes fra www.dpsd.dk.