Konferencen om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen 2026

Sundhedsreformen og den kommende folkesundhedslov har forebyggelse, borgerinddragelse og et styrket nært sundhedsvæsen højt på dagsordenen. Samtidig ved vi, at tidlig opsporing af ændringer i sundhed, funktionsevne og trivsel er afgørende for at forebygge forværring, funktionstab og akutte indlæggelser. Dette peger samtidig på et voksende behov for et mere systematisk populationsansvar, hvor indsatser ikke kun tager afsæt i enkeltforløb, men i tidlig identifikation af risici og begyndende sårbarhed på tværs af borgere og livssituationer.

Tidlig opsporing er derfor ikke kun et spørgsmål om forebyggelse – det er også et spørgsmål om patientsikkerhed.

I denne session sætter vi fokus på, hvordan borgerinddragelse, systematisk opsporing og tværfagligt samarbejde kan understøtte tidlig opsporing og tidlig handling i det nære sundhedsvæsen. I sessionen folder vi begrebet tidlig opsporing ud og ser på, hvordan ændringer i borgerens sundhedstilstand, funktionsevne, trivsel og livsvilkår kan identificeres tidligere.

Et eksempel på denne udvikling er, at der i nogle kommunale sammenhængearbejdes med digitale selvtjek, hvor borgerne selv kan vurdere ændringer i deres trivsel, funktionsevne og daglige mestring. Selvtjekket understøtter borgerens egen opmærksomhed på tidlige signaler om, at der kan være ændringer på vej. Det gør det derfor muligt at reagere tidligere ved begyndende funktionstab.

Læringsmål – efter sessionen vil du have…
– Indsigt i forskellige tilgange til tidlig opsporing af ændringer i sundhed, funktionsevne, trivsel og livsvilkår
– Viden om, hvordan data anvendes og bruges i arbejdet med at understøtte forebyggende indsatser gennem tidlig opsporing
– Fået inspiration til, hvordan kommuner, sundhedsaktører og civilsamfund kan samarbejde om tidlig handling

Sessionen afholdes kun formiddag og er kun for inviterede ledere. Invitation sendes efter Early Bird.

Sundhedskriser udfordrer ikke kun beredskabet, men også patientsikkerheden i borgernes hverdag. Når adgang til hjælp, kommunikation og koordinering bliver ustabil, flytter afgørende dele af behandling, omsorg og prioritering hjem til borgere, pårørende og lokale netværk. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenet er indrettet til det.

Konsekvensen er, at patientsikkerhed under en sundhedskrise i stigende grad afhænger af borgeres ressourcer, relationer og evne til at navigere under pres. Det skaber nye muligheder – men også en reel risiko for øget ulighed i patientsikkerhed.

I BOOST-projektet undersøger Dansk Selskab for Patientsikkerhed sammen Danske Seniorer og Danske Ældreråd, hvordan ældre og borgere i sårbare positioner oplever og håndterer sundhedskriser. Gennem borgermøder i hele landet indsamles erfaringer med blandt andet relationer, netværk, adgang til hjælp og navigation i sundhedsvæsenet under pres.

Sessionen præsenterer erfaringer og centrale dilemmaer fra projektet.

Sessionen stiller skarpt på et centralt dilemma: Når borgere og pårørende i stigende grad bliver medansvarlige for koordinering og håndtering af sygdom, hvor går grænsen så mellem inddragelse og ansvarsoverførsel? Og hvad betyder det for patientsikkerheden?

Læringsmål – efter sessionen vil du…
– Have indsigt i, hvordan sundhedskriser og systempres opleves af borgerne i deres hverdagsliv og hvordan det påvirker patientsikkerheden
– Have indsigt i, hvilke faktorer i borgernes hverdagsliv der har betydning for sikker håndtering af sygdom, behandling og omsorg under kriser
– Have større forståelse for, hvordan borgerinddragelse kan styrke – eller udfordre – patientsikkerhed under en sundhedskrise
– Have konkrete perspektiver på, hvordan samarbejde med borgere og civilsamfund kan udvikles med fokus på et mere robust og sammenhængende sundhedsberedskab

Sessionen afholdes kun eftermiddag

Sammenhængende patientforløb er et centralt mål i fremtidens sundhedsvæsen. Men hvordan oplever patienterne egentlig sammenhæng, hvilken betydning har den for patientsikkerheden og hvad skal der til for at skabe den i praksis?

I denne session møder vi to forskellige perspektiver på samme udfordring.

Speciallæge Mette Søeby fortæller om erfaringerne med en banebrydende delestilling mellem somatik og psykiatri på Regionshospitalet Gødstrup. Med udgangspunkt i patienternes behov bygger hun bro mellem to faglige verdener, som traditionelt har været adskilt, og viser, hvordan et tættere samarbejde kan mindske ulighed i sundhed og styrke behandlingen af de mest sårbare patienter.

Fysioterapeut og PH.d studerende Merete Ajstrup præsenterer resultaterne af et forskningsprojekt, der har oversat og testet internationale metoder til at måle patienternes oplevelse af overgangen fra hospital til hjem. Projektet giver ny viden om, hvordan patienternes erfaringer kan bruges som et selvstændigt kvalitetsmål og bidrage til udviklingen af mere trygge og velkoordinerede sektorovergange.

Læringsmål
Efter sessionen kan deltagerne:
– Nævne konkrete initiativer, der styrker sammenhæng mellem somatik og psykiatri.
– Forklare, hvordan patientoplevelser kan måles og anvendes i kvalitetsudvikling.
– Bruge deres nye viden til at styrke sammenhængende patientforløb i egen praksis.

Oplægsholdere
– Mette Søeby, speciallæge i endokrinologi, ph.d., Regionshospitalet og psykiatrien Gødstrup
– Merete Ajstrup, PhD-studerende, Fysioterapeut, cand. scient. san. Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg