30 dage i streg uden medicineringsfejl

Der var kage til alle, da den midlertidige døgnrehabilitering Svendebjerghave i Hvidovre i september fejrede, at afdeling A1 havde nået 30 dage i træk uden medicinadministrationsfejl. Et resultat, der kom i hus efter fokuseret og ihærdigt arbejde med forbedringer under projektet ”Sikker Medicinering”.

Anna Palmen, der er afdelingssygeplejerske og projektleder på Svendebjerghave, glæder sig over resultatet, og giver de faste projektrammer en stor del af æren for, at man indfriede målsætningen.

– Det er for det første rigtig godt at blive støttet fra ekstern side i sådan et projekt. Man tager i højere grad ansvar, og forpligter sig på en anden måde, end hvis man kører et mindre projekt lokalt, siger hun.

For Svendebjerghave var udfordringerne med medicinadministrationen blandt andet møntet på de fysiske rammer. Der manglede blandt andet plads til personalets tablet på borgernes stuer – hvilket gav udslag i manglende registreringer. Man etablerede derfor en ”tablet-parkeringsplads”, som gav gode resultater.

En anden udfordring, der blev peget på i det indledende forbedringsarbejde, var arbejdsgange og processer i forbindelse med uddelegeringen af medicinadministrationen. Her blev løsningen at udvælge en medicinansvarlig for hver vagt.

Noget af det allervigtigste for at kunne nå i mål er at italesætte og skabe mening for de øvrige medarbejdere. Du kan jo udvikle nok så meget og sætte gang i nye tiltag. Men det vil ikke have en effekt, hvis det kun er teamet, der synes, at det er vigtigt.

Anna Palmen, afdelingssygeplejerske og projektleder på Svendebjerghave

Alle har et ansvar

Projektet blev startet op på fem stuer på afdeling A1, og da det begyndte at fungere her, udvidede man til alle afdelingens ni stuer.

Siden projektets start har personalet brugt en patientsikkerhedskalender, hvor de hver dag har afkrydset dage uden medicineringsfejl på A1. Afkrydsningslisten hænger på en tavle på gangen, og er synlig for alle, der går forbi. En forudsætning for at nå i mål – og i sidste ende få alle ansatte i huset med på projektet – er, at alle i personalegruppen kender til og føler ansvar for forbedringsarbejdet, fortæller Anna Palmen.

– I starten blev det nok oplevet som om, at teamet var en slags kontrollører. Så vi skulle jo vende billedet til, at det ikke handlede om at være kontrollører, men at vi alle er en del af en praksis, som handler om at løse en skal-opgave for at sikre patientsikkerheden, siger hun og fortsætter:

– Noget af det allervigtigste for at kunne nå i mål er at italesætte og skabe mening for de øvrige medarbejdere. Du kan jo udvikle nok så meget og sætte gang i nye tiltag. Men det vil ikke have en effekt, hvis det kun er teamet, der synes, at det er vigtigt. Så inddragelsen af øvrige medarbejdere har foreløbig været det allervigtigste i projektet.

Det kan Pernille Spliid og Ferial Bahman Fouladi sagtens tilslutte sig. De er social- og sundhedsassistenter på Svendebjerghave, og har begge været tilknyttet Sikker Medicinering-projektet på A1 fra start af.

– Vi har inddraget alle vores kollegaer på A1 – både dag- og aftenvagter. Så det er ikke kun os i forbedringsteamet, der skal huske at sætte krydserne på patientsikkerhedskalenderen. Alle kollegaer skal være med. Det er vigtigt, at alle føler, de er en del af projektet, siger Pernille Spliid.

– Det er rigtig godt, at man får talt om det og får alle kollegaerne med. Det er med til at skabe motivation, og gøre det til en fælles opgave, siger Ferial Bahman Fouladi.

Tabletparkering på stuerne

De har begge mærket, hvordan de nye tiltag har betydet konkrete forbedringer i deres arbejde. Især i forhold til at kvittere for, om den enkelte borger har fået sin medicin. Målet er, at der bliver kvitteret både på borgerens faste medicin og på den medicin, der bliver sidedispenseret. Det kræver, at der er en hurtig og nem adgang til den tablet, hvor registreringen sker.

– Derfor lavede vi en tabletparkering inde på stuen. Før foregik det bare i et rum oven på køleskabet, hvor der blev proppet alle mulige af borgerens ting ind. Der var ikke rigtigt en plads, der var reserveret til os. Så der lavede vi en plads til personalet og tabletten. Det er vi kommet i hus med – og det er blevet meget bedre, siger Pernille Spliid.

– Dét, at tabletten ikke havde sin egen plads, gjorde, at risikoen for at glemme at kvittere for medicinen var større. Nu har den en fast plads, som kan bruges af alle, når de skal kvittere for det medicin, borgere har fået, siger Ferial Bahman Fouladi.

Ud over en større inddragelse af hele personalegruppen har Svendebjerghave ændret i planlægningsskemaerne, så det endnu tydeligere fremgår, hvem der har medicinansvaret for de enkelte borgere. Det har – især i forhold til de afløsere, der er på stedet – betydet langt færre fejl i medicinadministrationen.

