”Medicinen er i restordre”. Denne sætning optræder oftere og oftere og betyder, at patienterne ikke kan få deres medicin.
Et lægemiddel i restordre kan påvirke patientens sikkerhed og er desuden tidskrævende for patienten, lægen og apoteket og kan skabe unødigt spild.
Problemet med medicinmangel i 2023 er stigende næsten alle steder sammenlignet med tidligere år, slår den årlige rapport fra The Pharmaceutical Group of the European Union (PGEU), der repræsenterer apotekssektoren i 33 europæiske lande, fast. Også i Danmark var 2023 det år, hvor vi havde de største problemer med få leveret medicin nogensinde.
De lægemiddelgrupper, der er hårdest ramt af problemer, er infektionsmidler, herunder antibiotika, medicin til nervesystemet og medicin til kredsløbet. Borgerne har oplevet mangel på antabus, diabetesmedicin, inhalationsmedicin og sovemedicin og testosteron.
Betydningen for patienten, lægen og apoteket, der er involveret i medicinprocessen, og mulige tiltag, der kan lette arbejdet, styrke patientsikkerheden og minimere spild, diskuterede 5 aktører inden for sundhedsområdet i PS!’ debat om emnet på Folkemødet i juni 2024. Få pointerne fra debatten her.
Læs PS!’ indledende tanker om Sundhedsstrukturkommissionens rapport
Den enkelte patient rammes af manglen på medicin
Emil Maischnack Jensen har som patient oplevet problematikken med medicin i restordre på egen på egen krop og på flere forskellige måder. Han oplevede i starten af 2024, at en øreinfektion, der med den rette medicin kunne have været kureret på 1 uge, endte med at strække sig til et forløb på 7 uger og 10 hospitalsbesøg.
– Det endte med et langt forløb, fordi den bestemte type øredråber var i restordre. Og selvom jeg kom i mål, så har det været mere smertefuldt og mere til gene for mig, end det kunne have været med den rigtige medicin, fortæller Emil Maischnack Jensen.
Emil Maischnack Jensen har psoriasis gigt og fibromyalgi, og derfor kan den potentielle udsigt til manglende medicin også have andre konsekvenser for ham.
– Det giver en masse frygt og utryghed, hvis man ikke kan få den medicin, man er vant til, for hvad vil det betyde for ens sygdom? Når man er kroniker, kan man godt blive ret knyttet til sin medicin. Når man endelig finder noget medicin, der har en stor effekt på ens sygdom, så betyder der ret meget, siger han.
Læs artiklen “Har patienten et ansvar i mødet med sundhedsvæsenet?”
Kæmpestort problem for patienterne og deres sikkerhed
Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på restordre på medicin, for det er et kæmpestort problem for patienterne, mener direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.
– Det kan opleves som lidt af en katastrofe for gigtpatienterne, når de ikke kan få deres medicin. Deres sygdom kommer ud af kontrol, og det er utrolig uholdbart for den enkelte patient. Så der kan ske en sygdomsforværring , men det kan også blive meget besværliggjort og tidskrævende for patienten at finde alternativ medicin, siger hun og påpeger, at sikkerheden for patienterne også risikeres:
– Der mange gigtpatienter, der bliver forvirrede af det. Det gør, at det bliver en trussel mod patientsikkerheden, for hvis du pludselig ikke ved, hvad det er, du får, og ikke kan genkende din medicin og er usikker på, om du tager den forkerte dosis, så er der stor risiko for, at man enten lader være med at tage det, eller man tager for meget af det.
Hun oplever også, at patienterne bliver desperate og opbygger lagre hos dem selv, som kan risikere at blive for gamle, eller køber rester af andre på fx Facebook, som ikke nødvendigvis har været opbevaret korrekt.
Gunver Lillevang, der er praktiserende læge og PLO’s repræsentant i Lægeforeningens bestyrelse, fortæller, at lægerne nogle gange kan komme i uheldige situationer, hvor de rent faktisk ikke kan hjælpe patienten med et alternativ:
– Nogle gange er det fagligt rigtigt svært at finde ud af, hvad vi skal gøre ved det, fordi der nogle gange ikke er et alternativ, og så bliver det noget bøvl. Hvis man ”bare kan lave om” fra en pille på 30 mg til en på 20 og en på 10, så er det ikke lige så svært. Men nogle gange er det virkelig svært. Fx hvis antabus er i restordre, så er der ikke noget alternativ. Og så kan vi ikke hjælpe patienten. Patienterne bliver også usikre og forvirrede, og så øger vi risikoen for, at de tager noget forkert medicin. Det starter nogle gange nogle åndsvage forløb, hvor medicinen mere eller mindre går i kage, siger hun.
