Vibeke Rischel

29. april 2020

Hvad er på din liste over psykologiske værnemidler?

Corona lægger pres på medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet, både på jobbet og privat. Der er meget fokus på de personlige værnemidler, der skal beskytte mod smitte. Men hvad med de psykologiske værnemidler? Hvilke midler bruger du for at bevare gejst og engagement hos dig selv og dine medarbejdere og kolleger?

Af Vibeke Rischel, vicedirektør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

For et par dage siden likede jeg et tweet fra Jessica Perlo fra Institute for Healthcare Improvement, IHI. Hun er en af forfatterne bag IHI’s white paper om Joy in Work (1) – arbejdsglæde.

”Hvad er på din liste over psykologiske værnemidler?” skrev Jessica Perlo. Et godt spørgsmål lige nu, hvor corona sætter os under pres med helt nye udfordringer og begrænsninger, og vi har brug for at holde modet oppe både privat og på jobbet.

I forbindelse med corona er begrebet ”personlige værnemidler” (på engelsk PPE – Personal Protective Equipment) kommet meget i fokus. Det er handsker, kitler, briller, masker og visirer, der rent fysisk skal beskytte mod smitte. Og det er selvfølgelig altafgørende for sundhedspersonalets trivsel og tryghed, at der er adgang til de nødvendige fysiske værnemidler.

Men i denne situation, hvor både hospitaler og det kommunale sundhedsvæsen befinder sig i en ny og ukendt situation, er det vigtigt, at medarbejderne kan holde til presset og ikke går ned med stress – hverken individuelt eller kollektivt. Og det er ledelsens opgave at drage omsorg for de enkelte medarbejderes trivsel og at sikre, at medarbejderstaben som helhed er resilient, dvs. robust og omstillingsparat, til trods for presset fra pandemien.

Om psykologisk tryghed

Omsorgsstuegange

Hvad der for den enkelte virker som psykologiske værnemidler er meget individuelt. Og de måder, som vi normalt bruger til at koble af og lade op i fritiden, er for manges vedkommende sat ud af drift, fx sportsaktiviteter, cafebesøg, foreningsliv osv. Under pandemien må vi ty til andre midler, såsom familieliv, rugbrødsbagning, Netflix, havearbejde osv. Selv har jeg brugt kilometervis af strikkegarn, siden corona startede.

Også på arbejdet har medarbejderne brug for psykologiske værnemidler, som fx gode kolleger, pauser i arbejdet, anerkendelse fra ledelsen. Det kan også være, som i hjemmeplejen i flere kommuner, at man vælger at imødekomme medarbejdernes ønske om at bære visir i arbejdssituationen. Ikke fordi det er sundhedsfagligt påkrævet, men for at øge personalets psykologiske tryghed.

Ledelsen har en oplagt mulighed for at spørge deres medarbejdere, hvad der er vigtigt for hver enkelt. På Northwell Hospitalet i staten New York, USA, har ledelsen indført, hvad de kalder ”omsorgsrunder”. Det minder om patientsikkerhedsrunder, men med større fokus på medarbejdernes trivsel og bekymringer. Det er en måde at udtrykke, at ledelsen ønsker at lytte til medarbejderne og tage deres forslag, ideer og bekymringer alvorligt og at handle på dem ved at iværksætte forskellige foranstaltninger.

Blog: Skru op for patientsikkerhedsrunderne

Mod og handlekraft

Netop i disse dage skulle vi have været i Bella Center sammen med 3.500 engagerede sundhedsprofessionelle fra hele verden til International Forum. Begivenheden kunne selvfølgelig ikke gennemføres pga. coronasituationen.

Som et plaster på såret i ventetiden til vi igen kan forsamles i forbedringsnetværkene, vil jeg opfordre til, at man ser eller genser Derek Feeley og Jason Leitchs keynotepræsentation ”People make it happen” fra sidste års International Forum i Glasgow.

People make it happen

Feeley og Leitch fremlægger data, der viser, hvordan kvalitet og patientsikkerhed er tæt forbundet med medarbejdernes trivsel og oplevelse af at føle sig aktivt engageret i arbejdet. De omtaler et begreb ”agency”, der er introduceret af IHI i publikationen Psychology of Change (2). Agency viser sig hos medarbejdere ved kombination af engagement og handlekraft. Det afspejles ved, at de enkelte medarbejdere er trygge ved at sige deres mening, komme med forslag og initiativer og oplever sig lyttet til.

Agency er – for mig at se – et vigtigt element, hvis man ønsker en medarbejderstab, der er robust og omstillingsparat.

Og hvad skal der så til for at skabe agency blandt medarbejdere i sundhedsvæsenet? Feeley og Leitch foreslår fire grundlæggende forudsætninger: For det første er det nødvendigt med en oplevelse af mening og dertil en god portion personligt mod. For det andet må der være arbejdspladskultur, der støtter op om initiativer. For det tredje en værktøjskasse til at skabe forbedringer. Og sidst en trang til at udvide sin horisont ved at opsøge viden fra andre organisationer og lære af de bedste.

Ledernes egenomsorg

Som leder har man ansvar for medarbejdernes trivsel og resiliens. Men man har også et ansvar for sit eget velbefindende. Forudsætningen for at være en stærk leder i en krisesituation er, at man også tager hånd om sig selv, fx ved at man sørger for at holde en ugentlig fridag, at man kobler af med sine fritidsinteresser, at man er til at stede i sit familieliv.

Så, hvis du som leder oplever arbejdspres, konflikter og stress, hvis du føler dig belastet og udbrændt, kan du jo også spørge dig selv: Hvad er på min liste over psykologiske værnemidler?

Patientsikkerhed i en coronatid

  1. Perlo J, Balik B, Swensen S, Kabcenell A, Landsman J, Feeley D. IHI Framework for Improving Joy in Work. IHI White Paper. Cambridge, Massachusetts: Institute for Healthcare Improvement; 2017.
  2. Hilton K, Anderson A. IHI Psychology of Change Framework to Advance and Sustain Improvement. Boston, Massachusetts: Institute for Healthcare Improvement; 2018.