– Det er jo egentlig hele humlen i det her; vi var ikke gode nok til at kvittere for ydelsen, så man vidste ikke, om medicinen var givet eller ej. Og i værste fald kan det jo betyde, at en borger får dobbelt dosis – eller slet ingen dosis, siger Pernille Spliid.

Det er jo egentlig hele humlen i det her; vi var ikke gode nok til at kvittere for ydelsen, så man vidste ikke, om medicinen var givet eller ej. Og i værste fald kan det jo betyde, at en borger får dobbelt dosis – eller slet ingen dosis

Pernille Spliid, social- og sundhedsassistent på Svendebjerghave

Området er komplekst

Anna Palmen, som har været på Svendebjerghave i seks år, glæder sig over, at der er taget store og vigtige skridt i den rigtige retning i forhold til medicinhåndteringen. Men hun fortæller samtidig, at området er komplekst.

– Jeg er sagsbehandler på UTH, og modtager flere UTH’er, som handler om medicinhåndtering. Jeg kan se, at det ikke kun er et enkelt sted, det sker. Det er et generelt problem, og det er hele processen, man skal se på, siger hun, og fortsætter:

– Udskiftning blandt medarbejderne er for eksempel også et tema: Hvordan klæder vi de nye medarbejdere på til at lære de korrekte arbejdsgange i forhold til vores it-system?

Anna Palmen fortæller, at kompliciteten omkring medicinhåndteringen er stigende. De fleste af borgerne på Svendebjerghave er ældre borgere med polyfarmaci. Samtidig kommer de fleste af borgerne fra hospitalet, hvilket på grund af overleveringen mellem to steder øger risikoen for medicinfejl.

– Medicinen har egentlig fyldt rigtig meget i alle de år, jeg har været her. Vi har lavet en del mindre projekter forskellige steder, men rykkede egentlig ikke for alvor. Det synes jeg, at vi gør nu, siger hun, og er samtidig med på, at fejl sker – men at der også skal læres af dem:

– Det er fint, at der sker fejl, fordi vi arbejder med UTH og skal skabe læring, men det skal jo også håndteres i praksis. Så det ikke bare bliver ved snakken, fastslår hun.

Læs mere om Sikker Medicinering her.

Koldt vand i blodet

I første omgang blev målet på 30 dage i træk uden medicineringsfejl nået. Nu er målsætningen at nå 90 fejlfrie dage på stribe.

– Det allervigtigste for at kunne nå i mål, tror jeg, er at italesætte ansvaret og skabe mening for de øvrige medarbejdere. Derfor var alle i huset også med til at spise kage og fejre, at vi nåede 30 dage. En anden ting er at bevare tålmodigheden. Nu har vi været i gang med projektet siden efteråret 2023 – og vi er ikke kommet i mål endnu. Så der er en stor opgave i at bevare tålmodigheden og holde fast i de gode arbejdsgange, inden det udbredes til resten af huset, siger Anna Palmen, og fortsætter:

– Vi er nødt til at slå koldt vand i blodet, inden vi udbreder det til resten af huset. Vi skal sikre os, at stabiliteten stadig er der, når vi når 90 dage uden fejl. Er den ikke det, kommer vi til at flytte noget, som endnu ikke er stabilt – og så går det galt.

Næste skridt for hende og resten af udviklingsteamet på Svendebjerghave er, som nævnt, at opnå stabile arbejdsgange, 90 dage i træk uden fejl, at udbrede projektet fra A1’s ni stuer til resten af huset og så skal der ske endnu et løft af de fysiske rammer.

– Vi har ikke noget stille-rum. Vi sidder og dispenserer inde på sygeplejekontoret, hvor der er rigtig meget uro. Så vi er i gang med at få et fælles medicinrum. Når det er gjort, og medarbejderne får ro til kun koncentrere sig om medicinen, håber jeg på, at dispenseringsdelen bliver bedre, siger Anna Palmen.

Hun glæder sig over, at der også fra ledelsens side er opbakning til projektet.

– Det er jo ledelsen, der er nødt til at skabe rum til forbedringsarbejdet. Vi har for eksempel valgt, at der skal være en aftenvagt med. Så man har brug for ledelsens opbakning for at skabe rammerne og rummet til at vi kan arbejde med dette her og forstå vigtigheden af det. Alle skal involveres. Og der synes jeg, vi har spillet godt sammen, siger Anna Palmen.

Pernille Spliid og Ferial Bahman Fouladi glæder sig til, at alle deres kollegaer bliver en del af forbedringsarbejdet i forhold til medicinadministrationen.

Vi har fået nogle redskaber – for eksempel PDSA-modellen – som vi har brugt rigtig meget til planlægning og evaluering – og til at sætte nye mål. Vi har hele tiden forsøgt at være bevidste om, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Vi var fem stuer i starten og har taget et skridt ad gangen i takt med, at vi er lykkes med vores arbejde. Så nu glæder jeg mit til, at resten af huset kommer med, siger Ferial Bahman Fouladi.