På efterårets konference kan du blandt andet få indsigt i nogle af temaer, der bliver udslagsgivende i forhold til patientsikkerhed, når nye arbejdsgange og strukturer i kraft af sundhedsreformen skal implementeres blandt forskellige faggrupper og sektorer.
Der bliver også mulighed for at dykke ned i forbedringsmetoder, UTH-systemet – og meget mere.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer
Sessioner, workshops og site visit
Vi gør opmærksom på at der kan ske ændringer i program, indhold og tidspunkter.
Tirsdag den 7. oktober (dag 1)
Session 1a: Sammenhæng på tværs af sektorer – med data som fælles sprog
Hvordan kan fælles borgernære data styrke patientsikkerhed og samarbejde på tværs af sektorer?
Med aktuelle anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen og sundhedsreformen som bagtæppe stiller denne session skarpt på datadeling som forudsætning for et nært, sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi ser på konkrete løsninger og hører, hvordan fælles borgernære data kan skabe overblik, koordination og sikkerhed i komplekse borgerforløb.
Sessionen inkluderer også borgerens stemme og inviterer deltagerne til refleksion og dialog om, hvordan datadeling kan omsættes til bedre samarbejde og højere patientsikkerhed – lokalt og på tværs af sektorer.
Efter sessionen har du…
• Indsigt i, hvordan fælles borgernæredata kan styrke samarbejde og patientsikkerhed ved at muliggøre rettidige beslutninger, bedre koordinering og færre fejl på tværs af sektorer.
• Indsigt i konkrete tværsektorielle løsninger, der viser, hvordan data kan anvendes aktivt i praksis.
• Indsigt i patientperspektivet og hvordan fælles data kan understøtte borgerens rolle som aktiv medspiller.
• Fået inspiration til refleksion og handling i egen praksis for at fremme dialog om datadeling og samarbejde mellem sektorer fx til brug i arbejdet i de lokale sundhedsråd.
Oplægsholdere
– Kira Ørbekker, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Pia Pinholt Munksgaard, chefkonsulent, faglig leder af digitaliseringsteam Samblik-Diabetes
– Signe Rønn Sørensen, forvaltningschef, Aarhus Kommune
Sessionen afholdes kun formiddag
Med aktuelle anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen og sundhedsreformen som bagtæppe stiller denne session skarpt på datadeling som forudsætning for et nært, sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi ser på konkrete løsninger og hører, hvordan fælles borgernære data kan skabe overblik, koordination og sikkerhed i komplekse borgerforløb.
Sessionen inkluderer også borgerens stemme og inviterer deltagerne til refleksion og dialog om, hvordan datadeling kan omsættes til bedre samarbejde og højere patientsikkerhed – lokalt og på tværs af sektorer.
Efter sessionen har du…
• Indsigt i, hvordan fælles borgernæredata kan styrke samarbejde og patientsikkerhed ved at muliggøre rettidige beslutninger, bedre koordinering og færre fejl på tværs af sektorer.
• Indsigt i konkrete tværsektorielle løsninger, der viser, hvordan data kan anvendes aktivt i praksis.
• Indsigt i patientperspektivet og hvordan fælles data kan understøtte borgerens rolle som aktiv medspiller.
• Fået inspiration til refleksion og handling i egen praksis for at fremme dialog om datadeling og samarbejde mellem sektorer fx til brug i arbejdet i de lokale sundhedsråd.
Oplægsholdere
– Kira Ørbekker, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Pia Pinholt Munksgaard, chefkonsulent, faglig leder af digitaliseringsteam Samblik-Diabetes
– Signe Rønn Sørensen, forvaltningschef, Aarhus Kommune
Sessionen afholdes kun formiddag
Session 2a: Ledersession (for inviterede)
Sessionen er for inviterede ledere.
Sessionen afholdes kun formiddag
Sessionen afholdes kun formiddag
Session 1b: Tandsundhed er også patientsikkerhed
Det estimeres, at ca. 500 indlæggelser årligt kan undgås med bedre mundhygiejne. Tandsundhed er altså et vigtigt element i arbejdet med at reducere forebyggelige indlæggelser – som forsat er et satsningsområde i sundhedsvæsenet.
Desuden kan systematisk mundhygiejne forud for operation reducere risikoen for postoperative infektioner. Daglig tandbørstning nedsætter desuden forekomsten af lungebetændelse hos svage ældre.
