Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19

Hvad har coronakrisen lært os om kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet? De vigtigste erfaringer fra over 100 aktører i og omkring sundhedsvæsenet.
Bogen i 2 bind udkom i september 2021.

Udgivet af: PS! med støtte fra Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet (DSKS)

Dato: September 2021

Formål: Fasthold læringen for at udvikle sundhedsvæsenet

Hvad har vi lært om kvalitet og patientsikkerhed under covid-19? Vi har samlet erfaringerne i 2 bind – i alt over 500 sider:

  • Bind 1: Håb er ikke en strategi.
  • Bind 2: Nogle er ikke et antal.  Snart er ikke tidspunkt.

Mange diskussioner om covid-19-epidemien i de kommende år vil tage udgangspunkt i demokratiet, i konkrete tiltag som fx udvikling af vacciner og lægemidler, i økonomien osv. Denne bog handler om kvalitetsarbejde og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet i bred forstand.

Formålet med bogen er fastholde den læring, som vi har opsamlet under covid-19, og formidle den så ufortyndet som muligt til brug for en sikker udvikling af sundhedsvæsenet.

Temaerne i bogen bliver belyst fra forskellige perspektiver og niveauer. Nogle bidrag har et forskningsmæssigt tilsnit – og andre er øjenvidneberetninger.

Alle bidrag har fokus på, hvad vi kan lære. Mange, hvad vi skal lære.

Målgruppe for udgivelsen

Bogens 40 kapitler er hver især unikke bidrag, og kan anvendes konkret i det daglige arbejde med udvikling af sundhedsvæsenet, men også i forbindelse med uddannelse – og alle andre steder, hvor vi skal lære om, hvad der styrer og styrker vores sundhedsvæsen.

#coronalærteos

Indhold: Et historisk indblik og læring fra en global sundhedskrise

Mere end 100 personer i og omkring sundhedsvæsenet har opsamlet viden og erfaringer med kvalitet og patientsikkerhed i en presset tid. Denne bogs 40 kapitler – og lige så mange unikke vinkler – giver et historisk indblik i, hvordan det danske sundhedsvæsen og samfund har ageret i en global sundhedskrise.

Der er bidrag fra styrelser, regioner og kommuner, alle typer sundhedsprofessionelle, forskere og politikere, patient- og interesseorganisationer m.m.

Alle kapitler har et resumé, konklusion og perspektivering og opsummerer i centrale læringspunkter:

Hvad tager vi med videre?
Hvordan kan vi allerede nu bruge disse erfaringer til at forbedre sundhedsvæsenet?

Bogens 7 temaer omfatter:

  • Ledelse og styring
  • Fra plan til virkelighed
  • Organisering af kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet
  • Samarbejde og innovation
  • Etik og prioritering
  • Psykologisk tryghed og mental sundhed
  • Sundhedsadfærd

3 tidslinjer giver et overblik over hændelsesforløbet generelt og specifikt i forhold til test- og vaccinestrategi.

Hvem står bag bogen?

Bogen er udgivet af PS! med støtte fra Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet (DSKS).

Bogen er initieret af PS!, og redaktionen af bogen er forestået af personer i eller med tilknytning til PS!:

  • Inge Kristensen, direktør i PS!
  • Mickael Bech, professor og forsknings- og analysechef i VIVE
  • Hanne Agerbak, kontorchef i KL
  • Nanna Kure-Biegel, konsulent i PS!
  • Jan Mainz, professor og direktør i Psykiatrien i Region Nordjylland

Pressemeddelelse: Coronalygtens skarpe lys skal forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet (pdf)

Bestil de 2 bind om kvalitet og patientsikkerhed under covid-19

Pris:
199 kr. for medlemmer af PS! + forsendelsesgebyr
299 kr. for ikke-medlemmer + forsendelsesgebyr

Bogen kan købes via vores webshop. Der kan bestilles ved fremsendelse af EAN-faktura, når der udfyldes SE/CVR-nr. og EAN-nr. under ”Kundeoplysninger”.

Stor mangfoldighed i bogen

En af bogens styrker er den mangfoldighed, som den rummer, da mere end 100 personer i og omkring sundhedsvæsenet deler deres viden, erfaringer og læring fra pandemien. Seks af de stemmer fra sundhedsvæsenet og deres hovedbudskaber kan du høre i videoerne nedenfor.

Misinformations rolle under pandemien

Psykologisk tryghed for medarbejderne var vigtigt

Ulighed i sundhed: Faktorer spiller hinanden stærkere

Om utrygheden ved at være kronisk syg

Det kommunales omstilling og samarbejde på tværs

En robust organisation var altafgørende

Højdepunkter fra lanceringen af bogen

Lancering af bogen

Bogen blev lanceret den 3. september 2021 med følgende oplæg og drøftelser fra flere af bogens forfattere og andre aktører i sundhedsvæsenet:

Kalejdoskop: Hvad har vi lært? Bogen præsenteret ved redaktørerne kontorchef i KL Hanne Agerbak og professor og vicedirektør i Region Nordjylland, Jan Mainz.

Når bølgen rammer: Rapport fra orkanens øje ved forfatter og stadsdirektør i Aarhus Kommune, Niels Højbjerg.

Har tilliden eller misinformationen vundet? Befolkningens sikkerhed og adfærd under covid-19. Oplæg og diskussion ved forfatterne Michael Bang-Petersen, professor og leder af HOPE-projektet, og Elif Bayram Orbe, læge og medstifter af Facebook-gruppen ”Spørg en læge om Corona-virus”.

Samtale og drøftelse om læring fra covid-19 med deltagelse af direktør for Statens Seruminstitut Henrik Ullum, vicedirektør for Styrelsen for Patientsikkerhed Dorthe Søndergaard, vicedirektør for Sundhedsstyrelsen Helene Probst og direktør for Danske Patienter Morten Freil.

Udpluk af anmeldelser

En ganske imponerende indsats. Et stort og beundringsværdigt kompetent arbejde.

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Godt redigeret og let at læse. De mange korte kapitler med en ensartet opbygning fungerer godt.

Altinget

Vellykket antologi – en overdådig buffet af analyser, tanker og erfaringer om mange sider af indsatsen omkring covid-19-pandemiens håndtering. Det fungerer ganske udmærket.

Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet

Omtale i medierne

P1 Morgen: Interview med Inge Kristensen – hvad kan vi lære?

Dagens Medicin – debatindlæg: Covid-19: Sundhedsvæsenet skal huske at handle

Altinget – anmeldelse: Ny bog kommer hele vejen rundt om sundhedsvæsenet under pandemien

Altinget – boguddrag kapitel 1: “Det kom bag på alle, at kapaciteten i sundhedsvæsenet så hurtigt kunne udfordres.”

Altinget – debatindlæg: Det er en kolossal opgave at skabe psykologisk tryghed blandt sundhedsvæsenets ansatte

Sundhedsmonitor – boguddrag: Selv i en krise er involvering af personalet vigtig

Sundhedspolitisk Tidsskrift – anmeldelse af bind 1: Ny vellykket bog forsøger at afdække hvad sundhedsvæsenet kan lære af covid-19 

Sundhedspolitisk Tidsskrift – anmeldelse af bind 2: Over 100 sundhedseksperter er gået sammen i kompetent bog

Sundhedspolitisk Tidsskrift – debatindlæg: Det er svært at spå, især om covid – men tidstro data hjælper

Dansk Sygeplejeråd: Ny bog: Coronalygtens skarpe lys skal forbedre kvaliteten i sundhed

Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet (DSS): Ny bog: Overdådig buffet om kvalitet og patientsikkerhed under pandemien