Grundbog der – med afsæt i den nyeste viden, teori og retningslinjer – giver viden om patientsikkerhed og metoder til at kunne arbejde med proaktive og reaktive arbejdsgange i sundhedsvæsenet.

Udgivet af: FADL’s Forlag

Fagredaktører: Helle Rexbye, hospitalsrisikomanager på OUH, Helle Søgaard Frappart, regional risikomanager i Region Hovedstaden.

Dato: Juni 2025

Formål med grundbogen Patientsikkerhed, UTH og risikostyring

Hvordan lærer vi af de fejl, vi begår i sundhedssystemet?

Hver eneste dag diagnosticeres, behandles og plejes et stort antal patienter i det danske sundhedsvæsen. I langt de fleste tilfælde leverer sundhedsvæsnet ydelser af meget høj kvalitet, men nogle gange sker der fejl, og indimellem er det fejl, der skader patienten.

Grundbogen har til formål at gøre arbejdet med klinisk risikostyring og patientsikkerhed mere nærværende og klinisk relevant.

Denne 2. udgave indeholder opdateringer af samtlige kapitler samt tilføjelsen af tre nye kapitler, der omhandler forbedringsmodellen, arbejdsmiljø og praktisk ledelse – alt sammen for at belyse flere perspektiver på patientsikkerheden og understøtte en løbende refleksion, som kan bruges i praksis.

Med afsæt i den nyeste viden, teori og retningslinjer giver bogen en grundlæggende viden om patientsikkerhed og metoder til at kunne arbejde med proaktive og reaktive arbejdsgange i sundhedsvæsnet på hospitaler, i kommuner, praksissektoren og sociale virksomheder.

Målgruppe for grundbogen

Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle – på hospitaler, i kommuner, praksissektoren og sociale virksomheder – men kan læses af alle med interesse for patientsikkerhed.

Indhold i Patientsikkerhed, UTH og risikostyring

Grundbogens kapitler er inddelt i følgende hovedoverskrifter:

  • Et historisk blik: Patientsikkerhedsarbejdets udvikling
    • Patientsikkerhedsarbejdets udvikling i Danmark
    • Forskellige måder at tænke sikkerhed på
  • Proaktivt patientsikkerhedsarbejde
    • Klinisk risikostyring og robuste arbejdsgange
    • Patientsikkerhedskultur
    • Psykologisk tryghed – et perspektiv på patientsikkerhed
    • Proaktive analysemetoder til at identificere, vurdere og analysere risici
  • Reaktivt patientsikkerhedsarbejde
    • Utilsigtede hændelser
    • Analyse af utilsigtede hændelser
  • Patientsikkerhed og forbedringsarbejde
  • Medarbejderperspektiver på patientsikkerhed
    • Hvordan kan vi hjælpe kolleger efter en alvorlig utilsigtet hændelse?
    • Patientsikkerhed og arbejdsmiljø
    • Når der sker fejl: Hvornår er sundhedspersoner beskyttet, og kan de sanktioneres?
  • Inddragelse og involvering af patienter og pårørende i patientsikkerhedsarbejdet
    • Metoder til inddragelse af patienter og pårørende
    • Et pårørendeperspektiv på inddragelse af patienter og pårørende i patientsikkerhedsarbejdet
  • Praktisk ledelsesarbejde med patientsikkerhed – Eksempler fra dagligdagen på en sygehusafdeling
  • Efterord

PS!’ bidrag til Patientsikkerhed, UTH og risikostyring, 2. udgave

Psykolog og chefkonsulent i PS! Simon Tulloch har bidraget til bogen med et kapitel om psykologisk tryghed og betydningen for patientsikkerhed.

Psykolog og chefkonsulent i PS! Simon Tulloch har bidraget til bogen med et kapitel om psykologisk tryghed og betydningen for patientsikkerhed.

Direktør Inge Kristensen og vicedirektør Vibeke Rischel er forfattere til et kapitel om patientsikkerhed og forbedringsarbejde, og Inge Kristensen har desuden skrevet efterord til bogen.

Her finder du grundbogen

Læs om 1. udgaven af bogen her

Ny dansk grundbog i patientsikkerhed

Interview med Inge Kristensen om Patientsikkerhed, UTH og Risikostyring, 1. udgave, i Sundhedspolitisk Tidsskrift:

Ny bog kritiserer, at kontrolkultur vinder over læringskultur i sundhedsvæsenet

Forbedringsmetoder og patientsikkerhedsværktøjskasse

Find nye redskaber til din patientsikkerhedsværktøjskasse, læs om de vigtigste emner inden for patientsikkerhed og find metoder, I kan bruge på jeres forbedringsrejse.

Vi har samlet det hele under Viden og læring. Her finder du også publikationer, lærebøger og netværk.