Der er både efterårs- og reformstorme over os for tiden. I sundhedsvæsenet er man i fuld gang med at implementere den nye ældrelov, og forberede sig på at gøre det samme med sundhedsreformen. I hvert fald i den grad det er muligt på nuværende tidspunkt, hvor der stadig mangler at blive trukket nogle streger op og sat retningspile på en del af pengestrømmene rundt omkring.
Den usikkerhed, der i sagens natur stadig er blandt sundhedspersonale, kom da også til udtryk blandt deltagerne på årets Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen, som fandt sted i Kolding 7.-8. oktober. Her var temaet ”Sundhedsreformen – fra idé til virkelighed”, og selvom der selvfølgelig stadig mangler rammer og retning for rigtig meget, oplevede man også en vilje til at få de kommende års store ændringer til at lykkes.
Fordomme på scenen
Et af de store temaer i reformen er at gøre sundhedsvæsenet mere tværfagligt og tværsektorielt. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) havde derfor inviteret Marie Højriis Storkholm (vicedirektør på Rigshospitalet) og Christian Boel (direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune) til at være keynote-talere onsdag morgen, inden dagens workshops gik i gang.
Inge Kristensen, direktør i PS! og moderator for keynote-oplægget, lagde fra land med at give de to oplægsholdere en kuvert hver indeholdende en fordom.
“Hej Christian. Jeg har en fordom om, at I i kommunerne ikke har så meget fokus på sundhedsfaglighed og sundhedsfaglig ledelse, men går mere op i, om I overholder de ydelser, der er visiteret efter serviceloven. Hvad siger du til det?”, lød den første fordom.
– Jeg synes, det er meget forkert. Det paradigmeskifte, vi i kommunerne har gang i med den nye ældrelov, handler meget om frisættelse. Men det handler også om, at det skal gå hånd-i-hånd med sundhedsfaglighed. Hvis du kigger på de borgere, vi kommer ud til hver dag, og scorer dem ift. det skrøbelighedsindeks, der er lavet, scorer de fleste rigtig højt – også de borgere, der er på plejehjemmene – og det betyder bare, at der er store krav til den sundhedsfaglige indsats, vi skal levere hver eneste dag. Det er vi meget opmærksomme på, svarede Christian Boel.
Rum til forbedring
Og i kuverten til Marie Højriis Storkholm lå følgende fordom:
“Hej Marie. Jeg har en fordom om, at I på hospitalerne reelt ikke ved, hvad der foregår ude i kommunerne, men synes, at I er kompetente til at bestemme, hvordan opgaverne skal løses. Hvad siger du?”
– Jamen, det har du da ret i – på nogle områder. Vi kan på sygehusene godt gribe i egen barm og sige, at der er ting, vi slet ikke ved nok om i forhold til, hvad der foregår ude i kommunerne. Der er rum til forbedring. Men om vi er så skråsikre, som fordommen giver udtryk for, er jeg mere i tvivl om, lød svaret fra vicedirektøren.
Under deres oplæg kom de blandt andet ind på, hvad der skal til for at lykkes med sundhedsreformen.
– Skal vi lykkes med denne transformation, kræver det en samskabelse. Og der har regionerne naturligvis – i og med at de har det endelige kædeansvar – et stort ansvar for at byde op til dans, og invitere kommunerne, almen praksis og andre aktører ind i et fælles udviklingsrum. Og vi skal som kommune så også være klar til at trække i arbejdstøjet, og gå med ind i de her udviklingsrum, sagde Christian Boel, og argumenterede i det hele taget stærkt for, at implementeringen bliver en ”vi-opgave”, der kommer til at omfatte alle faggrupper og sektorer.
Marie Højriis Storkholm, som i 2023 var nomineret til Årets Leder af Lederne, talte blandt andet om vigtigheden af lade nye kulturer bundfælde sig undervejs i processen med at få reformen til at lykkes.
