Ældretopmødet skal få faglighed og patientsikkerhed ind – og omsorgstræthed skal ud af sproget

Sundhedsfagligheden skal tages alvorligt for at kunne arbejde med opbygning af en kultur, der er sikker og værdig for borgerne og medarbejderne. Patientsikkerhed, faglighed, inddragelse fra borgere og pårørende samt psykologisk tryghed skal være kerneelementer i drøftelserne på ældretopmødet, skriver Inge Kristensen i Kommunal Sundhed.

Indlægget bringes i sin fulde længde efter aftale med Kommunal Sundhed

Det har undret mig, hvorfor de sager, der har været på plejehjem om svigt ikke har handlet om sundhedsfaglighed. Tilsvarende sager i fx Storbritannien har været anskuet som alvorlige problemer med patientsikkerhedskulturen – og har dermed været rodfæstet i en sundhedsfaglig tilgang. Det er ikke sådan i Danmark, og derfor risikerer vi, at problemerne forbliver uløst.

Da jeg for nogle år siden blev chef for social- og sundhedsområdet i en kommune, spurgte jeg lederen af ældreområdet om, hvordan vedkommende syntes det gik med udvikling af det nære sundhedsvæsen. H*n svarede, at det skulle jeg spørge lederen af sundhedshuset om, for h*n var jo leder af ældreområdet…

Det fortalte mig rigtig meget om, hvor vi var. For mig var og er ældreområdet en meget (meget!) stor del af det kommunale sundhedsvæsen, og helt åbenlyst er plejecentrene kernen af kernen. Men det var – og er i et vist omfang stadig – rigtig svært at få vendt gamle tænkemåder, hvor serviceloven – og lejeloven – er det fremherskende.

Styrk fokus på faglighed og patientsikkerhed

Når man ser ind i et plejecenter i dag, så er det ofte mere end 85 % af beboerne, der har demens i større eller mindre grad, kombineret med andre lidelser. Beboerne er i gennemsnit ca. 84 år, når de flytter ind på et plejecenter og lever i gennemsnit i 2 år og 8 måneder derefter. Knap en tredjedel bor der mindre end et år (tal fra Ældre Sagen, 2019).

En undersøgelse fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at for ældre i plejebolig med en demensdiagnose varierede andelen af personer, der var i behandling med smertestillende morfinpræparater fra 27 % til 55 % på kommuneniveau.

En anden, spritny, undersøgelse fra videnscenteret viser en betydelig overdødelighed af infektioner for personer med demens. Samtidig er liggetiden på en medicinsk afdeling faldet over en årrække: Faktisk er antallet af dage +80-årige er indlagt faldet med hele 27 %, viser en ny undersøgelse fra Momentum. Der er gennem de seneste 6-7 år etableret ikke mindre end 3.500 midlertidige pladser og en hel række såkaldte akutteams, og sidst men ikke mindst (gen)etableret ordning med plejehjemslæger.

På trods af alle tegn på, at der tydeligvis er tale om meget syge og plejekrævende borgere – med komplekse problemstillinger – på plejecentrene og i hjemmeplejen, så er retorikken om og på ældreområdet ikke i tilstrækkeligt omfang præget af en sundhedsfaglig tilgang. Dermed er der heller ikke i debatten om årsager, virkninger og løsninger på utilstrækkelig eller endda uværdig pleje fokus på, at disse borgere ofte har oversete infektioner, bivirkninger af medicin, ernæringsmæssige problemstillinger osv. Problemstillinger, som i tilgift med demens kan være vanskelige at læse, og som der skal reageres (rigtigt) på. Det kræver et styrket fokus på faglighed og patientsikkerhed!

Inddrag borgere og pårørende i fælles løsninger

’Omsorgstræthed’ er blevet et ny-kendt ord i forbindelse med sager på plejeområdet. Det er virkelig et ubehageligt ord. Tænk at være menneske, borger, i en ligning, hvor det ord indgår! For at få fjernet ordet fra ligningen skal der arbejdes systematisk med psykologisk tryghed – for både borgeren og medarbejderen, og det er det, vi skal stræbe efter: Et miljø, hvor det er muligt at tale om det, der er svært, og hvor trivsel og tryghed bliver et fælles anliggende. Derfor er det også afgørende, at borgere og pårørende bliver en del af de fælles løsninger.

Det kræver selvfølgelig også, at sundhedsmyndighederne tager udgangspunkt i det kommunale sundhedsvæsen, og ikke glemmer det – uanset om vi taler faglige standarder eller værnemidler.

Drejer udvikling af ældreområdet sig alene om udvikling af faglighed og patientsikkerhedskultur og etablering af psykologisk tryghed? Som alt andet er der ikke enkle løsninger på komplekse problemer, men vi må og skal have sundhedsfaglighed og patientsikkerhedskultur ind i hjertet af ældreområdet. Det er nemlig en helt afgørende del af vores sundhedsvæsen. Og det er de perspektiver, jeg vil tage med til ældretopmødet.

Fakta om beboere på plejehjem fra Ældre Sagen

Nationalt Videnscenter for Demens: ”Infektioner øger dødelighed ved demens”

KL: ”De ældre patienter er indlagt i markant kortere tid”