Patientsikkerhedsanalyser
Her finder du forskellige redskaber til at analysere hændelser i form af et konkret værktøj, et metodekatalog samt et interaktivt e-læringsmateriale.
Dækkeserviet: Tjekliste til hændelsesanalyse
I 2023 har vi revideret vores “dækkeserviet”, der giver en overskuelig præsentation af metoden hændelsesanalyse. Udgaven er afprøvet i både regioner og kommuner.
Find yderligere inspiration til at forstå kvalitetsbrist under Forbedringsmetoder
Katalog: Metoder til patientsikkerhedsanalyser
I 2019 udgav Region Hovedstaden et metodekatalog udarbejdet i samarbejde med PS!. Kataloget indeholder beskrivelser af en række metoder til at analysere utilsigtede hændelser:
- Hændelsesanalyse
- Kerneårsagsanalyse
- FRAM-analyse (se vores kursus om FRAM: LINK TIL SIDE MED FRAM kursus)
- Fejlkildeanalyse
Målgruppen for kataloget er risikomanagere og andre, der arbejder med analyser inden for patientsikkerhed.
E-læring: 4 moduler om patientsikkerhedsanalyse
Metodekataloget fra 2019 blev i 2020 fulgt op af et interaktivt e-læringsmateriale, der skal støtte patientsikkerhedskoordinatorer, risikomanagere og andre, som har til opgave at facilitere udarbejdelsen af analyserne.
Hjælperedskabet til patientsikkerhedsanalyse består af 4 moduler, der fokuserer på henholdsvis fasen før analysen, selve analysen og fasen efter analysen. Sammenlagt tager det 2-3 timer at gennemføre kurset.
Det er Center for Sundhed i Region Hovedstaden og PS! samt repræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri, Amager og Hvidovre Hospital og kommunerne, der står bag initiativet og udviklingen af e-læringsmaterialet i samarbejde med RegionH E-læring. Derudover har pårørende til patienter været involveret.
Se nyhed fra oktober 2020: Ny interaktiv læring skal støtte analysen af utilsigtede hændelser