Spredning – implementér indsatser nye steder
Når nye arbejdsgange er blevet implementeret i en enhed/afdeling, og data viser, at indsatsen er fastholdt over tid, kan I sprede arbejdsgangen til andre enheder/afdelinger. Men undgå de 7 spredningssynder.
Hvad kan I opnå med spredning?
Formålet med spredning er, at andre enheder/afdelinger kan bygge videre på de erfaringer, som er skabt, og på den måde sikre standardiserede arbejdsgange på tværs af enheder/afdelinger til gavn for borgere og patienter.
Det er vigtigt, at I planlægger spredningen og passer på, at I ikke begår en af de 7 spredningssynder.
Hvornår er spredning velegnet?
Når nye arbejdsgange er blevet implementeret i en enhed/afdeling, og data viser, at indsatsen er fastholdt over tid, kan I sprede arbejdsgangen til andre enheder/afdelinger.
Det er en god idé at overveje eventuel spredning tidligt i forbedringsprocessen.
Hvem er spredning relevant for?
Planlægning af spredning er relevant for ledere og medarbejdere med ansvar for kvalitet og patientsikkerhed.
Hvordan foregår spredning?
Der er en række spørgsmål som kan være relevante at svare på i forbindelse med spredning:
Hvad skal spredes?
I skal overveje, hvad det konkret er, der skal spredes, fx arbejdsgange, redskaber og lign. Her er det en god idé at være meget konkret. Det er vigtigt at tage stilling til, hvor meget råderum den nye enhed/afdeling har. Hvad kan ændres, og hvad kan ikke ændres?
I kan fx sprede en tjekliste, hvor den nye enhed/afdeling ikke må ændre i selve tjeklisten, men hvor de godt må afprøve, hvordan de vil bruge tjeklisten.
Hvor mange enheder/afdelinger skal der spredes til?
Her kan I fx overveje:
- Hvor mange enheder/afdelinger er interesserede i de nye arbejdsgange eller redskaber?
- Hvor mange er det relevant for?
Hvor lang tid har I til spredningen?
Nogle gange er der en ledelsesmæssig eller politisk beslutning om, hvor hurtigt spredningen skal foregå.
Der er forskellige modeller for spredning:
Den traditionelle
Her tager I den nye arbejdsgang eller redskab fra den første enhed/afdeling og spreder den til alle andre enheder/afdelinger samtidig.
Fordelen ved denne model er, at spredningen kan foregå forholdsvist hurtigt, da alle nye enheder/afdelinger afprøver og implementere samtidigt.
Risikoen ved denne model, er at man ikke tager hensyn til, at de øvrige enheder/afdelinger er forskellige systemer. Det kan medføre, at enhederne/afdelingerne ikke tager de nye arbejdsgange til sig, fordi de ikke giver mening i deres system.
Den planlagte
Her laver I en planlagt, trinvis spredning, hvor I kontrolleret øger antallet af enheder/afdelinger, der skal afprøve og implementere den nye arbejdsgang.
Denne model lægger sig op ad principperne for PDSA-afprøvninger, hvor I kontrolleret skalerer op.
Modellen giver mulighed for at tage hensyn til, at hver enhed/afdeling er sit eget system, der adskiller sig fra andre.
Den alternative
Her laver I et fagligt netværk, der arbejder med spredningen i fællesskab.
Der afholdes jævnligt møder, hvor deltagerne koordinerer afprøvningerne af den nye arbejdsgang.
Modellen giver mulighed for større hastighed i afprøvningerne, da flere enheder/afdelinger er i gang samtidigt.
Denne model er særligt relevant, når der er et stærkt fagligt fællesskab.
Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I arbejder med spredning?
Der findes 7 spredningssynder:
- Start med en stor pilot.
- Find en person, som vil gøre alt.
- Forvent, at fokus og hårdt arbejde vil løse problemet.
- Hvis en pilot virker, spred/kopier den til hele systemet.
- Giv pilotteam ansvar på spredning i hele systemet.
- Se på proces- og resultatdata kvartalsvis.
- Tidligt fokus på forbedringer i outcomes uden opmærksomhed på stabil proces.
Læs mere
Barker P, Reid A & Schall M: A framework for scaling up health interventions: lessons from large-scale improvement initiatives in Africa (2016).
Kilder
Langley, G. J., Moen, R., Nolan, K. M., Nolan, T. W., Norman, C. L., & Provost, L. P. (2009). The improvement guide, 2nd Edition. In Jossey-Bass.