Vi skruer helt op for spændende nationale og internationale keynotes og inspirerende sessioner og workshops til Patientsikkerhedskonferencen 2026 den 20.-21. april i anledning af PS!’ 25-års fødselsdag.
Vi opdaterer løbende siden med information om konferencen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om konferencen
Nye lækre 4-stjernede rammer
Vi har lyttet til jer i evalueringerne fra tidligere patientsikkerhedskonferencer, og derfor kan I nu glæde jer til de nye opgraderede rammer på Radisson Blu Scandinavia Hotel Copenhagen.
Keynotes
Sessioner, workshop og site visit
Mandag den 20. april
Session 1: Fra data til handling: Kontinuerlig forbedring af Early Warning Score (EWS) til at identificere begyndende klinisk forværring
I 2026 er det 25 år siden patientsikkerhed blev et strategisk indsatsområde i sundhedsvæsenet. De seneste 25 år har vi lært, at patientsikkerhed ikke kun handler om at undgå fejl, men om at opbygge robuste systemer, der forebygger, opdager og reagerer hurtigt og effektivt.
Et eksempel er indførelsen af Early Warning Score (EWS) til at identificere begyndende klinisk forværring hos patienten, der i værste fald kan blive livstruende. EWS har givet sundhedsprofessionelle et fælles værktøj, sprog og anledning til at styrke organiseringen af akutfunktionen f.eks. med vejledninger, træning og mobile akutteams. Tiltagene har styrket den akutte indsats til patienten og reduceret antallet af hjertestop på hospitalerne, fordi der kan gribes ind tidligt og målrettet.
Erfaringen med brug af EWS viser, hvordan læring fra tidligere hændelser og systematisk dataindsamling kan omsættes til konkrete forbedringer i praksis.
Senest har omfattende data fra Sundhedsplatformen gjort det muligt at inddele vitalparametrene i undergrupper og dermed videreudvikle EWS til C-EWS, som sikrer en fokuseret anvendelse af vitalparametrene og flytter monitoreringsindsatsen mod de sygeste patienter.
Udviklingen af EWS til C-EWS er et eksempel på en udvikling af betydning for den fremtidige patientsikkerhed. Hvad skal vi i fremtiden være opmærksomme på i brugen af EWS/C-EWS som redskab, og hvad kan teknologi og AI bidrage med? Er der afledte effekter i denne udvikling, der med fordel kan ses hen imod i den daglige monitorering, og hvad vil et fremtidigt scenarie kræve af organisationerne/de sundhedsprofessionelle?
Patientsikkerhed er ikke en afsluttet mission – det er en dynamisk proces, der skal tilpasses nye teknologier, arbejdsgange, samarbejder, patientbehov og kommunikation.
Læringsmål
Efter sessionen vil du have:
– indsigt i udviklingen af EWS- systemet gennem tiden, og hvad det har givet til patientsikkerheden
– indsigt i, gennem praksiseksempler, hvordan erfaringen med EWS/C-EWS har bidraget til ny viden om, hvilke monitoreringsparametre, der træder i forgrunden og giver en øget og mere sikker monitorering
– viden om, hvordan teknologi og AI fremadrettet kan bidrage til en ny struktureret anvendelse af EWS/C-EWS.
Oplægsholdere
– Jens Stubager, beredskabsansvarlig overlæge, baseleder HEMS Billund, Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus
Et eksempel er indførelsen af Early Warning Score (EWS) til at identificere begyndende klinisk forværring hos patienten, der i værste fald kan blive livstruende. EWS har givet sundhedsprofessionelle et fælles værktøj, sprog og anledning til at styrke organiseringen af akutfunktionen f.eks. med vejledninger, træning og mobile akutteams. Tiltagene har styrket den akutte indsats til patienten og reduceret antallet af hjertestop på hospitalerne, fordi der kan gribes ind tidligt og målrettet.
Erfaringen med brug af EWS viser, hvordan læring fra tidligere hændelser og systematisk dataindsamling kan omsættes til konkrete forbedringer i praksis.
