I projektet Sikre fødsler arbejdede alle fødeafdelinger i Danmark med at nedbringe antallet af børn, der bliver født med iltmangel.
Formål
PS! og Danske Regioner stod bag projektet Sikre fødsler, som foregik i perioden 2012-2014. Her arbejdede alle fødeafdelinger i Danmark for at nedbringe antallet af børn, der bliver født med iltmangel.
Sikre fødsler bestod af 2 dele: Et undervisningsprogram i tolkning af CTG for alle læger og jordemødre på fødestederne, og et systematisk arbejdende læringsnetværk, hvor fødestederne fik undervisning og støtte i at forbedre deres arbejdsgange, blandt andet ved at implementere 3 pakker: kop-pakken, s-drop-pakken og fødselstjeklisten.
Ambitionen var mindst at halvere antallet af børn, der får alvorlige fødselsskader pga. iltmangel.
Baggrund
Sikkerheden omkring fødsler i Danmark er grundlæggende høj. Men enkelte fødselsforløb er vanskelige eller udvikler sig problematisk undervejs, sådan at der er risiko for, at barnet får iltmangel under fødslen.
Ud af de cirka 60.000 årlige fødsler i Danmark blev 500-700 børn født med iltmangel. Heraf var der ca. 10 meget alvorlige hændelser, hvor børn fik alvorlige fødselsskader, fordi de i en periode under fødslen ikke har fået ilt nok.
Børn, som har haft længerevarende, alvorlig iltmangel, risikerer at blive både mentalt og fysisk handikappede. Det har omfattende menneskelige konsekvenser for både børn og familier.
Danske og udenlandske undersøgelser havde samstemmende vist, at årsagen til de alvorlige skader i mange tilfælde var mangelfuld CTG-overvågning eller fejlfortolkning af CTG under fødslen. Også en række organisatoriske og kulturelle forhold havde ifølge litteraturen betydning for sikkerheden omkring fødsler.
Internationalt anbefaledes en indsats, som udover at sikre at personalet tilstrækkelige CTG-kompetencer også skulle omfatte teamtræning, værktøjer til sikker kommunikation og sikre arbejdsgange gennem fx standardisering og tjeklister.
Med Sikre fødsler arbejdede fødeafdelingerne med 4 pakker, som i punktform beskriver sikkerheden omkring forskellige faser i fødselsforløbet.
Bevilling: Regionerne
Projektperiode: 2012-2014
Projektleder: PS!
Projektpartnere: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Selskab for Pædiatri, Jordemoderforeningen, Patientforsikringen, de 5 regioner og Danske Regioner.
Projektdeltagere: Alle 23 fødesteder i Danmark
Resultater
Der er opnået markante resultater af forbedringsarbejdet i forbindelse med Sikre fødsler. 16 ud af de 23 fødesteder var enten i mål med alle pakker, eller manglede kun en enkelt. Arbejdsgange og processer på fødestederne er blevet mere sikre og mere veldokumenterede i forbindelse med projektet.
I forbindelse med denne rapport er der gennemført interview med 5 af de fødesteder, der har opnået gode resultater af forbedringsarbejdet i form af høj opfyldelsesgrad på pakkerne. Interviewene viser, at der i forbindelse med Sikre fødsler er udviklet en række nye arbejdsgange, redskaber og metoder, som ikke tidligere har været brugt på fødestederne i samme omfang. Den nye praksis er mange steder blevet rutine, sådan at der arbejdes på en fundamentalt anden måde end før Sikre fødsler.
Fødeafdelingerne på Hvidovre, Herlev, Holbæk og Aalborg har ser tendenser til, at der bliver længere mellem børn, der fødes med tegn på iltmangel.
Antal børn med iltmangel
Sikre fødsler havde fra starten sat som mål at halvere antallet af børn, der fødes med tegn på iltmangel.
Hvidovre Hospital, som er Danmarks største fødested med næsten 7.000 fødsler årligt, har i projektperioden 2012-2014 opnået ikke bare over 95 % opfyldelsesgrad på alle 4 pakker, men også en reduktion i antallet af børn, født med iltmangel.
På landsplan har man dog ikke kunnet registrere en tilsvarende effekt, selv om undervisningsprogrammet er gennemført og arbejdsgangene i vidt omfang forbedrede.
Der kan være mange årsager til, at projektet ikke har ført til den forventede reduktion i antallet af børn med iltmangel. Måske er de gennemførte interventioner ikke tilstrækkelige. Måske spiller det en rolle, at der endnu er et stykke vej til fuld opfyldelsesgrad af pakkerne over hele landet.
Det, at der gennemføres valide navlesnors-pH-målinger på en større andel af de nyfødte, kan også bidrage til, at der opdages flere børn med pH < 7, sådan at det stabile antal i virkeligheden er tegn på en forbedring.
At man på Danmarks største fødested har opnået reduktion i antallet af børn med iltmangel, giver håb for, at det er muligt også på nationalt niveau.