Med Sundhedsreformen skal sundhedstilbuddene nær borgene oprustes, så langt mere pleje og behandling kan foregå i eller tæt på borgens hjem, herunder hører proaktive indsatser som led i de patientrettede forebyggelsestilbud. Svage ældre og andre udsatte patientgrupper kan have behov for støtte og anden hjælp ift. at opretholde tandsundhed livet igennem.
I denne session giver vi eksempler på, hvordan samarbejde på tværs af faggrupper kan bidrage til at styrke tandsundheden.
Efter sessionen vil du:
• Have viden om, hvordan tandsundhed og patientsikkerhed kan forbedres for udsatte ældre borgere.
• Have indsigt i hvilke tiltag, der har styrket det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper og dermed bidraget til at forbedre tandsundheden hos patienter og borgere.
• Have indsigt i, hvordan tværfagligt samarbejde har styrket mundhygiejne hos patienter.
Sessionen afholdes kun eftermiddag
Desuden kan systematisk mundhygiejne forud for operation reducere risikoen for postoperative infektioner. Daglig tandbørstning nedsætter desuden forekomsten af lungebetændelse hos svage ældre.
Med Sundhedsreformen skal sundhedstilbuddene nær borgene oprustes, så langt mere pleje og behandling kan foregå i eller tæt på borgens hjem, herunder hører proaktive indsatser som led i de patientrettede forebyggelsestilbud. Svage ældre og andre udsatte patientgrupper kan have behov for støtte og anden hjælp ift. at opretholde tandsundhed livet igennem.
I denne session giver vi eksempler på, hvordan samarbejde på tværs af faggrupper kan bidrage til at styrke tandsundheden.
Efter sessionen vil du:
• Have viden om, hvordan tandsundhed og patientsikkerhed kan forbedres for udsatte ældre borgere.
• Have indsigt i hvilke tiltag, der har styrket det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper og dermed bidraget til at forbedre tandsundheden hos patienter og borgere.
• Have indsigt i, hvordan tværfagligt samarbejde har styrket mundhygiejne hos patienter.
Sessionen afholdes kun eftermiddag
Session 2b: Veje til bedre kvalitet, trivsel og sundhed hos borgere med demens
Antallet af ældre vil stige i de kommende år, og det har betydning for forekomsten af demens. Borgere med demens er i risiko for utilsigtede hændelser som fald, urinvejsinfektion og fejlmedicinering.
Sundhedsreformen skal bidrage til, at mennesker med demens får den nødvendige udredning, behandling og omsorg. Gennem de seneste år har en række nationale projekter bidraget til, at pleje og omsorg for borgere med demens er forbedret.
I denne interaktive session har vi tre inspirerende cases, hvor konkrete handlinger har medvirket til bedre kvalitet, trivsel og sundhed for borgere med demens. Det drejer sig blandt andet om opsporing af fysiske helbredsproblemer, personcentreret omsorg og reduktion af antipsykotisk medicin.
Efter sessionen vil du…
– have viden om og ideer til implementering af tidlig opsporing og omsorg hos borgere med demens
– have viden om, hvordan man kan styrke arbejdet med personcentreret omsorg hos borgere med demens-
– have viden om og ideer til reduktion af antipsykotisk medicin hos borgere med demens
Oplægsholdere
– Pernille Breck Johansen, udviklingssygeplejerske, Bakkegården Gladsaxe kommune
– Yderligere oplægsholdere annonceres snarest
Moderator
– Elsebeth Glipstrup, Nationalt Videnscenter for Demens
Sessionen afholdes kun eftermiddag
Sundhedsreformen skal bidrage til, at mennesker med demens får den nødvendige udredning, behandling og omsorg. Gennem de seneste år har en række nationale projekter bidraget til, at pleje og omsorg for borgere med demens er forbedret.
I denne interaktive session har vi tre inspirerende cases, hvor konkrete handlinger har medvirket til bedre kvalitet, trivsel og sundhed for borgere med demens. Det drejer sig blandt andet om opsporing af fysiske helbredsproblemer, personcentreret omsorg og reduktion af antipsykotisk medicin.