Senest har omfattende data fra Sundhedsplatformen gjort det muligt at inddele vitalparametrene i undergrupper og dermed videreudvikle EWS til C-EWS, som sikrer en fokuseret anvendelse af vitalparametrene og flytter monitoreringsindsatsen mod de sygeste patienter.
Udviklingen af EWS til C-EWS er et eksempel på en udvikling af betydning for den fremtidige patientsikkerhed. Hvad skal vi i fremtiden være opmærksomme på i brugen af EWS/C-EWS som redskab, og hvad kan teknologi og AI bidrage med? Er der afledte effekter i denne udvikling, der med fordel kan ses hen imod i den daglige monitorering, og hvad vil et fremtidigt scenarie kræve af organisationerne/de sundhedsprofessionelle?
Patientsikkerhed er ikke en afsluttet mission – det er en dynamisk proces, der skal tilpasses nye teknologier, arbejdsgange, samarbejder, patientbehov og kommunikation.
Læringsmål
Efter sessionen vil du have:
– indsigt i udviklingen af EWS- systemet gennem tiden, og hvad det har givet til patientsikkerheden
– indsigt i, gennem praksiseksempler, hvordan erfaringen med EWS/C-EWS har bidraget til ny viden om, hvilke monitoreringsparametre, der træder i forgrunden og giver en øget og mere sikker monitorering
– viden om, hvordan teknologi og AI fremadrettet kan bidrage til en ny struktureret anvendelse af EWS/C-EWS.
Oplægsholdere
– Jens Stubager, beredskabsansvarlig overlæge, baseleder HEMS Billund, Bedøvelse og Intensiv, Kolding Sygehus
Session 2
Session 3: ESTHER-modellen fra Region Jönköping
Denne session omhandler ESTHER-modellen fra Region Jönköping – en internationalt anerkendt tilgang til personcentreret sammenhæng i sundheds- og omsorgsforløb.
Oplægsholdere
– Göran Henriks, tidligere direktør for læring og innovation ved Qulturum og nu strategisk rådgiver i Region Jönköping, senior fellow ved IHI og professor i kvalitetsledelse
Oplægsholdere
– Göran Henriks, tidligere direktør for læring og innovation ved Qulturum og nu strategisk rådgiver i Region Jönköping, senior fellow ved IHI og professor i kvalitetsledelse
Session 4: Polyfarmaci som patientsikkerhedsrisiko: Nye værktøjer til bedre afmedicinering
De sidste 25 år har vi lært, at patientsikkerhed ikke kun handler om at undgå fejl – men om at opbygge robuste systemer, der forebygger, opdager og reagerer hurtigt og effektivt. I samme tidsrum har der været en rivende udvikling i diagnostik og behandling til gavn for patienterne, men udviklingen har også skabt et forbrug af unødige diagnostiske procedurer og overbehandling med tilhørende risici.
De hyppigst indrapporterede utilsigtede hændelser er relateret til medicin og medicineringsprocessen. Et væsentligt område inden for dette felt er polyfarmaci. I Danmark er over halvdelen af de 75+-årige i behandling med mindst 5 præparater, og blandt 90+-årige gælder det 2/3. Polyfarmaci øger risikoen for bivirkninger, interaktioner, funktionstab og hospitalsindlæggelser, og 5-10 % af akutte indlæggelser blandt ældre tilskrives lægemiddelrelaterede problemer.
Få værktøjer til afmedicinering, der er en systematisk, monitoreret proces, hvor lægemidler reduceres eller seponeres, når skadevirkninger overstiger gevinster, eller behandlingen ikke længere er indiceret. Trods udbredt opbakning fra klinikere og patienter gennemføres systematisk og proaktiv afmedicinering kun i begrænset omfang i klinisk praksis. Den manglende systematik omkring revurdering og ophør af behandling skyldes således ikke manglende vilje, men komplekse holdninger og strukturelle udfordringer. Det er dog et felt i stor udvikling, bl.a. har vi netop fået den første kliniske vejledning til afmedicinering udgivet via Dansk Selskab for Almen Medicin.
