PS! med i flere sessioner i Glasgow

Erfaringer og viden fra flere af Dansk Selskab for Patientsikkerheds projekter vil blive delt til International Forum i Glasgow, hvor Selskabet medvirker i flere sessioner.

Chefkonsulent Tina Lynge under en session til International Forum i Amsterdam 2018.

På International Forum on Quality & Safety in Healthcare i Glasgow den 27.-29. marts 2019 medvirker Dansk Selskab for Patientsikkerhed i flere sessioner, hvor ansatte vil dele viden, erfaringer og perspektiver fra Selskabets projekter i Danmark.

Du kan møde os i følgende sessioner, hvor vi medvirker sammen med oplægsholdere fra andre lande:

M9: ”What matters to you” – 6 countries’ experience toward deployment in your system

Onsdag den 27. marts kl. 13.30-17

Vicedirektør Vibeke Rischel deltager i denne interaktive session, der handler om det internationale initiativ ’Hvad er vigtigt for dig’-dagen, som vi også markerer i Danmark den 6. juni.

Læs mere om sessionen her

No titles, no ties, no slides – MH Improve 2019

Onsdag den 27. marts kl. 10-17

I forbindelse med konferencen inviterer Mental Health Improvement Network alle med interesse for forbedringsarbejde i psykiatrien til den årlige #Mhimprove dag, der afholdes for 4. gang i år.

Chefkonsulent Simon Tulloch fra PS! er med til at koordinere netværket MH Improve, der står bag arrangementet, i samarbejde med Pedro Delgado (IHI), Amar Shah (ELFT) og Johnathan Maclennan (HIS).

Dagen er ikke en del af det officielle konferenceprogram, og tilmelding koster £ 40. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig på East Londons hjemmeside

PS! inviterer til “danskermiddag” onsdag aften

B3: Getting your ideas out there: Three innovative communication models to help spread your work

Torsdag den 28. marts kl. 13.15-14.30

Chefkonsulent Tina Lynge deler erfaringer fra I sikre hænder, hvor kommunikation bruges strategisk til at opbygge motivation, sprede idéer og understøtte forbedringsarbejdet.

Deltagerne kommer til at høre om, hvordan kommunikationsværktøjer anvendes i forskellige faser af forbedrings- og opskaleringsarbejdet.

Læs mere om sessionen her

C2: Building a national patient safety programme

Torsdag den 28. marts kl. 15-16

Sammen med Joanne Matthews fra Healthcare Improvement Scotland vil vicedirektør Vibeke Rischel dele mere end ti års erfaring med at implementere forbedringsarbejdet til gavn for ikke kun patienter, men hele sundhedsvæsenet.

Læs mere om sessionen her

C3: Caring for older populations in the community through ceding power

Torsdag den 28. marts kl. 15-16

I projektet Sikkert Seniorliv samarbejder kommuner og frivillige om at forebygge og opspore aldersdepression.

Kommunikationskonsulent Annelene Højvang Larsen vil dele erfaringer fra projektet og fortælle om, hvordan samskabelse kan være en metode til at løse sundhedsmæssige udfordringer, som både kommuner og civilsamfund har svært ved at løse alene.

Læs mere om sessionen her

BR1: Friends of IHI and Global Initiatives – What’s New?

Som samarbejdspartner til Institute for Healthcare Improvement (IHI) er PS! en af de organisationer, der deler resultater fra forbedringsarbejdet under denne morgenmadssession.

Læs mere om sessionen her

E2: Inspiring tomorrow’s leaders – engaging junior doctors in quality improvement

Fredag den 29. marts kl. 13.15-14.30

Chefkonsulent Rikke von Benzon Hollesen vil fortælle om et fellowship-program på Nyt Aalborg Universitetshospital, der handler om at klæde organisationen på til at udvikle og implementere nye arbejdsgange og systemer frem mod ibrugtagning af et helt nyt hospital.

Programmet uddanner de yngre læger til at drive omstillingen og understøtter forbedringsarbejde og kapacitetsopbygning blandt yngre læger under uddannelse.

Læs mere om sessionen her

Læs mere om NAU fellows på godtsygehusbyggeri.dk 

Tilmeld dig International Forum i Glasgow