Efter sessionen vil du…
– have viden om og ideer til implementering af tidlig opsporing og omsorg hos borgere med demens
– have viden om, hvordan man kan styrke arbejdet med personcentreret omsorg hos borgere med demens-
– have viden om og ideer til reduktion af antipsykotisk medicin hos borgere med demens
Oplægsholdere
– Pernille Breck Johansen, udviklingssygeplejerske, Bakkegården Gladsaxe kommune
– Yderligere oplægsholdere annonceres snarest
Moderator
– Elsebeth Glipstrup, Nationalt Videnscenter for Demens
Sessionen afholdes kun eftermiddag
Session 3: POCT og patientsikkerhed – sådan sikres en god kvalitet i et mobilt sundhedsvæsen
Sundhedsreformen medfører store forskydninger i, hvor og hvordan vi diagnosticerer og monitorerer patienter, der har brug for behandling.
Der træffes mange kliniske beslutninger på baggrund af point-of-care-test (POCT)-analyser og vi sætter vores lid til, at udstyret kan levere relevante data på et kvalitetsniveau, som er validt og patientsikkert. Både når det gælder behandling i hjemmet og på akutområdet.
Men hvad med kvalitetssikringen af udstyret og kompetencerne hos dem, der anvender det?
På sessionen bliver du introduceret til det nye tillæg til de nationale POCT-anbefalinger fra Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB), og hører om indsatsen for at understøtte klinikerne i at arbejde systematisk med at sikre relevant kvalitetssikring af POCT i Nordjylland.
Herudover sætter vi fokus på, hvordan faggrupper kan arbejde sammen om den relevante kvalitetssikring af POCT, og giver eksempler på patienternes egen brug af POCT i hjemmet. POCT kan her være med til at lette et alvorligt sygdomsforløb.
Efter sessionen, vil du have:
– Indsigt i det nyt tillæg til de nationale POCT-anbefalinger
– Indsigt i, hvordan man bedst understøtter klinikerne i at opretholde patientsikker anvendelse af POCT
– Viden om, hvordan POCT kan være med til at muliggøre, at flere patienter kan få flyttet deres behandling fra hospitalet til deres eget hjem.
Oplægsholdere
– Jane Smærup Bliksted, Funktionsansvarlig Bioanalytiker POCT, Aalborg Universitetshospital
– Yderligere oplægsholdere annonceres snarest
Der træffes mange kliniske beslutninger på baggrund af point-of-care-test (POCT)-analyser og vi sætter vores lid til, at udstyret kan levere relevante data på et kvalitetsniveau, som er validt og patientsikkert. Både når det gælder behandling i hjemmet og på akutområdet.
Men hvad med kvalitetssikringen af udstyret og kompetencerne hos dem, der anvender det?
På sessionen bliver du introduceret til det nye tillæg til de nationale POCT-anbefalinger fra Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB), og hører om indsatsen for at understøtte klinikerne i at arbejde systematisk med at sikre relevant kvalitetssikring af POCT i Nordjylland.
Herudover sætter vi fokus på, hvordan faggrupper kan arbejde sammen om den relevante kvalitetssikring af POCT, og giver eksempler på patienternes egen brug af POCT i hjemmet. POCT kan her være med til at lette et alvorligt sygdomsforløb.
Efter sessionen, vil du have:
– Indsigt i det nyt tillæg til de nationale POCT-anbefalinger
– Indsigt i, hvordan man bedst understøtter klinikerne i at opretholde patientsikker anvendelse af POCT
– Viden om, hvordan POCT kan være med til at muliggøre, at flere patienter kan få flyttet deres behandling fra hospitalet til deres eget hjem.
Oplægsholdere
– Jane Smærup Bliksted, Funktionsansvarlig Bioanalytiker POCT, Aalborg Universitetshospital
– Yderligere oplægsholdere annonceres snarest
Session 4: Sammenhæng og patientsikkerhed i fremtidens akutsygepleje
Med sundhedsreformen 2025 rykker ansvaret for akutsygeplejen og de midlertidige akutpladser, som hidtil har været forankret i kommunerne, over i regionernes hænder. Det er ikke blot en administrativ ændring, men en grundlæggende omstrukturering, der kommer til at forme måden, vi organiserer og leverer akut sygepleje på de næste mange år.
Når ansvaret flyttes, flytter også forventningerne, kompetencerne og koordineringen. Spørgsmålet er: Hvordan griber vi denne opgave an, så det gavner borgerne og ikke skaber nye patientsikkerhedsrisici i forløbene?