Læringsmål
Efter sessionen vil du:
– være blevet introduceret til ‘afmedicinering’ som felt og dets udviklinger de sidste 10 år
– kende de væsentligste barrierer for afmedicinering og hvordan de kan imødegåes
– have indsigt i værktøjer (systemiske og praksisnære) der understøtter afmedicinering
Oplægsholdere
– Carina Lundby, adjunkt, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
– Anton Pottegård, professor, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
De hyppigst indrapporterede utilsigtede hændelser er relateret til medicin og medicineringsprocessen. Et væsentligt område inden for dette felt er polyfarmaci. I Danmark er over halvdelen af de 75+-årige i behandling med mindst 5 præparater, og blandt 90+-årige gælder det 2/3. Polyfarmaci øger risikoen for bivirkninger, interaktioner, funktionstab og hospitalsindlæggelser, og 5-10 % af akutte indlæggelser blandt ældre tilskrives lægemiddelrelaterede problemer.
Få værktøjer til afmedicinering, der er en systematisk, monitoreret proces, hvor lægemidler reduceres eller seponeres, når skadevirkninger overstiger gevinster, eller behandlingen ikke længere er indiceret. Trods udbredt opbakning fra klinikere og patienter gennemføres systematisk og proaktiv afmedicinering kun i begrænset omfang i klinisk praksis. Den manglende systematik omkring revurdering og ophør af behandling skyldes således ikke manglende vilje, men komplekse holdninger og strukturelle udfordringer. Det er dog et felt i stor udvikling, bl.a. har vi netop fået den første kliniske vejledning til afmedicinering udgivet via Dansk Selskab for Almen Medicin.
Læringsmål
Efter sessionen vil du:
– være blevet introduceret til ‘afmedicinering’ som felt og dets udviklinger de sidste 10 år
– kende de væsentligste barrierer for afmedicinering og hvordan de kan imødegåes
– have indsigt i værktøjer (systemiske og praksisnære) der understøtter afmedicinering
Oplægsholdere
– Carina Lundby, adjunkt, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
– Anton Pottegård, professor, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
Session 5: Når behandlingen flytter hjem – sådan bevarer vi patientsikkerheden
Flere patientgrupper modtager i dag avanceret hospitalsbehandling i eget hjem. Det skaber nye muligheder for nærhed, fleksibilitet og livskvalitet – men også nye risici, når behandling, opgaver og ansvar skifter hænder.
I denne session kan du møde 3 fagpersoner, der på hver deres måde har dyb indsigt i, hvad der sker, når hospitalsbehandlinger skifter kontekst.
Vi får et kommunalt perspektiv og input fra 2 meget forskellige hospitalsbaserede projekter, som flytter traditionel hospitalsbehandling ud i patientens eget hjem. I et projekt bliver patienter med KOL tilbudt at store dele af deres forløb bliver håndteret uden for hospitalets rammer, der hvor det er muligt. Det andet projekt handler om håndteringen og behandlingen af akut opstået sygdom i patientens eget hjem.
Sammen giver de et ærligt blik ind i de udfordringer, der opstår, når forskellige systemer, kulturer og forventninger mødes – og vi viser, hvordan Safe, Reliable and Effective Care-rammen kan bruges til at kaste lys på de blinde vinkler og skabe bedre mulighed koordinering, tydeligere roller og mere tryghed for både patienter, pårørende og personale.
Det er en session for dig, der vil forstå, hvad det kræver at skabe sikker behandling på tværs af sektorer – og hvordan vi kommer sikkert fra de gode intentioner til en sikker og holdbar praksis.
Læringsmål
Efter sessionen vil du have:
– indblik i 2 konkrete modeller for hospitalsbehandling i hjemmet – og deres fælles bud på styrker og faldgruber
– viden om, hvorfor kommunikation, rolleafklaring og forventningsafstemning er afgørende for patientsikkerhed
– inspiration til, hvordan rammen omkring Safe, Reliable and Effective Care kan bruges som et praksisnært udviklings- og refleksionsværktøj.
