Traumepatienter skal ikke have ilt som standardbehandling

Det internationale TRAUMOX2-studie viser, at mere restriktiv brug af ilt ved behandling af traumepatienter ikke øger dødelighed eller alvorlige komplikationer – tværtimod kan det reducere risikoen for visse lungeproblemer.

En ny praksis beskytter patienter mod unødige risici og kan samtidig spare sundhedsvæsenet for 1,5 mio. liter ilt hvert år. Det er baseret på resultaterne af det såkaldte TRAUMOX2-studie, der er gennemført på traumecentre og i præhospitalbehandlingen i Danmark, Holland og Schweiz.

Studiet viser, at mere restriktiv brug af ilt ved behandling af traumepatienter ikke øger dødelighed eller alvorlige komplikationer – tværtimod kan det reducere risikoen for visse lungeproblemer. En ny klinisk vejledning baseret på studiet anbefaler derfor, at ilt-tilkud kun gives til traumepatienter ved reelt behov.

Den nye vejledning er allerede vedtaget i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Se opslag fra Rigshospitalet på LinkedIn

Reference:
Arleth T, Baekgaard J, Siersma V, et al. Early Restrictive vs Liberal Oxygen for Trauma Patients: The TRAUMOX2 Randomized Clinical Trial. JAMA. 2025;333(6):479–489. doi:10.1001/jama.2024.25786

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt