Svensk analyse: Psykisk sygdom giver dobbelt risiko for skade i sundhedsvæsenet

Mennesker med psykiske lidelser er i særlig risiko for at blive udsat for utilsigtede hændelser og skader i sundhedsvæsenet. Ofte drejer det sig om diagnosefejl i relation til somatisk sygdom hos psykisk syge. Det viser en svensk opgørelse omfattende 4536 patientforløb, hvor der var rapporteret en forebyggelig skade enten i forbindelse med behandling i primærsektoren eller i akutmodtagelsen. Sagerne stammer fra to svenske databaser, der registrerer skader og utilsigtede hændelser.

Undersøgelsen har kortlagt, hvilke patientrelaterede faktorer der er forbundet med risiko for patientskade. Tallene viser, at mennesker med en psykiatrisk diagnose har næsten dobbelt så stor risiko for at komme ud for en forebyggelig skade. Selv hvis der tages hensyn til indkomst og uddannelsesniveau, giver psykisk sygdom stor risiko for forebyggelig patientskade. De fleste skader var somatiske skader, heraf drejede 46 % af skaderne sig om fejldiagnose af somatisk sygdom.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


Patient-related factors associated with an increased risk of being a reported case of preventable harm in first-line health care: a case-control study

https://bmcfampract.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12875-020-1087-4