Oplægsholdere
– Helen Kæstel, chef for Det Nære Sundhedsvæsen, Aalborg Kommune
– Mette Friberg Hitz, cheflæge, Ph.d., Afdelingen for Medicinske Sygdomme, Herlev Gentofte Hospital
– Marie Lavesen, sundhedsfaglig projektleder, sygeplejerske, Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital
I denne session kan du møde 3 fagpersoner, der på hver deres måde har dyb indsigt i, hvad der sker, når hospitalsbehandlinger skifter kontekst.
Vi får et kommunalt perspektiv og input fra 2 meget forskellige hospitalsbaserede projekter, som flytter traditionel hospitalsbehandling ud i patientens eget hjem. I et projekt bliver patienter med KOL tilbudt at store dele af deres forløb bliver håndteret uden for hospitalets rammer, der hvor det er muligt. Det andet projekt handler om håndteringen og behandlingen af akut opstået sygdom i patientens eget hjem.
Sammen giver de et ærligt blik ind i de udfordringer, der opstår, når forskellige systemer, kulturer og forventninger mødes – og vi viser, hvordan Safe, Reliable and Effective Care-rammen kan bruges til at kaste lys på de blinde vinkler og skabe bedre mulighed koordinering, tydeligere roller og mere tryghed for både patienter, pårørende og personale.
Det er en session for dig, der vil forstå, hvad det kræver at skabe sikker behandling på tværs af sektorer – og hvordan vi kommer sikkert fra de gode intentioner til en sikker og holdbar praksis.
Læringsmål
Efter sessionen vil du have:
– indblik i 2 konkrete modeller for hospitalsbehandling i hjemmet – og deres fælles bud på styrker og faldgruber
– viden om, hvorfor kommunikation, rolleafklaring og forventningsafstemning er afgørende for patientsikkerhed
– inspiration til, hvordan rammen omkring Safe, Reliable and Effective Care kan bruges som et praksisnært udviklings- og refleksionsværktøj.
Oplægsholdere
– Helen Kæstel, chef for Det Nære Sundhedsvæsen, Aalborg Kommune
– Mette Friberg Hitz, cheflæge, Ph.d., Afdelingen for Medicinske Sygdomme, Herlev Gentofte Hospital
– Marie Lavesen, sundhedsfaglig projektleder, sygeplejerske, Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital
Session 6: Digitalisering møder patientsikkerhed – muligheder og barrierer
Digitaliseringen af sundhedsvæsenet rummer et enormt potentiale for at styrke patientsikkerheden gennem bedre adgang til data, beslutningsstøtte og sammenhæng i patientforløb. Samtidig rejser udviklingen nye spørgsmål: Hvem får gavn af de digitale løsninger, og hvem risikerer at blive tabt på vejen? Hvordan håndterer vi kompleksiteten og de nye sikkerhedsrisici, der følger med?
Med afsæt i eksisterende viden drøfter vi i denne session digitaliseringens dobbelte rolle – som både løftestang og udfordring for patientsikkerheden – på tværs af regioner og kommuner.
Læringsmål
Efter sessionen vil du:
– have opnået indsigt i de vigtigste muligheder og risici, som digitalisering medfører for patientsikkerheden i både det kommunale og regionale sundhedsvæsen
– kunne identificere og diskutere centrale dilemmaer mellem effektivitet, sikkerhed og lighed i brugen af digitale løsninger
– være inspireret til at omsætte viden og erfaringer til konkrete tiltag, der kan fremme en sikker og personcentreret digital udvikling i egen organisation.
Oplægsholdere
– Jesper Juul Larsen, cheflæge, Akutafdelingen, NOH
– Poul Henning Madsen, cheflæge, Fælles Akutmodtagelse, Odense Universitetshospital
Med afsæt i eksisterende viden drøfter vi i denne session digitaliseringens dobbelte rolle – som både løftestang og udfordring for patientsikkerheden – på tværs af regioner og kommuner.
