Lægemidler redder liv og forbedrer livskvaliteten for mange mennesker hver dag. Men nogle lægemidler kan forårsage alvorlig skade eller tilmed dødsfald, hvis de bruges forkert. Det sker flere gange om året, at patienter dør efter at have fået gigtmedicinen methotrexat som daglig dosis i stedet for ugentligt, som det var meningen. Sikker medicinering kræver både opmærksomhed på lægemidlerne og deres virkning og på, at der er sikre processer, der gør, at den rigtige medicin kommer i den rigtige mund, til tiden og hver gang.
Samlet dansk indsats for at undgå medicinfejl
Der er store menneskelige omkostninger forbundet med medicineringsfejl. Naturligvis for patienten selv og dennes pårørende. Men også de sundhedsprofessionelle, der er involveret i fejlene, kan blive dybt berørt. Man taler i den forbindelse om second victims, altså involverede parter, som ikke direkte bliver påført skade, men som ikke desto mindre kan opleve påvirkning af deres livskvalitet og arbejdsindsats som reaktion på hændelsen.
De økonomiske konsekvenser af fejl i sundhedsvæsenet er ligeledes omfattende. I 2017 offentliggjorde OECD en rapport, der estimerede, at udgifter i forbindelse med fejl i sundhedsvæsenet står for 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter i verdens mest udviklede lande. I 2018 er rapporten blevet fordansket i et samarbejde mellem VIVE og Dansk Selskab for patientsikkerhed, og rapporten peger på, at der også i Danmark er et stort potentiale for at spare penge på at reducere medicinfejl og uhensigtsmæssig brug af medicin.
Mere patientsikkerhed for pengene – hvordan?
Hvis vi for alvor skal nedbringe antallet af medicinfejl, er mange aktører nødt til at arbejde sammen for at finde langsigtede løsninger på de ofte komplekse problemstillinger, som ligger bag. Derfor er en lang række af sundhedsvæsenets organisationer og myndigheder gået sammen om programmet Medicin uden skade, der udspringer af WHO-initiativet Medication without Harm.
WHO’s initiativ Medication Without Harm
WHO’s initiativ har til formål at halvere mængden af medicinfejl på verdensplan inden 2022. Det er et ambitiøst mål, og der er brug for at samle alle kræfter på tværs af sektorer, hvis vi skal nedbringe antallet af medicinfejl. For selv om der bliver taget mange enkeltstående og lokale initiativer for at komme fejlene til livs, ser vi på landsplan mange alvorlige medicineringsfejl hvert år . I Medicin uden skade har lægemiddelindustrien, apoteker, patientforeninger, faglige organisationer, regioner, kommuner og styrelser forpligtet sig til at samarbejde om at nedbringe antallet af medicinskader.
“Medicin fylder meget i vores liv”
Initiativet vil i første omgang kortlægge nogle af de danske projekter, der allerede er søsat, så vi kan få et overblik over nogle af de vigtige erfaringer der er på medicineringsområdet. Den store opgave bliver at finde tiltag, der kan give god effekt ved udbredelse til andre dele af sundhedsvæsenet eller at skabe synergi mellem forskellige projekter .
En anden stor udfordring bliver at finde frem til indikatorer, der kan fortælle os, om indsatserne nedbringer antallet af skader som følge af forkert medicinering. For hvis vi ikke kan måle effekten, kan vi ikke fokusere på at gøre det, der virker. Vi skal også lade os inspirere af udlandet og se på, hvordan andre lande har haft succes med at nedbringe antallet af medicinfejl.
Det brede samarbejde på tværs skal være med til at sikre, at vi kan tage hånd om de komplekse problemstillinger, som ikke kan løses på det enkelte sygehus eller det enkelte plejecenter, fx når en patient udskrives fra sygehuset til videre behandling hos egen læge, eller når en patient skal fra akutmodtagelsen ind på en sygehusafdeling. Her kan vigtig information gå tabt, og der er risiko for, at en medicinsk behandling kan blive sat på pause uden at blive startet op, eller at man ikke får forholdt sig til, om patienten skal fortsætte den medicinske behandling, der blev startet op i en akut fase. Det, der skal til for at forhindre medicinfejl, er først og fremmest sikre processer, og at den enkelte borger selv kender sin medicin.
Et andet fokusområde er polyfarmaci, dvs. når en borger får mange forskellige slags medicin samtidig. En del lægemidler kan påvirke andre lægemidler, så de ikke virker, som det var meningen. Endelig skal der være fokus på risikosituationer, hvor lægemidler, der egentlig skulle helbrede og lindre, i stedet bliver skadelige. Det sker for patienter hver dag. Vi skal arbejde sammen for at forsøge at sikre, at den næste patient får den rigtige medicin.
