Evakueringscentre, powerbanks og et korps af administrative medarbejdere, der skal køre rundt med beskeder, hvis den elektroniske kommunikation bliver kompromitteret. Det er nogle af elementerne i Viborg Kommunes beredskabsplan for Social, Sundhed og Omsorg.
Kommunen var en af de første, der gik i gang med at kigge på beredskabet efter at Beredskabsstyrelsen for sidste år kom med anbefalingerne om hjemmeberedskab.
– I juni 2024 fik vi danskere at vide, at vi skulle kunne klare os i tre døgn i forbindelse med et forsyningssvigt. For os der er sunde og raske skal det nok gå, men for dem, der er syge og har et støttebehov, er det noget af en større opgave, siger Britt Frøslev Nedergaard, beredskabskonsulent, Social, Sundhed og Omsorg. Hun arbejder på planen sammen med Kristine Stange, der er sundhedschef og ansvarlig på sundhedsberedskabsplanen.
Første udgave af planen var klar ved årsskiftet 2025, og siden er der brugt meget tid på at justere, gennemføre øvelser og justere igen.
Planen tager højde for mange forskellige typer af kriser. Den omfatter fx planer for, hvordan borgerne får mad og vand under et forsyningssvigt, og kræver at alle borgere i hjemmet skal have medicin til mindst tre døgn.
– Alt, hvad vi laver, er med udgangspunkt i Styrelsen for Samfundssikkerheds risikobillede. Det bliver opdateret løbende, og vi holder os orienterede og tilpasser os, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Læs også: Har sundhedsvæsenet beredskab imod kriser og hybridkrig?
Prioriteten er liv og førlighed
Et af målene i planen er, at kommunen skal kunne levere stabil pleje og sygepleje under et fuldt forsyningssvigt af el, vand og varme i op til tre døgn.
Målgrupperne er særligt sårbare borgere, herunder blandt andet alle borgere på pleje- og omsorgscentre, alle borgere med daglige besøg fra hjemmeplejen, udvalgte borgere på sociale botilbud, alle borgere på rehabiliteringscenter og midlertidige pladser, dvs. borgere der er udskrevet fra hospitalet, men ikke gode nok til at komme hjem.
Desuden er er planer for borgere, som under et strømsvigt er ilde stedt, fordi de har behov for medicinsk udstyr, som kræver strøm.
– Den politiske linje er, at vi først og fremmest går efter at opretholde liv og førlighed hos de særligt sårbare borgere. Vi vil selvfølgelig opretholde almindelig drift, så meget, som vi nu engang kan. Men prioriteten er liv og førlighed, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Evakueringscentre og powerbanks
Der er planer for to evakueringscentre for de borgere, der har behov for strømkritisk udstyr.
– Vi har heldigvis et plejecenter, der har en nødgenerator, og de har også en træningssal, hvor vi kan køre plejesenge ind. Desuden er der planer om et evakueringscenter på vores rehabiliteringscenter, hvor det har et stort atrium og en træningssal. For at sikre strømmen der, har vi købt 10 store powerbanks, og desuden kan vi låne nogle små generatorer af Park og Vej, fortæller Britt Frøslev Nedergaard.
Også hjemmeplejen har små powerbanks, som de kører rundt med, og som lades op i bilen mellem besøgene. De kan lave småting ude hos borgerne, når det er meget nødvendigt, fx sørge for sug, justere en plejeseng, eller sørge for at der er strøm til en lift, hvis borgere skal vendes. Alle plejecentre har fået nogle lidt større powerbanks, som ikke kan holde i tre døgn, men som også kan oplades via bil.
Det er krisestaben på rådhuset, der fordeler og rykker rundt med borgerne efter behov, fx fra plejecenter til evakueringscenter.
Men de to evakueringscentre er ikke nok:
– Under en øvelse sammen med Region Midt blev vi opmærksomme på, at i forbindelse med en krise kan hospitalerne aktivere planen for ekstraordinær udskrivelse, for at få ressourcer til akutte opgaver. Det betyder, at vi får nogle somatisk dårlige borgere hjem. Derfor arbejder vi lige nu på at udvide vores indsatsplan, så den også tager højde for ekstraordinær udskrivelse fra hospitalet, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Administrativt personale bruges som runners
Kommunikation er en af de mest sårbare funktioner, hvis der opstår strømsvigt eller nedbrud på mobilnettet. TDC-nedbrud har drillet nogle gange for nylig, og derfor har udvalgte medarbejdere et alternativt sim-kort.