Læringsmål
Efter sessionen vil du:
– have opnået indsigt i de vigtigste muligheder og risici, som digitalisering medfører for patientsikkerheden i både det kommunale og regionale sundhedsvæsen
– kunne identificere og diskutere centrale dilemmaer mellem effektivitet, sikkerhed og lighed i brugen af digitale løsninger
– være inspireret til at omsætte viden og erfaringer til konkrete tiltag, der kan fremme en sikker og personcentreret digital udvikling i egen organisation.
Oplægsholdere
– Jesper Juul Larsen, cheflæge, Akutafdelingen, NOH
– Poul Henning Madsen, cheflæge, Fælles Akutmodtagelse, Odense Universitetshospital
Session 7a: Ledersession (for inviterede)
Sessionen er for inviterede ledere. Invitation sendes på mail i marts 2026.
Session 7b: Markedsplads for forskning – nyheder inden for patientsikkerhed og kvalitetsforbedring
Markedspladsen for forskning er en unik mulighed for at se forskere dele deres forskning.
Dette er en 90-minutters session, der giver en platform for ny forskning (igangværende eller afsluttet) med fokus på patientsikkerhed eller forbedringsindsatser.
Formålet med markedspladsen er at styrke broen mellem forskning og daglig praksis. Forskere vil dele nye indsigter om værktøjer, metoder eller interventioner, der øger patientsikkerheden eller kvaliteten i sundhedsvæsenet.
På konferencen vil forskerne:
– give et kort (ca. 10 min.) resumé af deres forskning, der beskriver formålet, konteksten, metoderne, resultaterne og den virkelige verden af deres forskning
– præsentere en plakat, der vil blive vist på markedspladsen, så deltagerne kan se og stille spørgsmål.
Læringsmål
På markedspladsen for forskning vil deltagerne:
– have mulighed for at lære om ny forskning, der udføres på tværs af sundheds- og socialvæsenet
– kunne diskutere resultater og implikationer, der er relevante for deres arbejde
– netværke med forskere og personale fra forskellige organisationer.
Dette er en 90-minutters session, der giver en platform for ny forskning (igangværende eller afsluttet) med fokus på patientsikkerhed eller forbedringsindsatser.
Formålet med markedspladsen er at styrke broen mellem forskning og daglig praksis. Forskere vil dele nye indsigter om værktøjer, metoder eller interventioner, der øger patientsikkerheden eller kvaliteten i sundhedsvæsenet.
På konferencen vil forskerne:
– give et kort (ca. 10 min.) resumé af deres forskning, der beskriver formålet, konteksten, metoderne, resultaterne og den virkelige verden af deres forskning
– præsentere en plakat, der vil blive vist på markedspladsen, så deltagerne kan se og stille spørgsmål.
Læringsmål
På markedspladsen for forskning vil deltagerne:
– have mulighed for at lære om ny forskning, der udføres på tværs af sundheds- og socialvæsenet
– kunne diskutere resultater og implikationer, der er relevante for deres arbejde
– netværke med forskere og personale fra forskellige organisationer.
Tirsdag den 21. april
Sitevisit: Beredskab i praksis: Rigshospitalet og HOFOR
Beskrivelse af sitevisit kommer snarest
Workshop 1: Digital behandling og patientsikkerhed – hvad sker der, når psykiatrisk behandling flytter hjem?
Hvordan bevarer vi patientsikkerheden, når mødet mellem patient og behandler flytter fra det fysiske rum til borgerens eget hjem via digitale platforme? I denne workshop får du en praksisnær introduktion til nogle af de nye muligheder – og de nye risici – der følger med digital behandling, særligt inden for psykiatrien.
Vi stiller skarpt på de psykologiske, organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold, der ændrer sig, når behandlingen bliver digital. Sammen undersøger vi bl.a.:
– Hvordan styrker vi patientsikkerhed for patienter, pårørende og personale i en ny digital ramme?
– Hvordan skaber vi tydelighed om roller, ansvar og opgaver, når teknologien forandrer behandlingskonteksten?
– Hvad betyder brugen af digital behandling for behandlingsteamet – og for samarbejdet på tværs?