Ressourcespild for apotekerne, lægen og hospitalerne
Førnævnte rapport fra PGEU peger på, at apoteker over hele Europa nu i gennemsnit bruger næsten 10 timer om ugen på at håndtere problemer med restordre. Det er tre gange så meget som for 10 år siden. Danmarks Apotekerforening slår fast, at medicin i restordre er et stort problem.
– Vi har ret sløve rammer for, hvad vi kan og ikke kan, og derfor bliver vi ofte nødt til at henvise til lægen igen. Det kan også være en hjemmesygepleje, der må gå forgæves og derfor ikke kan dosere medicinen samme dag. Det kan have mange komplikationer, siger Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening.
Hos de praktiserende læger er det en problematik, de oplever dagligt, fortæller Gunver Lillevang. Patienterne går på apoteket og får at vide, at medicinen er i restordre, og så henvender de sig til lægerne på telefonen eller i klinikken.
– Det vil sige, at vores sekretærer, vores sygeplejersker ved enkle problemstillinger og vores læger ved mere komplicerede problemstillinger bruger ekstra tid på at finde et alternativ. Det koster en hel masse tid, og den tid går fra andre syge patienter, så det bliver spildtid, i forhold til, at der ikke kommer noget ekstra sundhed ud af det, siger Gunver Lillevang.
Også på hospitalerne giver manglen på medicin et stort tidsspilde, fortæller Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i Region Hovedstaden og 2. næstformand for Danske Regioner:
– Når der er medicin i restordre, bruger vi i stigende grad personalekræfter på at finde ud af, hvad vi gør, når situationen opstår: Hvilke retningslinjer har vi, og hvad kan vi tilbyde i stedet for? Vi spilder personalekræfter og ressourcer på noget, der alligevel ikke altid har det bedste outcome for patienterne.
Større fleksibilitet til apotekerne og udvidelse af Fælles Medicinkort kan gøre en forskel her og nu
En del af de mindre tandhjul, der kan flyttes på relativt hurtigt kunne være at give apotekerne større fleksibilitet.
– Det vil spare patient, læge og apotek for meget bøvl og tid, hvis apotekerne herhjemme kunne få udvidet deres muligheder for at afhjælpe situationen med det samme, så det ikke er alle problematikker, der skal igennem lægen, siger Jesper Gulev Larsen.
– Hvis man kan lave præcis den samme behandling med 2 piller i stedet for 1 pille fuldstændig patientsikkert. Sådan nogle ting kunne det være enormt smart, hvis jeg som læge ikke skulle ind over, men apoteket kunne stå for. Så lægen kun skal ind over, hvis der ikke er det medicin til rådighed, som der ellers er ordineret, siger Gunver Lillevang.
Hun mener, at en udvidelse af Fælles Medicinkort også kunne være en god ”her-og-nu”-løsning, da lægerne ikke har et clue om, om det, medicin de ordinerer, er i restordre, når de klargør en recept til patienten:
– Hvis der nu kom et pop up-billede op, der fortalte, at det medicin kan ikke skaffes lige nu, så kunne jeg allerede der finde et alternativ. Endnu smartere kunne det være, hvis systemet så ovenikøbet kunne give et alternativ til medicinen, som jeg kunne tage stilling til, om var relevant for patienten. Det tror jeg ville hjælpe meget, for så tror jeg, vi er nede på ret få problemstillinger. Det ville mindske tidsspildet og bøvlet for patienter og sundhedspersonale.
Samarbejder og fælles lagre på kryds og tværs kunne være en løsning
Lars Gaardhøj mener, at vi er nødt til at være mere offensive på den udfordringer omkring restordre på medicin ved at bygge nogle fælles lagre op.
– Amgros køber medicin ind på vegne af de 5 regioner. De er gode til det, og det er oppe i stor skala med gode rabatter. Den muskel kunne vi godt tænke os at dele med andre, så det ikke kun er sygehusene, der får den gevinst ud af det. Vi vil rigtig gerne have bredt det samarbejde ud, så vi også kan hjælpe med indkøb af medicin uden for sygehusene.
En anden løsning, som Lars Gaardhøj peger på, er at sikre en større grad af forsyningssikkerhed i Danmark:
– Der er en udfordring omkring forsyningssikkerheden, fordi produktionen af medicin er blevet meget effektivt og samlet. Meget af det ligger nærmest ikke i Europa, men i Kina. Medicin skal i større grad produceres i Europa. Det vil gøre det hele noget nemmere. Med de vinde, der blæser på den globale scene, er det utrolig klogt, hvis Europa sikrer sig noget forsyningssikkerhed.
