Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Inge Kristensen

16. december 2021

Mens vi venter på en psykiatriplan

Med tilladelse fra OCD-foreningen bringes kommentaren fra PS!-direktør Inge Kristensen her i sin fulde længde, som er bragt i OCD Nyt, nr. 3, 2021.

Covid har igen taget i landet, og i den korte periode, hvor vi troede vi havde lagt det bag os, var fokus på nærhospitaler og på sygeplejerskestrejken. Så psykiatrien har måttet vente. Igen.
Det skulle så i hvert fald gerne give anledning til, at vi får mulighed for at drøfte, hvad der er behov for på dét område.

Ulighed i sundhed – ulighed i patientsikkerhed
I ”Animal Farm” af George Orwell indgår det kendte bud: “Alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre”. Det kunne også passe på sundhedsvæsenet, for selv om der er fri og lige adgang til sundhedsydelser, så er der nogle, der ikke har så let adgang som andre.

Der er blevet lavet studier, der viser, at nogle sygdomme har en langt højere status end andre. Hjerter, hjerne og visse kræftformer topper på prestigelisten, mens lungesygdomme og psykiatriske sygdomme ligger i bunden. Og selvfølgelig har det betydning. I en tid, hvor der er kamp om personale og andre ressourcer, vil de ”fine” sygdomme have nogle fordele. Og forskningsmidler går også derhen, hvor forskerne gerne vil være.
Derfor må og skal der være et stærkt fokus på at udligne ulemperne.

Pakkeforløb
Man tror det næppe, men for nogle år siden lå Danmark i bunden, hvad angik kræftbehandling. Heldigvis blev skeen taget i den anden hånd, og fagpersoner og myndigheder fik over tid udviklet pakkeforløb for kræft. I skrivende stund er kræftplan IV under implementering, og planerne og kræftpakkerne har betydet et enormt behandlingsløft på kræftområdet, med langt bedre overlevelse og efterhånden også rehabiliteringsforløb.

Kræftpakkerne kom i stand i 2010. På det tidspunkt var der i varierende omfang noget, der kunne ligne pakkeforløb nogle steder — andre steder slet ikke. Beslutningen om nationale kræftpakker sikrede i kort form, at der kom én fælles ramme, der dækkede hele områder og hele landet, og at den blev implementeret.

Nu skal man jo passe på med at tro, at bare fordi man har en hammer, så er alt søm, men ikke desto mindre kan kræftpakkerne i høj grad være en inspiration til, hvad der skal til for at løfte et område. Vilje og ressourcer, men i høj grad — og det er quint-essensen af patientsikkerhed — at der er robuste aftaler om, hvem der gør hvad, hvornår.

Forældre til børn med psykiske lidelser rapporterer om et kompliceret system, hvor det er svært at finde den rigtige indgang til at få hjælp på det rigtige tidspunkt; Hvad er PPR’s (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) rolle, hvad er egen læges rolle, hvad kan de forskellige instanser tilbyde osv, viser en ny ph.d.-afhandling.

En ”pakke-tænkning” kunne medvirke til, at der skabes et stærkere samarbejde mellem sektorer; fx kan børne- og ungdomspsykiatrien bidrage med mere konsultativ støtte til kommunale indsatser. Man kunne også se på en opbygning af kompetencer til at spotte psykiske vanskeligheder hos skole, daginstitutioner og egen læge, da det netop er de første led, forældre og barn skal igennem. Herudover kan en tidligere evaluering af indsatsen hjælpe til, at familierne hurtigere kan rykke videre til den rette behandling.

Lær af det, der går godt
Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark, sammenlignet med andre lande. Men der er i den grad brug for et gearskifte i relation til psykiatrien. Der er generet meget viden om, hvad der går godt. Og mange tiltag handler om samarbejde og om arbejdsgange. Det blev demonstreret i projektet ”Sikker psykiatri”, der havde implementering af det, vi ved virker, som omdrejningspunkt.

Der er også inspiration at hente i andre lande, hvor man — forbavsende nok— fx visse steder i England, er nået meget længere med inddragelse af patienter og pårørende — både i behandlingen og i udviklingen af løsninger. Involveringen af brugere i udviklingen har vist, at man ikke bare kan skabe bedre kvalitet og patientsikkerhed, men også at man faktisk kan nedbringe ressourceanvendelsen.

Så der er der bl.a. meget at hente i ”pakke”-tænkningen, men også i tiltag som ”Sikker psykiatri” og i brugerinvolvering. Lad os bruge ventetiden på psykiatriplanen klogt og trække de gode erfaringer fra andre områder og indsatser ind i arbejdet, så uligheden i sygdomme kan fjernes.

Referencer
George Orwell. 1945. ”Animal Farm”.
“The prestige of illnesses and medical specialties”, PubMed (1991), 106(8-9):232-6
“Do diseases have a prestige hierarchy? A survey among physicians and medical students”, Social Science & Medicine (2008), doi: 10.1016/

Forskningen i ph.d’en refereret er en del af Anna Sofie Hansens ph.d.-afhandling Pathways into Child and Adolescent Psychiatry og er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health