– Hvordan sikrer vi klar forventningsafstemning og god kommunikation – også når der opstår konfliktfyldte situationer?
Workshoppen inddrager levede erfaringer fra patientambassadør Vibeke Andersen og vil bidrage til dialogen om de nye (og måske blinde) vinkler, der kan udfordre patientsikkerheden. I løbet af workshoppen vil vi sammen identificere, hvad vi aktivt skal være opmærksomme på, når digitale løsninger implementeres, og hvordan vi bidrager til, at digital behandling bliver patientsikkert nu og i fremtiden.
Læringsmål
Efter workshoppen vil du have:
– Inspiration, nye perspektiver og håndgribelige værktøjer til at styrke patientsikkerheden i fremtidens digitale behandlingsforløb.
Oplægsholdere
– Vibeke Andersen, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Marie Paldam Folker, afdelingschef, Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark
– Signe Kristensen, sektionschef, Klinisk Kvalitet, Region Hovedstadens Psykiatri
Vi stiller skarpt på de psykologiske, organisatoriske og samarbejdsmæssige forhold, der ændrer sig, når behandlingen bliver digital. Sammen undersøger vi bl.a.:
– Hvordan styrker vi patientsikkerhed for patienter, pårørende og personale i en ny digital ramme?
– Hvordan skaber vi tydelighed om roller, ansvar og opgaver, når teknologien forandrer behandlingskonteksten?
– Hvad betyder brugen af digital behandling for behandlingsteamet – og for samarbejdet på tværs?
– Hvordan sikrer vi klar forventningsafstemning og god kommunikation – også når der opstår konfliktfyldte situationer?
Workshoppen inddrager levede erfaringer fra patientambassadør Vibeke Andersen og vil bidrage til dialogen om de nye (og måske blinde) vinkler, der kan udfordre patientsikkerheden. I løbet af workshoppen vil vi sammen identificere, hvad vi aktivt skal være opmærksomme på, når digitale løsninger implementeres, og hvordan vi bidrager til, at digital behandling bliver patientsikkert nu og i fremtiden.
Læringsmål
Efter workshoppen vil du have:
– Inspiration, nye perspektiver og håndgribelige værktøjer til at styrke patientsikkerheden i fremtidens digitale behandlingsforløb.
Oplægsholdere
– Vibeke Andersen, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Marie Paldam Folker, afdelingschef, Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark
– Signe Kristensen, sektionschef, Klinisk Kvalitet, Region Hovedstadens Psykiatri
Workshop 2: Pårørende som medskabere af patientsikkerhed og kvalitet – fra intention til praksis
Efter 25 år med målrettet arbejde for patientsikkerhed har vi opnået meget, men står samtidig over for en ny dimension: Hvordan skaber vi sikkerhed og kvalitet sammen med patienter og pårørende – ikke kun for dem?
Engang blev pårørende sjældent betragtet som aktive medspillere; de blev ofte set som støttepersoner i periferien. I dag ved vi, at pårørende spiller en central rolle i koordinering, kommunikation og kontinuitet. Rollen som pårørende kan være meningsfuld og givende, men også belastende, uoverskuelig og præget af manglende anerkendelse.
Vil vi realisere potentialet i pårørendesamarbejde, kræver det, at vi udvikler nye måder at arbejde på. Det handler ikke kun om at inddrage – men om at samskabe.
Resultatet er større tilfredshed, bedre behandlingsresultater og i sidste instans større sikkerhed.
Workshoppen sætter spot på, hvordan samarbejdet med pårørende kan tage form i praksis, så det aktivt styrker sikkerhed og kvalitet i hverdagen. Med afsæt i et aktuelt udviklingsarbejde i Gentofte Kommunes plejeboliger, hvor samskabelse med pårørende afprøves som vej til styrket samarbejde, kultur og kommunikation, får deltagerne indblik i, hvordan nye former for partnerskab kan se ud i praksis.
Erfaringerne fra projektet danner rammen for en workshop, hvor deltagerne gennem fortællinger, dialog og eksperimenterende øvelser inviteres til at udforske, hvordan samskabelse med pårørende kan åbne for nye forståelser, skabe tillid og styrke det fælles ansvar for patientsikkerhed.