Kommunen undersøger også muligheden for at få SINE-radioer (Sikkerhedsnettet), Danmarks radionet til beredskabskommunikation. Det svarer til et mobiltelefonnetværk, men har egne separate master, er ekstra sikret mod hackere og desuden krypteret, så det ikke kan aflyttes.
– SINE skal vi i så fald mest bruge til kommunikation med hospitalet. I krisesituationer har kommunens visitation brug for at kunne have en dialog med hospitalet omkring ekstraordinært udskrevne patienter, men også omkring almindeligt udskrevne eller måske en indlæggelse, hvis det skulle blive relevant. Det er også en sikkerhed for personalet på evakueringscentrene, at de kan kontakte Præhospitalet i en 112-situation, hvis det bliver nødvendigt, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Derudover er medarbejderne afhængige af almindelige mobiltelefoner. Men nu har kommunen også et beredskab, der dækker, hvis mobilnettet går ned:
110-120 medarbejdere indgår i et korps af runnere, der bliver aktiveret, hvis mobilnettet går ned. Uanset om det er mandag morgen eller lørdag aften, så skal de møde på rådhuset, og så skal de ud og køre som budbringere mellem rådhuset og ca. 40 udvalgte tilbud ude i kommunen.
– De kan give meldinger ud fra rådhuset, og give meldinger den anden vej om behov for fx evakuering af borgere. På den måde bliver der muligt at ressourcestyre på tværs, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Det er aftalt, at Viborg Kommunes samlede bilflåde allokeres til Social, Sundhed og Omsorg, og det betyder, at man i alt har op til 550 køretøjer til rådighed. Nogle på el, nogle på diesel og nogle på benzin.
En kritisk opgave
– De sidste detaljer i Viborg Kommunes runner-funktion er ved at falde på plads og har krævet tæt dialog med fagforeninger og medarbejderne. Det har især været vigtigt for os, at medarbejderne selv får indflydelse på, hvordan opgaven skal løses, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Det er en usædvanlig opgave for en administrativ medarbejder, og nogle vil måske foretrække at være hjemme hos familien i en krisesituation.
– Men jeg tror, at vi har skabt forståelse af, at det er en megakritisk funktion, svarende til en læge eller en sygeplejerske på et hospital, siger Britt Frøslev Nedergaard. Desuden er vagterne kun på fire timer, så man kan ret hurtigt komme hjem igen.
Selvfølgelig vil der være situationer, hvor det er umuligt for medarbejderne at komme på rådhuset.
– Hvis du sidder på Mallorca, hvis du er nødt til at tage hen til din syge far, eller hvis du er alene med tre børn, kan du selvfølgelig ikke komme. Men hvis du alt andet lige har mulighed for det, så skal du. Vi regner med et frafald på 25 procent.
Et andet problem kan være, om det er farligt at køre ud. Her er aftalen, at hvis myndighederne fraråder al unødvendig udkørsel, så skal man komme, men hvis myndighederne forbyder al udkørsel, så er man nødt til at blive hjemme.
– Det er et utraditionelt system, men vi kan ikke se, at vi kan undvære det. Vi regner med, at det vil virke i ni ud af ti tilfælde, og så er der et tiende som vi ikke har fantasi til at forestille os, hvor det måske falder til jorden, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Aftale med Røde Kors
Viborg Kommune er desuden ved at indgå et samarbejde med Røde Kors om hjælp og støtte til kommunens medarbejdere under et forsyningssvigt.
– Vi får brug for flere hænder og øjne, når vores velfærdsteknologi ikke virker, og her kan Røde Kors virkelig hjælpe os. Det er et godt og nemt samarbejde. Røde Kors står f.eks. også klar til at håndtere de spontant frivillige, hvis vi pludselig har 100 borgere nede på Rådhuspladsen, der gerne vil hjælpe, siger Britt Frøslev Nedergaard.
Læs også: Har sundhedsvæsenet beredskab imod kriser og hybridkrig?
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