Frem mod 2027 vil reformens indsatser tage form og de vil få stor betydning for organiseringen af fremtidens akutte sundhedstilbud uden for sygehusene. Visionen er klar: Et stærkt, sammenhængende og helhedsorienteret akuttilbud tæt på borgerens hjem, hvor behandling, pleje og opfølgning sker sammenhængende og patientsikkert – uanset om det er regionen eller kommunen, der står med ansvaret.
Ved at samle det akutte ansvar i regionerne skal borgerne sikres rettidig og kvalificeret behandling i eget hjem. Hvordan sikrer vi, at dette løft bliver en succes? Det kommer vi i denne session med nogle bud på.
Læringsmål
• Deltageren får viden om, hvordan opgaveflytningen kan understøttes, så akutsygepleje og midlertidige pladser bliver en del af et sammenhængende patientforløb i stedet for en ny sektorbarriere.
• Deltageren får indsigt i, hvordan opgaveflytningen påvirker kvalitet og patientsikkerhed.
• Deltagerne får kendskab til, hvordan kommunernes erfaring kan bruges fra deres opbyggede akutfunktioner, når ansvaret skal overdrages til regionerne.
• Deltagerne får indblik i hvilke indikatorer, der fremadrettet kan være hensigtsmæssige at følge, for at sundhedsreformens hensigter med det ændrede ansvar for akutsygeplejen efterleves i praksis.
Når ansvaret flyttes, flytter også forventningerne, kompetencerne og koordineringen. Spørgsmålet er: Hvordan griber vi denne opgave an, så det gavner borgerne og ikke skaber nye patientsikkerhedsrisici i forløbene?
Frem mod 2027 vil reformens indsatser tage form og de vil få stor betydning for organiseringen af fremtidens akutte sundhedstilbud uden for sygehusene. Visionen er klar: Et stærkt, sammenhængende og helhedsorienteret akuttilbud tæt på borgerens hjem, hvor behandling, pleje og opfølgning sker sammenhængende og patientsikkert – uanset om det er regionen eller kommunen, der står med ansvaret.
Ved at samle det akutte ansvar i regionerne skal borgerne sikres rettidig og kvalificeret behandling i eget hjem. Hvordan sikrer vi, at dette løft bliver en succes? Det kommer vi i denne session med nogle bud på.
Læringsmål
• Deltageren får viden om, hvordan opgaveflytningen kan understøttes, så akutsygepleje og midlertidige pladser bliver en del af et sammenhængende patientforløb i stedet for en ny sektorbarriere.
• Deltageren får indsigt i, hvordan opgaveflytningen påvirker kvalitet og patientsikkerhed.
• Deltagerne får kendskab til, hvordan kommunernes erfaring kan bruges fra deres opbyggede akutfunktioner, når ansvaret skal overdrages til regionerne.
• Deltagerne får indblik i hvilke indikatorer, der fremadrettet kan være hensigtsmæssige at følge, for at sundhedsreformens hensigter med det ændrede ansvar for akutsygeplejen efterleves i praksis.
Session 5: Sikker medicinering i sektorovergange
Sikker medicinering i sektorovergange er en særlig udfordring. Den har betydning for borgere i pressede situationer og for personalet i begge sektorer – og i lyset af sundhedsreformen skal udfordringerne i overgangene viskes ud! Hvordan gør man det?
Sikker medicinering er landet over en opgave i stort set alle enheder i sundhedsvæsnet og ældreplejen – og arbejdsgangene involverer alt personale døgnet rundt.
Vi viser erfaringer og resultater fra et tværsektorielt projekt mellem en afdeling på Slagelse Sygehus og Slagelse og Sorø kommuner.
Formålet med projektet er at undgå medicinslip fra udskrivelsen på hospitalet til den kommunale opgave med medicinering. Det er sket gennem kendskab til arbejdsgange i begge sektorer og dermed en forståelse for, hvordan samarbejdet kan styrkes.
I denne session viser vi, hvordan resultaterne er nået. Arbejdet bliver belyst af ledere, som fortæller om baggrunden for indsatsen og beslutningen, om det tværsektorielle forbedringsteam og om brugernes erfaringer og resultater fra samarbejdet. Resultaterne er skabt gennem tæt samarbejde med pårørende.
Efter sessionen vil du
– have erfaringer om betydningen af en ledelsesmæssig beslutning for et styrket tværsektorielt samarbejde.
– have viden om betydningen af samarbejdet med pårørende for at styrke sikker medicinering i sektorovergange.
– have viden om indsamling af og anvendelse af data, der understøtter tværsektorielt samarbejde.