Læringsmål
Efter workshoppen vil du have:
– indsigt i, hvordan samskabelse med pårørende kan bidrage til styrket patientsikkerhed, kvalitet og tillid
– indsigt i faktorer, der fremmer eller udfordrer samarbejdet med pårørende
– indsigt i forskellige pårørendeperspektiver som grundlag for mere målrettet dialog og samarbejde og deres betydning for tryghed og sammenhæng i patientforløb
– inspiration til, hvordan du kan styrke pårørendesamarbejde som en del af sikkerhedsarbejdet i din organisation.
Oplægsholdere
– Tina Roikjer Køtter, chef, Pleje og Sundhed, Gentofte Kommune
– Sophie Harms, områdechef for plejeboliger og dagcentre, Gentofte Kommune
– Pia Ramsgaard, forstander, Gentofte Kommune
– Pårørende eller patientambassadør
Engang blev pårørende sjældent betragtet som aktive medspillere; de blev ofte set som støttepersoner i periferien. I dag ved vi, at pårørende spiller en central rolle i koordinering, kommunikation og kontinuitet. Rollen som pårørende kan være meningsfuld og givende, men også belastende, uoverskuelig og præget af manglende anerkendelse.
Vil vi realisere potentialet i pårørendesamarbejde, kræver det, at vi udvikler nye måder at arbejde på. Det handler ikke kun om at inddrage – men om at samskabe.
Resultatet er større tilfredshed, bedre behandlingsresultater og i sidste instans større sikkerhed.
Workshoppen sætter spot på, hvordan samarbejdet med pårørende kan tage form i praksis, så det aktivt styrker sikkerhed og kvalitet i hverdagen. Med afsæt i et aktuelt udviklingsarbejde i Gentofte Kommunes plejeboliger, hvor samskabelse med pårørende afprøves som vej til styrket samarbejde, kultur og kommunikation, får deltagerne indblik i, hvordan nye former for partnerskab kan se ud i praksis.
Erfaringerne fra projektet danner rammen for en workshop, hvor deltagerne gennem fortællinger, dialog og eksperimenterende øvelser inviteres til at udforske, hvordan samskabelse med pårørende kan åbne for nye forståelser, skabe tillid og styrke det fælles ansvar for patientsikkerhed.
Læringsmål
Efter workshoppen vil du have:
– indsigt i, hvordan samskabelse med pårørende kan bidrage til styrket patientsikkerhed, kvalitet og tillid
– indsigt i faktorer, der fremmer eller udfordrer samarbejdet med pårørende
– indsigt i forskellige pårørendeperspektiver som grundlag for mere målrettet dialog og samarbejde og deres betydning for tryghed og sammenhæng i patientforløb
– inspiration til, hvordan du kan styrke pårørendesamarbejde som en del af sikkerhedsarbejdet i din organisation.
Oplægsholdere
– Tina Roikjer Køtter, chef, Pleje og Sundhed, Gentofte Kommune
– Sophie Harms, områdechef for plejeboliger og dagcentre, Gentofte Kommune
– Pia Ramsgaard, forstander, Gentofte Kommune
– Pårørende eller patientambassadør
Workshop 3: Forskning inden for patientsikkerhed gennem 25 år – hvad har vi opnået, og har vi de nødvendige data og udnytter vi dem til forbedringer?
Patientsikkerhed som selvstændigt begreb har eksisteret i omkring 25 år, men vi kan stadig ikke måle om et givent sted i det danske sundhedsvæsen er patientsikkert. Workshoppen vil belyse aspekter af den viden vi har opnået via forskning og forbedringsprojekter, og vi vil desuden lægge op til drøftelser af i hvilket omfang vi anvender tilgængelige data til udvikling af patientsikkerheden og i hvilket omfang vi mangler valide data.
