Patientsikkerhed har igennem mange år været en undereksponeret global udfordring, men nu er emnet for alvor kommet på den globale dagsorden. I slutningen af maj vedtog alle medlemslande i World Health Assembly en resolution, der anerkender patientsikkerhed som et højt prioriteret område, der udgør ”an essential component for strengtening our healthcare systems in order to achieve Universal Health Coverage”, som der står.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil aktivt markere dagen med en række aktiviteter, der passer til eventen og årets tema – Speak up for patient safety. PS! står bag redskaberne Sig Frem og Godt du spør’, og dagen kan bruges som anledning til at distribuere dem yderligere. Både Sig Frem og Godt du spør’ opfordrer patienter og sundhedspersonale til at stille spørgsmål og tale klart og tydeligt om alt, der er vigtigt for patientsikkerheden.
Ny pris – årets Safety Champion
I forbindelse med den nye World Patient Safety Day vil Dansk Selskab for Patientsikkerhed lancere en ny pris – årets Safety Champion. Prisen overrækkes til en eller flere personer eller organisationer, der har ydet en særlig indsats for patientsikkerheden. Årets prisvinder offentliggøres d. 17. september på Twitter.
Følg og brug de relevante hastags på dagen: #patientsikkerhed, #PatientSafety, #WorldPatientSafetyDay
Det er WHO, der star bag World Patient Safety Day.