Oplægsholdere
– Pernille Brodthagen Thomsen, risikomanager i Slagelse Kommune og kvalitetskoordinator hos NSR Sygehuse
– Anne Flensted, leder af sygeplejen, Sorø Kommune
– Dorthe Drisgaard, souschef, Mave-Tarm-Medicinsk Afsnit, Medicin1, NSR Sygehuse
– Pia Vennemoes, udviklingssygeplejerske, Slagelse Kommune
Sikker medicinering er landet over en opgave i stort set alle enheder i sundhedsvæsnet og ældreplejen – og arbejdsgangene involverer alt personale døgnet rundt.
Vi viser erfaringer og resultater fra et tværsektorielt projekt mellem en afdeling på Slagelse Sygehus og Slagelse og Sorø kommuner.
Formålet med projektet er at undgå medicinslip fra udskrivelsen på hospitalet til den kommunale opgave med medicinering. Det er sket gennem kendskab til arbejdsgange i begge sektorer og dermed en forståelse for, hvordan samarbejdet kan styrkes.
I denne session viser vi, hvordan resultaterne er nået. Arbejdet bliver belyst af ledere, som fortæller om baggrunden for indsatsen og beslutningen, om det tværsektorielle forbedringsteam og om brugernes erfaringer og resultater fra samarbejdet. Resultaterne er skabt gennem tæt samarbejde med pårørende.
Efter sessionen vil du
– have erfaringer om betydningen af en ledelsesmæssig beslutning for et styrket tværsektorielt samarbejde.
– have viden om betydningen af samarbejdet med pårørende for at styrke sikker medicinering i sektorovergange.
– have viden om indsamling af og anvendelse af data, der understøtter tværsektorielt samarbejde.
Oplægsholdere
– Pernille Brodthagen Thomsen, risikomanager i Slagelse Kommune og kvalitetskoordinator hos NSR Sygehuse
– Anne Flensted, leder af sygeplejen, Sorø Kommune
– Dorthe Drisgaard, souschef, Mave-Tarm-Medicinsk Afsnit, Medicin1, NSR Sygehuse
– Pia Vennemoes, udviklingssygeplejerske, Slagelse Kommune
Onsdag den 8. oktober (dag 2)
Sitevisit: Grøn omstilling – fra 58.000 til 4.000 plastikbægre
På dette site visit besøger vi to organisationer; Abena, som distribuerer mere end 30.000 forskellige artikler til sundhedsvæsenet, og Plejehjemmet Rønshave. På hver deres måde arbejder de aktivt med grøn omstilling i sundhedsvæsenet.
Dette er relevant for patientsikkerheden. Klimaforandringer påvirker allerede sundhedsvæsenet – fx gennem hedebølger, svigt i forsyningskæder og andre indirekte risici, som kan føre til utilsigtede hændelser. Samtidig bidrager sundhedsvæsenet selv til klimakrisen og står for ca. 6 % af Danmarks samlede CO₂-udledning.
En stor del af dette aftryk kommer fra sundhedsvæsenets forbrug. Bl.a. er 10 % af restaffald bleer. Plejehjemmet Rønshave reducerede deres forbrug af engangsplast ved at skære ned fra 58.000 til 4.000 plastik-medicinbægre årligt. Det er ét blandt mange konkrete tiltag, du vil høre om på dette besøg.
Efter sitevisit vil du:
– Have indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet påvirker – og påvirkes af – klimaforandringer.
– Have indsigt i cirkulære designprincipper, der gør plejeprodukter mere bæredygtige i produktion, anvendelse og bortskaffelse.
– Få konkrete idéer og løsninger til at fremme både bæredygtighed og patientsikkerhed i din egen praksis.
– Forstå, hvordan bæredygtighedsinitiativer kan styrke arbejdsglæde og øge medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen.
Dette er relevant for patientsikkerheden. Klimaforandringer påvirker allerede sundhedsvæsenet – fx gennem hedebølger, svigt i forsyningskæder og andre indirekte risici, som kan føre til utilsigtede hændelser. Samtidig bidrager sundhedsvæsenet selv til klimakrisen og står for ca. 6 % af Danmarks samlede CO₂-udledning.
En stor del af dette aftryk kommer fra sundhedsvæsenets forbrug. Bl.a. er 10 % af restaffald bleer. Plejehjemmet Rønshave reducerede deres forbrug af engangsplast ved at skære ned fra 58.000 til 4.000 plastik-medicinbægre årligt. Det er ét blandt mange konkrete tiltag, du vil høre om på dette besøg.