– Noget af det, der også er vigtigt midt i paradigmeskiftet, er at finde ud, hvad det er for en kultur, vi vil have. Hvordan skal vi se hinanden og vores opgave? Det er nemlig ikke gjort ”bare” ved at træne faglige kompetencer og skrive retningslinjer. Der er mere til det: Dét at være i det uvisse og være på vej til et nyt sted har en kæmpe værdi. Min pointe er, at det er mange små forandringer, som bringer os til et nyt sted. Det tog os for eksempel hundredvis af år at finde ud af, at jorden er rund, sagde hun.
En stor opgave for sundhedsrådene
Dagen forinden åbnede Per Okkels (ambassadør for de nye sundhedsråd) konferencen med en keynote om blandt andet de 17 nye sundhedsråds rammer, sammensætning, roller og økonomi.
– En af sundhedsrådenes store opgaver bliver at vende sygehusene ud af. Det skal de, fordi man i 2030 har flyttet 4,4 milliarder ud til sundhedsrådene. De skal bruges af sundhedsrådene og kan ikke flyttes tilbage til de regionale strukturer. Det betyder, at der er mange klinikere, sygeplejersker og andet personale, som skal vende sig ud af i forhold til de ydelser, der skal være uden for matriklen. Det er helt fysisk, de skal ud – og dét er en kæmpe ledelsesopgave, der venter der, sagde han under tirsdag morgens keynote.
– Det er ikke kun sygehusene, sundhedsrådene bliver driftsherrer for. Det er et populationsansvar for udvikling af sundhed i et geografisk område. De skal sammen udvikle sundhed i Danmark 17 forskellige steder. Det er ret stort og det er nogle politikerroller, som er ret spændende – og som jeg håber, at nogle får øje på i forhold til det kommende kommunalvalg, sagde Per Okkels.
Sundhed og patientsikkerhed udvikler sig i takt
Mirka Cikkelova, generalsekretær i European Patient Safety Foundation (EUPSF), sluttede tirsdagen af med at fortælle om organisationens arbejde på europæisk plan og blandt andet give sine bud på, hvorfor vores definition af patientsikkerhed er nødt til at udvikle sig i takt med de sundhedssystemer, vi er en del af.
– Sundhed er ikke et stabilt begreb. Den er i en konstant og turbulent evolution, og patientsikkerhed er nødt til at udvikle sig i samme takt, sagde hun og nævnte blandt andet AI, ny teknologi, øgede krav fra borgerne, ulighed, flere ældre, rekrutteringsproblemer og flere med kroniske sygdomme som nogle af de faktorer, der gør både sundhedssystemer og patientsikkerhed til komplekse størrelser, sagde Mirka Cikkelova.
EUPSF-generalsekretæren var også at finde på onsdagens workshop ”Udbrændthed – hvordan passer vi på os selv og hinanden i en reformproces?”, hvor hun indledte med et oplæg, der blandt andet fokuserede på ”Fighting fatigue together”-kampagnen.
Konferencens knap 200 deltagere var med deres engagement og nysgerrighed med til at gøre de to dage i Kolding både inspirerende og brugbare. Især på sessionerne og de forskellige workshops brændte det igennem.
På programmet var følgende sessioner:
- Sammenhæng på tværs af sektorer – med data som fælles sprog
-POCT og patientsikkerhed – sådan sikres en god kvalitet i et mobilt sundhedsvæsen - Fra regional til kommunal akutsygepleje – erfaringer, samarbejde og veje frem
- Sikker medicinering i sektorovergange
Og følgende workshops:
- Vælg klogt og patientsikkert – fra viden til handling
- Fra flaskehals til flow – kapacitetsforbedring og patientsikkerhed på tværs af sektorer
- Udbrændthed – hvordan passer vi på os selv og hinanden i en reformproces
- Beredskab og patientsikkerhed – Er vi klar til fremtiden?
Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 20.-21. april 2026, hvor Patientsikkerhedskonferencen finder sted i København med endnu et stærkt line-up af keynotes og oplægsholdere.
Inden da er der mulighed for at blive klogere på UTH-rapportering og læring, når IDA Konferencecenter 2. december lægger lokaler til konferencen ”Fra hændelse til handling: Hændelsesrapportering og læring”.
