Tjek-svar – sikker overlevering af beskeder
Tjek-svar er en kommunikationsform, der sikrer præcise overleveringer af vigtige beskeder. Afsenderen siger beskeden, modtageren gentager for at sikre, at beskeden er korrekt forstået, og afsenderen godkender.
Hvad kan I opnå med tjek-svar?
Formålet med tjek-svar (på engelsk: closed loop) er at sikre præcis og korrekt overlevering af beskeder. Det kan fx være det rigtige stuenummer ved tilkald af et hjertestopteam eller en korrekt dosis ved en medicinordination.
Hvornår er tjek-svar velegnet?
Ved overlevering af beskeder mellem en afsender og en modtager.
Hvem er tjek-svar relevant for?
For sundhedspersonale, som overleverer beskeder til hinanden.
Hvordan bruges tjek-svar?
Tjek-svar sikrer, at oplysninger forstås og videregives korrekt:
- Afsenderen giver en besked
- Modtageren gentager beskeden
- Afsenderen lytter og sikrer sig, at beskeden er korrekt forstået.
Eksempel:
- Afsender: ’Vil du give 5 mg morfin i.v. nu?’
- Modtager: ’5 mg morfin i.v. nu’
- Afsender: ’Godt’/’Fint’/’Ja’/’Yes’
Hvis ordinationen bliver givet telefonisk, bør den suppleres af ’skriv-ned-og-læs-op’, hvor ordinationen skrives ned, inden den gentages for afsenderen. Ordinationen skal altid efterfølgende noteres i journalen eller i medicinmodulet.
Ovenstående eksempel er fra Håndbog i Sikker Mundtlig Dokumentation (link – pdf er i mappen)
Læs mere
Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation (2007), pdf
Læs om Tjek-svar i rapporten ”Sikker Mundtlig Kommunikation: Baggrund, begreber, litteratur” (pdf)