Efter sitevisit vil du:
– Have indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet påvirker – og påvirkes af – klimaforandringer.
– Have indsigt i cirkulære designprincipper, der gør plejeprodukter mere bæredygtige i produktion, anvendelse og bortskaffelse.
– Få konkrete idéer og løsninger til at fremme både bæredygtighed og patientsikkerhed i din egen praksis.
– Forstå, hvordan bæredygtighedsinitiativer kan styrke arbejdsglæde og øge medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen.
Workshop 1: Vælg Klogt og patientsikkert – fra viden til handling
Hvordan kan sundhedsprofessionelle bidrage til en mere patientsikker praksis ved at vælge klogt? I denne workshop får deltagerne konkret inspiration og praktiske ideer til, hvordan man kan arbejde med Vælg Klogt-principper i hverdagen – med særligt fokus på udfasning af urinstix og reduktion af unødvendigt antibiotikaforbrug.
Gennem oplæg og samarbejde på tværs af sektorer sætter vi spot på, hvordan man omsætter viden til handling, og hvordan en bevidst tilgang til fravalg kan styrke patientsikkerheden. Deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og etablere nye samarbejdsrelationer, som kan understøtte det videre arbejde lokalt.
Workshoppen henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med implementeringen af en mere bæredygtig og patientsikker sundhedspraksis.
Gennem oplæg og samarbejde på tværs af sektorer sætter vi spot på, hvordan man omsætter viden til handling, og hvordan en bevidst tilgang til fravalg kan styrke patientsikkerheden. Deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og etablere nye samarbejdsrelationer, som kan understøtte det videre arbejde lokalt.
Workshoppen henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med implementeringen af en mere bæredygtig og patientsikker sundhedspraksis.
Workshop 2: Fra flaskehals til flow – kapacitetsforbedring og patientsikkerhed på tværs af sektorer (for dig, der er ny i forbedringsarbejde)
Sundhedsreformen lægger op til et styrket og borgernært samarbejde på tværs af sektorer – med en ambition om mere sammenhængende, effektive og trygge forløb. Men i praksis opstår der ofte flaskehalse og kapacitetsproblemer, som udfordrer både patientsikkerheden og det tværsektorielle flow.
I denne workshop introduceres deltagerne til konkrete redskaber til at identificere og fjerne flaskehalse i sammenhængende patientforløb. Med afsæt i praksisnære metoder – som fx spildanalyse, arbejdsgangsanalyse, patientens fodspor, driverdiagrammer og PDSA – arbejder vi med, hvordan man kan skabe bedre flow, øge kapacitetsudnyttelsen og styrke patientsikkerheden.
Deltagerne får inspiration til at analysere deres egne arbejdsgange og til at afprøve forbedringer i lille skala – med henblik på at skabe mere værdi for borgere, patienter og medarbejdere i et komplekst, tværsektorielt sundhedsvæsen.
Workshoppen kombinerer inspirerende oplæg, engagerende dialog og hands-on-øvelser for at sikre, at du får mest muligt ud af din deltagelse.
Efter sessionen vil du:
• Have indsigt i metoder til at identificere flaskehalse og spild i arbejdsgange.
• Have forståelse for sammenhængen mellem kapacitet, arbejdsgange og patientsikkerhed.
• Have kendskab til enkle forbedringsredskaber, der kan anvendes på tværs af sektorer.
• Være inspireret til, hvordan metoderne kan bringes i spil i egen kontekst.
Oplægsholdere
– Bodil Elgaard Andersen, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Rikke Ulka, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Målgruppe
Denne workshop er for dig, der er ny i forbedringsarbejde
I denne workshop introduceres deltagerne til konkrete redskaber til at identificere og fjerne flaskehalse i sammenhængende patientforløb. Med afsæt i praksisnære metoder – som fx spildanalyse, arbejdsgangsanalyse, patientens fodspor, driverdiagrammer og PDSA – arbejder vi med, hvordan man kan skabe bedre flow, øge kapacitetsudnyttelsen og styrke patientsikkerheden.
Deltagerne får inspiration til at analysere deres egne arbejdsgange og til at afprøve forbedringer i lille skala – med henblik på at skabe mere værdi for borgere, patienter og medarbejdere i et komplekst, tværsektorielt sundhedsvæsen.