Læringsmål – efter workshoppen vil du:
– have viden om hvor langt vi er nået med udviklingen af patientsikkerheden i Danmark
– have indsigt i nye udviklingsmuligheder for patientsikkerheden
– have indsigt i hvilke data der kunne danne grundlag for at udvikle ny viden
– have perspektiver for fremtiden indenfor patientsikkerhed
Oplægsholdere
– Professor Anders Perner, RH
– Claus Larsen, Sundhedsdatastyrelsen
Læringsmål – efter workshoppen vil du:
– have viden om hvor langt vi er nået med udviklingen af patientsikkerheden i Danmark
– have indsigt i nye udviklingsmuligheder for patientsikkerheden
– have indsigt i hvilke data der kunne danne grundlag for at udvikle ny viden
– have perspektiver for fremtiden indenfor patientsikkerhed
Oplægsholdere
– Professor Anders Perner, RH
– Claus Larsen, Sundhedsdatastyrelsen
Workshop 4
Workshop 5a: Transformation and Innovation in Healthcare Systems
Beskrivelse af workshoppen kommer snarest.
Workshoppen afholdes på engelsk.
Oplægsholdere
– Helen Bevan, Strategic Advisor ved NHS Horizons
– Göran Henriks, tidligere direktør for læring og innovation ved Qulturum og nu strategisk rådgiver i Region Jönköping, senior fellow ved IHI og professor i kvalitetsledelse
Workshoppen afholdes på engelsk.
Oplægsholdere
– Helen Bevan, Strategic Advisor ved NHS Horizons
– Göran Henriks, tidligere direktør for læring og innovation ved Qulturum og nu strategisk rådgiver i Region Jönköping, senior fellow ved IHI og professor i kvalitetsledelse
Workshop 5b: Masterclass for ledere v. Jason Leitch (for ledere af medarbejdere og ledere af ledere)
Beskrivelse af workshoppen kommer snarest.
Workshoppen afholdes på engelsk.
Workshoppen er for ledere af medarbejdere og ledere af ledere.
Oplægsholder
– Jason Leitch, tidligere National Clinical Director i Skotland, senior fellow ved IHI
Workshoppen afholdes på engelsk.
Workshoppen er for ledere af medarbejdere og ledere af ledere.
Oplægsholder
– Jason Leitch, tidligere National Clinical Director i Skotland, senior fellow ved IHI
Praktisk info
Sted
Radisson Blu Scandinavia Hotel Copenhagen
Amager Boulevard 70
2300 København S
Amager Boulevard 70
2300 København S
Pris og netværksmiddag
Ved tilmelding senest den 28. februar 2026 er der early bird-rabat på konferencen:
Én dag: 2.795 kr.
Begge dage: 4.695 kr.
2-retters netværksmiddag inkl. drikkevarer: 495 kr.
Den 1. marts stiger prisen til:
Én dag: 2.995 kr.
Begge dage: 4.995 kr.
2-retters netværksmiddag inkl. drikkevarer: 495 kr.
Én dag: 2.795 kr.
Begge dage: 4.695 kr.
2-retters netværksmiddag inkl. drikkevarer: 495 kr.
Den 1. marts stiger prisen til:
Én dag: 2.995 kr.
Begge dage: 4.995 kr.
2-retters netværksmiddag inkl. drikkevarer: 495 kr.
Overnatning
Overnatning er ikke inkluderet i konferenceprisen og skal bookes separat til 1.395 kr. for et enkeltværelse inkl. morgenmad.
Book via Radissons hjemmeside i perioden den 19.-21. april. Brug koden: 1904266 under “promotional code” under special rates.
Book via Radissons hjemmeside i perioden den 19.-21. april. Brug koden: 1904266 under “promotional code” under special rates.
Programtider
Programkomité
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om konferencen
Carina Rendbæk
Projektkoordinator / Project CoordinatorPlanlægning og afvikling af konferencer. Kursus- og uddannelsesadministration.
Ditte Snel Hartmann
Projektkoordinator / Project CoordinatorKoordinering af konferencer og læringsseminarer. Kursus-, uddannelses- og netværksadministration. Hjemmeside, nyhedsbreve og webinarer.