Hver uge pendler han mellem familien i København og kontoret i Genève.
Leder af staben i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Simon Feldbæk Peitersen, har siden september 2018 haft orlov for at arbejde for Verdenssundhedsorganisationen WHO i Geneve.
Den 38-årige kandidat i folkesundhedsvidenskab arbejder som konsulent i Department for Service Delivery and Safety og i den mindre enhed Patient Safety and Risk Management Unit. Afdelingen består af fem enheder og ligger i den overordnede del af WHO, der arbejder med Universal Health Coverage and Health Systems (se mere i faktaboks nederst i artiklen).
Udover de ugentlige flyrejser mellem København og Genève medfører arbejdet mange ture til særligt lande i WHO/Europe-regionen, bl.a. Rusland, Malta og Kasakhstan. Bl.a. på grund af Simon Peitersens voldsomme rejseaktivitet er dette interview foretaget pr. mail.
Hvad har været den største udfordring på din nye arbejdsplads?
Som på enhver anden arbejdsplads kræver det tid at forstå og lære organisationen at kende. At komme fra en organisation med 25 ansatte til en organisation med 2.000 ansatte alene i Genève har krævet ekstra benarbejde i forhold til at forstå og lære organisationen at kende.
Det tager tid at forstå og lære arbejdsgange og formalia – og på den måde kunne agere og navigere i organisationen.
Hvad har overrasket dig mest?
Behovet for intern koordination i WHO er enormt og noget af det, der kan tage lang tid og kan være meget bureaukratisk. Der er mange personer, som sidder på områder, hvor koordinationen og samarbejdet kunne være bedre – også af hensyn til de lande, man samarbejder med.
Om det er overraskende ved jeg ikke, men det overrasker i hvert fald mig, hvor meget og hvor lang tid det kan tage.
Hvor meget fylder patientsikkerhed hos WHO? Er det en stor eller lille dagsorden for WHO?
Patientsikkerhed kan fylde mere på WHO’s interne dagsorden. Omvendt er der i øjeblikket et markant momentum på området, bl.a. med et dagsordenspunkt på det kommende bestyrelsesmøde i WHO og globale møder, som fx Global Ministerial Summit on Patient Safety.
Det betyder samtidig, at patientsikkerhed også kommer på dagsordenen til den kommende WHO-generalforsamling til maj. Samtidig er patientsikkerhed integreret i mange andre arbejdsområder, fx infektionssygdomme, hygiejne og kvalitet i sundhedsvæsenet.
Hvor meget har Danmark at bidrage med i WHO’s internationale patientsikkerhedsarbejde?
Danmark har masser at bidrage med i forhold til det internationale patientsikkerhedsarbejde, f.eks. i forhold til vores erfaringer med et nationalt rapporteringssystem for utilsigtede hændelser, lovgivning, systematisk brug af data, forbedringsarbejde m.v.
Hvor langt er Danmark sammenlignet med andre vestlige lande?
Det er svært at vurdere, hvor langt fremme Danmark er i forhold andre vestlige lande. Der er ingen tvivl om, at vi har et godt udgangspunkt for at arbejde med patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen – og at vi er kommet et stykke ad vejen. Omvendt er der heller ikke tid til at hvile på laurbærrene, og arbejdet kræver fortsat fokus på alle niveauer.
Patientsikkerhed er et af de emner og problemstillinger, som kan samle lande – også på tværs af kontinenter. Fordi vi ikke har løst udfordringerne endnu. Det sker desværre stadig, at mennesker bliver skadet i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet – både i Danmark, EU og i Afrika.
At dagsordensætte emnet kræver opbakning fra alle aktører. Og her er et eksempel, hvor Danmark kan lære noget af andre. Jeg deltog i en konference i Sverige, arrangeret af de svenske kommuner og länsting – der var 2.000 deltagere fra alle niveauer i sundhedsvæsenet.
Hvor meget har Dansk Selskab for Patientsikkerhed at bidrage med i WHO’s internationale patientsikkerhedsarbejde?
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har masser af bidrage med i forhold til den globale dagsorden. PS! har en unik position, hvor vi både har berøringsflade med det nationale og politiske niveau i Danmark samt internationale aktører.
Samtidig arbejder PS! med personale, patienter og borgere helt ude i virkeligheden – det giver PS! en unik position i forhold til at kunne koble niveauer og bidrage med konkrete indspark til den globale dagsorden. Et eksempel er omkring patientsikkerhedskultur og psykologisk sikkerhed, som også er linket til lovgivning, brugen af UTH-systemet og det konkrete forbedringsarbejde på et hospital eller et plejehjem.
Den praktiske viden er god at tage med i drøftelserne på det globale niveau, som selvfølgelig skal suppleres af viden og evidens fra litteraturen m.v.
På årets Patientsikkerhedskonference vil Simon Feldbæk Peitersen facilitere Session D: Improving global health – focusing on Quality and Safety med keynote Ashish K. Jha.