Workshoppen kombinerer inspirerende oplæg, engagerende dialog og hands-on-øvelser for at sikre, at du får mest muligt ud af din deltagelse.
Efter sessionen vil du:
• Have indsigt i metoder til at identificere flaskehalse og spild i arbejdsgange.
• Have forståelse for sammenhængen mellem kapacitet, arbejdsgange og patientsikkerhed.
• Have kendskab til enkle forbedringsredskaber, der kan anvendes på tværs af sektorer.
• Være inspireret til, hvordan metoderne kan bringes i spil i egen kontekst.
Oplægsholdere
– Bodil Elgaard Andersen, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Rikke Ulka, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Målgruppe
Denne workshop er for dig, der er ny i forbedringsarbejde
Workshop 3: Udbrændthed – hvordan passer vi på os selv og hinanden i en reformproces?
Der er en stigning i forekomsten af udbrændthed blandt sundhedsprofessionelle, og der er påvist sammenhæng mellem arbejdsrelateret stress, udbrændthed (burnout) og patientsikkerhed.
Sundhedsreformen fører til ændringer i de organisatoriske rammer, opgaveflytning og usikkerhed for en del medarbejdere. Det giver en øget risiko for udbrændthed, der traditionelt har været anset som et individuelt problem. Men perspektivet har flyttet sig, så det nu i langt højere grad anses som et organisatorisk og kollektivt problem.
Efter workshoppen vil du have:
• Perspektiver fra praksis
• Viden om forebyggelse af udbrændthed
• Indsigt i værktøjer og indsatser på området
Oplægsholdere
– Mirka Cikkelova, General Secretary of the European Patient Safety Foundation (EUPSF)
– Marie Storkholm, cheflæge, Regionshospitalet Horsens
– Yderligere oplægsholdere annonceres snarest
Bemærk venligst at dele af workshoppen foregår på engelsk.
Sundhedsreformen fører til ændringer i de organisatoriske rammer, opgaveflytning og usikkerhed for en del medarbejdere. Det giver en øget risiko for udbrændthed, der traditionelt har været anset som et individuelt problem. Men perspektivet har flyttet sig, så det nu i langt højere grad anses som et organisatorisk og kollektivt problem.
Efter workshoppen vil du have:
• Perspektiver fra praksis
• Viden om forebyggelse af udbrændthed
• Indsigt i værktøjer og indsatser på området
Oplægsholdere
– Mirka Cikkelova, General Secretary of the European Patient Safety Foundation (EUPSF)
– Marie Storkholm, cheflæge, Regionshospitalet Horsens
– Yderligere oplægsholdere annonceres snarest
Bemærk venligst at dele af workshoppen foregår på engelsk.
Workshop 4: Beredskab og patientsikkerhed – Er vi klar til fremtiden?
I Danmark står vi over for en række nødsituationer, hvor både beredskab og patientsikkerhed bliver sat på prøve. Disse scenarier udfordrer vores evne til at handle hurtigt, koordinere effektivt og sikre borgernes liv og helbred.
Når krisen rammer, bliver både regionerne og kommunernes robusthed og fleksibilitet altafgørende. Hvordan sikrer vi, at vi kan bevare patientsikkerheden, når de digitale systemer fejler, forsyningskæder bryder sammen? Har vi beredskabsplaner, der ikke blot findes på papir, men er indarbejdet og afprøvet i praksis? Det er spørgsmål, vi prøver at få svar på i denne workshop.
Vi står over for en fremtid med øget digitalisering og afhængighed af teknologiske løsninger – både i behandlingssystemer og i borgernes hjem. Spørgsmålet er, om vores beredskab er tilstrækkeligt tilpasset denne virkelighed.
For at sikre patientsikkerheden i nødsituationer er flere faktorer afgørende:
– Kommunikation mellem borgere og andre aktører
– Kompetencer hos personale, ledere og beslutningstagere
– Beredskabslagre og alternative løsninger til kritisk udstyr, medicin og kommunikationsmidler
– Prioritering i tilfælde af begrænsede ressourcer
– Læringssystemer, der kan forbedre beredskabet
Du vil få indsigt fra nøgleaktører i regioner og kommuner, som vil dele konkrete erfaringer, værktøjer og anbefalinger.
Efter workshoppen vil du have:
– Viden om, hvordan effektive og robuste kommunikationssystemer kan sikre hurtig og præcis informationsudveksling, også når digitale platforme svigter.
