Kommunerne i fuld gang med styrke arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. I den forbindelse er der identificeret et behov for at styrke kompetenceudviklingen. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Professionshøjskolen Absalon udbyder derfor i samarbejde en række moduler om Forbedringsmodellen til medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet.
Direktør for sundhed og social hos Absalon, Daniel Schwartz Bojsen, glæder sig over samarbejdet:
– Vi glæder os til at være med til at sætte endnu mere fokus på patientsikkerheds- og forbedringsarbejde til gavn for borgerne i Region Sjælland. Vores samarbejde starter på efter- og videreuddannelsen, og vi ser frem til at tage erfaringer med ned på grunduddannelsen. På den måde kan vi være med til at sikre, at patientsikkerhed og forbedringsarbejde er kompetencer, som nyuddannet personale tager sig med ud i mødet med borgerne.
Nyhed om samarbejdet på Professionshøjskolen Absalons hjemmeside