Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Inge Kristensen

9. september 2021

COVID-19: Sundhedsvæsenet skal huske at handle

Ny bog fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed samler erfaringer og læringer fra halvandet års COVID-19-krise fra mere end 100 aktører i sundhedsvæsenet, skriver Mickael Bech, Jan Mainz, Nanna Kure-Biegel, Hanne Agerbak og Inge Kristensen i Kommunal Sundhed.

Med tilladelse fra Kommunal Sundhed bringes teksten her i sin fulde længde.

Sommeren går på hæld, og krisen er på tilbagetog. Fra 10. september er COVID-19 ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom i Danmark. Vi har lært meget det seneste halvandet år, men vi glemmer også hurtigt. Men noget er værd at huske og handle på. Krisen har givet nye erkendelser og rutiner, som vi skal bibeholde og udvikle yderligere til gavn for kvalitet og patientsikkerhed.

Over 100 forfattere i og omkring sundhedsvæsenet har derfor i en ny bog (faktisk to) bidraget til at samle læring fra COVID-19-krisen til brug for fremtiden. Bogens 40 kapitler samler læring om alt fra samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, beredskaber, kriseledelse, monitorering, psykosocialt beredskab og mental sundhed, etik, evnen til at anvende kvalitetsmetoder, organiseringen af patientsikkerhed, digitale løsninger, sammenhængskraft og meget mere. Pointer, som både kan bruges i en eventuel næste pandemi, men også – og måske endnu vigtigere – i det daglige arbejde i fredstid med kvalitet og patientsikkerhed. Her er nogle af dem:

Styrk kvalitetsmusklerne
En gennemgående læring er, at kompetencerne inden for kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i den grad beviser deres værdi under en krise. Erfaringerne viste, at der, hvor kvalitets- og forbedringsarbejde er en integreret del af dagligdagen, gled omstillinger og sikring af patientsikkerheden let. Der er dog stadig behov for at integrere og træne den muskel samt have kompetencerne til at implementere forbedringer i flere dele af sundhedsvæsenet og på tværs. Dette gælder for alt fra den enkelte sundhedspersons arbejde til de strukturelle rammer og ledelsessystemet.

Mental sundhed og psykologisk tryghed
Personalets trivsel kræver opmærksomhed under kriser. Svære situationer er ikke nyt for medarbejdere i sundhedsvæsenet, men kriser gør de svære situationer endnu mere talrige og tydelige. Vi skal fortsat være opmærksomme på, hvad der understøtter og skaber faglige miljøer præget af psykologisk tryghed. Vi skal selvfølgelig forebygge mistrivsel ved at styrke et godt arbejdsmiljø, men krisen har vist, at vi også fremadrettet skal have et psykosocialt beredskab, som kan samle op, når det går galt. Både som en del af sundhedsvæsenet og for sundhedsvæsenet.

Om bogen
Bogen ‘Kvalitet og patientsikkerhed under COVID-19’ er udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er på 504 sider (to bind) og koster 500 kr. for begge bind. Bogen lanceres 3. september og kan bestilles via patientsikkerhed.dk.

(God) ledelse er afgørende
Mange ledere ‘er vokset’ under krisen, hvor de både kunne være ledere på nye måder og oplevede, at fagligheden var omdrejningspunktet. Der var fokus på drift med input fra frontmedarbejdere til løsning af opgaver, og behovet for tydelig kommunikation fra ledelsen var essentielt. Ledelseskommissionens anbefalinger om praksisnær ledelse er på mange måder blevet til virkelighed under krisen. Vi skal fortsat udvikle ledelseskompetencerne i sundhedsvæsenet, og vi skal drøfte, hvordan ledere får tid til at være ledere med fokus på drift og medarbejdere.

Behov for et nyt kvalitetsprogram
Ingen var under COVID-19-krisen i tvivl om, at indsatser et sted i sundhedsvæsenet påvirker andre dele – direkte eller indirekte. Når nogle patienter får højere prioritet, får andre lavere. Når sundhedsvæsenet lukker ned om én sygdom, så bliver mange af dem, der måske har størst behov, væk fra sundhedstilbud. Når hospitaler udskriver nogle patienter tidligere, så påvirker det kommunerne. Og deres indsats påvirker igen hospitalerne. Dette understreger også behovet for, at vi får lavet en samlet og koordineret indsats, guidet af et sammenhængende nationalt kvalitetsprogram. Men vi mangler stadig at få revideret det forrige kvalitetsprogram, som udløb i 2018. Vi har behov for at bygge oven på og videre på det.

Læringer må ikke gå tabt
Vi takker for de mange og forskelligartede bidrag til bogen. Vi håber, at læringen både bliver husket og omsat til konkrete handlinger, så vi både i krise- og i fredstid fortsat kan udvikle kvaliteten og patientsikkerheden. Læringen fra krisen må ikke gå tabt.