– Indsigt i, hvilke færdigheder, der styrker personalets evne til at agere under ekstremt pres.
– Forståelse for at have klare procedurer, for at sikre nødvendige ressourcer (medicin, kommunikationsudstyr og personale).
– Kendskab til evaluerings- og læringssystemer, som sikrer, at erfaringer fra tidligere hændelser omsættes til konkret forbedring af fremtidige beredskabsplaner.
Når krisen rammer, bliver både regionerne og kommunernes robusthed og fleksibilitet altafgørende. Hvordan sikrer vi, at vi kan bevare patientsikkerheden, når de digitale systemer fejler, forsyningskæder bryder sammen? Har vi beredskabsplaner, der ikke blot findes på papir, men er indarbejdet og afprøvet i praksis? Det er spørgsmål, vi prøver at få svar på i denne workshop.
Vi står over for en fremtid med øget digitalisering og afhængighed af teknologiske løsninger – både i behandlingssystemer og i borgernes hjem. Spørgsmålet er, om vores beredskab er tilstrækkeligt tilpasset denne virkelighed.
For at sikre patientsikkerheden i nødsituationer er flere faktorer afgørende:
– Kommunikation mellem borgere og andre aktører
– Kompetencer hos personale, ledere og beslutningstagere
– Beredskabslagre og alternative løsninger til kritisk udstyr, medicin og kommunikationsmidler
– Prioritering i tilfælde af begrænsede ressourcer
– Læringssystemer, der kan forbedre beredskabet
Du vil få indsigt fra nøgleaktører i regioner og kommuner, som vil dele konkrete erfaringer, værktøjer og anbefalinger.
Efter workshoppen vil du have:
– Viden om, hvordan effektive og robuste kommunikationssystemer kan sikre hurtig og præcis informationsudveksling, også når digitale platforme svigter.
– Indsigt i, hvilke færdigheder, der styrker personalets evne til at agere under ekstremt pres.
– Forståelse for at have klare procedurer, for at sikre nødvendige ressourcer (medicin, kommunikationsudstyr og personale).
– Kendskab til evaluerings- og læringssystemer, som sikrer, at erfaringer fra tidligere hændelser omsættes til konkret forbedring af fremtidige beredskabsplaner.
Praktisk info
Sted
Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Pris og netværksmiddag
Ved tilmelding senest den 31. august 2025 er der early bird-rabat på konferencen:
Én dag til 2.750 kr.
Begge dage til 4.500 kr.
Netværksmiddag inkl. drikkevarer 450 kr.
Den 1. september 2025 stiger prisen til:
2.950 kr. for én dag
4.800 kr. for begge dage.
Netværksmiddag inkl. drikkevarer 450 kr.
Overnatning er ikke inkluderet i prisen og skal bookes separat. Se overnatning.
Én dag til 2.750 kr.
Begge dage til 4.500 kr.
Netværksmiddag inkl. drikkevarer 450 kr.
Den 1. september 2025 stiger prisen til:
2.950 kr. for én dag
4.800 kr. for begge dage.
Netværksmiddag inkl. drikkevarer 450 kr.
Overnatning er ikke inkluderet i prisen og skal bookes separat. Se overnatning.
Overnatning
Overnatning er ikke inkluderet i konference prisen, men kan bookes for 907 kr.
Book via Comwell Koldings hjemmeside og brug koden: BC-DANSK-SELSKAB-FOR-PATIENTSIKKERHED25
Book via Comwell Koldings hjemmeside og brug koden: BC-DANSK-SELSKAB-FOR-PATIENTSIKKERHED25
Programtider
Tirsdag den 7. oktober
Der er program fra kl. 9.15-16.40
Netværksmiddag kl. 18.00
Onsdag den 8. oktober
Der er program fra kl. 8.00-15.30
Der er program fra kl. 9.15-16.40
Netværksmiddag kl. 18.00
Onsdag den 8. oktober
Der er program fra kl. 8.00-15.30
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om konferencen
Carina Rendbæk
Projektkoordinator / Project CoordinatorPlanlægning og afvikling af konferencer. Kursus- og uddannelsesadministration.
Ditte Snel Hartmann
Projektkoordinator / Project CoordinatorKoordinering af konferencer og læringsseminarer. Kursus-, uddannelses- og netværksadministration. Hjemmeside, nyhedsbreve og webinarer.