Medarbejderne i sundhedsvæsenet sprudler af gode og konstruktive ideer til, hvordan sundhedsvæsenet kan forbedres. Det har jeg oplevet gang på gang, når jeg som Improvement Advisor og konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed har besøgt sygehuse, plejecentre og psykiatriske afdelinger mange steder i landet. Det spænder fra simple ideer som en seddel til pårørende med hvilken medicin, der er bestilt hjem fra apoteket, til mere avancerede ideer som udlån af sygeplejersker på dage med overbelægning. Men hvordan sikrer vi, at en idé ikke bare virker på papiret, men også fungerer i praksis?
En af de metoder, som har vundet indpas i sundhedsvæsenet de seneste år er PDSA-cirklen. I stedet for at udvikle en idé ved skrivebordet og derefter implementere den, bliver ideen gentagne gange afprøvet og tilpasset, så den passer til de lokale forhold. Dermed øges chancen for at forbedringen er holdbar og at de, der skal bruge den, har taget ejerskab til den.
Fordi PDSA’en virker simpel, er der mange, der siger, at de bruger den. Men hvornår har man egentlig lavet en PDSA?
Mere om Forbedringsmodellen og PDSA-cirklen
Indlæggene skrives af forbedringsagenter, der er ansat hos eller samarbejder med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Formålet med bloggen er at dele erfaringer med og fremme dialog om forbedringsarbejdet.
Quick – not Dirty
En af mine nye yndlingsartikler er The Problem with Plan-Do-Study-Act cycles, som blev publiceret i BMJ Quality and Safety for nylig. I artiklen argumenterer Reed og Card for, at PDSA’en ofte ikke kommer til sin fulde ret, fordi den bliver oversimplificeret. Styrken ved cirklen ligger netop i dens systematiske tilgang til læring, men ofte bliver der gået på kompromis med metodens stringens. Som Reed and Card skriver, er PDSAer ”Quick (not Dirty) tests of change”.
En af de typiske faldgruber ved metoden er, at man kommer til at springe en af faserne i PDSA’en over. For eksempel når man får en god idé og iværksætter den uden en egentlig plan, eller man glemmer at evaluere ideen efter at den er blevet afprøvet. En anden typisk faldgrube er, at man ikke tænker læring som en iterativ proces med flere PDSAer, men går direkte til implementering efter én eller to succesfulde PDSAer.
Mange faldgruber, som jeg er faldet i
I artiklen kommer Reed og Card med en lang række af potentielle faldgruber i de forskelle faser af PDSAen, se skemaet nedenfor.
Når jeg kigger mine gamle PDSA’er igennem, skal jeg være den første til at indrømme, at der er plads til forbedring. Ofte er der felter i cirklen, der ikke er udfyldt, eller antallet af cirkler er pinligt lavt. Og når jeg kigger på listen af faldgruber, er der mange af dem, som jeg er faldet i. Mange gange har jeg bare tænkt, at nu har jeg gennemført en PDSA-cirkel, men uden rigtig at få stavet korrekt til Plan-Do-Study-Act.
Når du kigger på din seneste PDSA, ville du så gøre noget anderledes?
Julie E. Reed, Alan J Card. The problem with Plan-Do-Study-Act cycles, BMJ Qual Saf 2016;25:147-152
