Inge Kristensen

3. juli 2022

Lighed i sundhed kræver lighed i patientsikkerhed

Ulighed i sundhed er et tema, der er kommet i fokus de senere år, og det var også emnet for flere debatter under det nylige folkemøde på Bornholm. Ulighed i sundhed er betegnelsen for det faktum, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet. Nogle grupper i befolkningen bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør i en tidligere alder på grund af sociale faktorer (1,2).

Hvad har det at gøre med patientsikkerhed?

Dette nummer af Fagligt Nyt sætter fokus på ulighed i patientsikkerhed, dvs. hvordan sårbare grupper i mange sammenhænge overses i sundhedsvæsenet. De har ikke samme adgang til de rette sundhedsydelser som befolkningen generelt og måske er de også i højere grad er udsat for dårlig kvalitet og utilsigtede hændelser.

Der sker i sundhedsvæsenet en systematisk, strukturel diskrimination af de fattige, de dårligt uddannede, de psykisk syge og alle andre, der er lidt skæve i forhold til normen som LGBT+ (3), indvandrere og etniske grupper.

Hvis vi ønsker at reducere ulighed i sundhed, er det nødvendigt at styrke patientsikkerheden for de udsatte grupper. Det er ikke nok med formel lighed (equality) i sundhedsvæsenet, der skal også være reel lighed (equity), og det kræver særlige indsatser for dem, der har behov.

Ulighed i mødet med sundhedsvæsenet

Selv om det endnu ikke er særligt veldokumenteret i Danmark, er det åbenlyst, at sociale forhold, etnicitet, køn, fysiske og psykiske lidelser har betydning for patienters adgang til sundhedsydelser og for kvaliteten af de ydelser, der leveres. Ressourcestærke patienter og pårørende har bedre overblik og er bedre i stand til at stille krav og at påpege risici og fejl end sårbare grupper.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen kigger på social ulighed i patientens møde med sundhedsvæsenet. Konklusionerne er, at kvaliteten af konsultationerne afhænger af patientens uddannelsesbaggrund – jo højere uddannelse, jo mere får patienter typisk ud af en konsultation. Rapporten peger desuden på, at uligheden opstår, fordi sundhedsvæsenet er svært at finde rundt i (4).

Uligheden i adgangen til sundhedsvæsenet afspejler sig også direkte i en ny dansk rapport, der viser, at kvinder med fysisk handikap eller psykisk lidelse sjældnere end gennemsnittet deltager i brystkræftscreeningsprogrammet.

Ulighed i UTH

I international litteratur er sammenhængen mellem ulighed og patientsikkerhed undersøgt nærmere. Fx er der beskrevet sociale forskelle, etniske forskelle og kønsforskelle i diagnostiske procedurer og processer. Og der er påvist etniske forskelle i den behandling, som patienter tilbydes. En undersøgelse viser fx, at sorte er mindre tilbøjelige til at modtage opioider til smertebehandling sammenlignet med hvide, og en anden undersøgelser dokumenterer, at hvide børn med mellemørebetændelse er mere tilbøjelige til at modtage bredspektret antibiotika end sorte børn (1).

Ulighed kan desuden have direkte betydning for, om der sker utilsigtede hændelser i patientforløbet. En svensk undersøgelse viste fx for nogle år siden, at mennesker med psykiske lidelser er i særlig risiko for at blive udsat for utilsigtede hændelser og skader i sundhedsvæsenet (5).

En amerikansk undersøgelse viser, at når børn kommer på hospitalet, giver det øget risiko for utilsigtede hændelser, hvis forældrene har sprogvanskeligheder (6). En anden undersøgelse fra USA tyder på, at der med frivillig rapportering af utilsigtede hændelser sker en underrapportering for udsatte patientgrupper.

Ulighed i forekomsten af utilsigtede hændelser er dårligt undersøgt i Danmark. Rammer UTH’er efter særlige mønstre? Er fx demente og andre, der har svært ved at udtrykke sig, fx oftere udsat for forvekslinger? Sker der flere fejl med medicinen hos ældre, der har dårligt netværk?

Kvalitet og sikkerhed for alle

Ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt er det væsentligt, at der er fri og lige adgang til sundhedssystemet, og at kvalitet og sikkerhed i behandlingen er høj for alle, uanset status. Det fordrer større viden om årsagerne til uligheden, og det fordrer, at der iværksættes særlige foranstaltninger for at understøtte udsatte og sårbare grupper, som det fx er intentionen i det nye britiske projekt CORE20PLUS5.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil fortsat arbejde for at reducere forskelsbehandlingen, så patienter ikke overses eller udsættes for risici på grund af faktorer som social status, handikap, etnicitet og seksuel orientering.

Referencer:

  1. Jens Reventlov og Inge Kristensen. Ulighed i sundhed er også et patientsikkerhedsproblem, Folkevirke, maj 2021 (s. 15-17) https://www.folkevirke.dk/media/66444/folkevirke_kulturtidsskrift-2_76.pdf
  2. Sundhedsindsatser målrettet socialt udsatte borgere Udvalgte eksempler, Sundhedsstyrelsen, 2022. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2022/sundhedsindsatser_maalrettet__socialt_udsatte_borgere
  3. Blog: Lad os så få lighed i sundhed for LBGT+
    https://patientsikkerhed.dk/blogs/glaedelig-pride-uge-lad-os-saa-faa-lighed-sundhed-lgbt/
  4. Social ulighed i patienters møde med sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen, 2022. https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Social-ulighed-i-patienters-moede-med-sundhedsvaesenet
  5. Fernholm, R., Holzmann, M.J., Wachtler, C. et al.Patient-related factors associated with an increased risk of being a reported case of preventable harm in first-line health care: a case-control study. BMC Fam Pract 21, 20 (2020). https://doi.org/10.1186/s12875-020-1087-4
  6. Khan A, Yin HS, Brach C, et al. Association Between Parent Comfort With English and Adverse Events Among Hospitalized Children. JAMA Pediatr.2020;174(12):e203215. doi:10.1001/jamapediatrics.2020.3215