PS! støtter Nightingale Challenge

At investere i sygeplejersker og hele faget er af afgørende betydning for at forbedre befolkningens sundhed. Der er brug for, at sygeplejerskerne går forrest i sundhedsvæsenet. Det er rationalet bag Nightingale Challenge, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed støtter.

Sygeplejersker i Dansk Selskab for Patientsikkerhed (fra venstre): Mona Lykke von Osmanski, Rikke Hollesen, Vibeke Rischel, Inge Ulriksen, Arjen Peter Stoop, Bodil Elgaard Andersen og Hanne Ellegaard Miang.

Florence Nightingale 200 år – pioner for patientsikkerhed 
blog af vicedirektør Vibeke Rischel

Nursing Now (global kampagne) har lanceret the Nightingale Challenge 2020, hvor man får mulighed for at blive en del af en global bevægelse med det formål at udvikle fremtidens generation af sygeplejersker klinisk og ledelsesmæssigt – og at promovere syge­plejerskefaget som et attraktivt karrierevalg.

Målet er, at 1.000 arbejdsgivere på verdensplan skal forpligte sig på opgaven, så mindst 20.000 sygeplejersker og jordemødre under 35 år vælger lederroller i fremtiden.

Mere om Nursing Now

Dansk Selskab for Patientsikkerhed ser sygeplejersker og sygeplejefaget som en central del af vores vision – at forbedre patienternes sikkerhed.  Vi arbejder for at skabe innovative og bæredygtige løsninger. Og vi arbejder for, at patienterne skal være trygge i deres møde med sundhedsvæsenet. Patienter og pårørende skal mødes med værdighed og respekt.

– På alle disse områder spiller sygeplejersker en afgørende rolle, siger Vibeke Rischel, sygeplejerske og vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

– Mere generelt har sygeplejersker ofte en særligt tæt kontakt til både patienter og pårørende, og det er erfaringer, de tager med sig, når de udvikler sig som ledere.

Sygeplejerskerne sætter også deres præg på PS! som arbejdsplads. 7 ud af 25 medarbejdere har en baggrund som sygeplejersker. Deres erfaring, viden og kompetencer udgør en del af fundamentet for organisationens arbejde.

2020 er International Year of The Nurse and Midwife.

Læs mere på hjemmesiden for International Council of Nurses

Sygeplejersker i Dansk Selskab for Patientsikkerhed:

Arjen Peter Stoop

Bodil Elgaard Andersen

Hanne Ellegaard Miang

Inge Ulriksen

Mona Lykke von Osmanski

Rikke Hollesen

Vibeke Rischel