admin

3. december 2019

Studerende: Fejl koster absurd mange penge i sundhedsvæsenet

For nylig udgav Studerende for Kvalitet og Patientsikkerhed en ny rapport om patientsikkerhed på grunduddannelserne. De studerende bag rapporten har nu skrevet dette blogindlæg.

Af Line Elise Møller Hansen og Janne Djernis Christensen

Det er klart, at man helst vil undgå utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Ikke nok med, at det som regel har konsekvenser for mennesker, så går det også udover økonomien.

Det behøver ikke altid at have fatale konsekvenser, som hvis en operation går galt. Det kan også være små fejl, som når en blodprøve forsvinder eller opbevares forkert. Så skal der bruges ressourcer på at tage en ny blodprøve, og tid er lig med penge. Utilsigtede hændelser er ikke billige, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at hospitalerne ikke har en utømmelig kiste med guldmønter til rådighed.

Vil det kunne hjælpe noget, hvis der i højere grad var fokus på patientsikkerhed på de danske, sundhedsfaglige uddannelser? I 2018 udgav ViVE rapporten Mere patientsikkerhed for pengene – hvordan?”, som belyser hvilke patientsikkerhedsindsatser, som bedst kan betale sig. I rapporten fremgår det, at ”Patientsikkerhed på grunduddannelserne” er blandt de 10 mest omkostningseffektive indsatser1.

Studerende for Kvalitet og Patientsikkerhed (SKOP) lavede i 2015 ”Patientsikker Uddannelse”, en undersøgelse af sundhedsfaglige uddannelsers studieordninger, som belyser i hvilken grad patientsikkerhed indgår som obligatorisk element i uddannelserne. I 2019 har SKOP opdateret undersøgelsen. Nu kan vi altså evaluere udviklingen fra 2015 til 2019!

Den gode nyhed – i fremtiden kan du føle dig helt tryg

Heldigvis viser undersøgelsen, at de, der i deres jobfunktion får daglig kontakt med patienter, opnår flere kompetencer inden for patientsikkerhed i dag sammenlignet med år 2015. Det må være det absolut mest positive resultat fra undersøgelsen.

Måske det, at man allerede i løbet af sin uddannelse har stiftet bekendtskab med patientsikkerhed, gør at man som bioanalytiker har bedre styr på blodprøvesvarene, at man som læge har styr på kommunikation med patienterne, at man som sygeplejerske har styr på, hvornår og hvilken medicin, der skal gives. I sidste ende betyder det forhåbentligt færre fejl og bedre behandling, når man kommer i direkte kontakt med sundhedsvæsenet.

I 2015 tilegnede de kommende farmaceuter sig ingen kompetencer inden for patientsikkerhed i løbet af deres uddannelse, men det gør de nu. Så når de rådgiver om lægemidler og lægemiddelbehandling på forskellige afdelinger på sygehuset, har de patientsikkerhedsaspektet med i baghovedet.

Den samme historie gælder de kommende hospitalsserviceassistenter. Nu bliver de tilskyndet at gøre sig nogle tanker omkring patientsikkerhedsaspektet under deres uddannelse.

Skal hospitalsdirektøren lære om patientsikkerhed?

Det er tydeligt for enhver, at de, der til dagligt har direkte kontakt med patienter, er nødt til at forholde sig til patientsikkerheden.

Der kan hurtig blive stillet spørgsmålstegn ved, om ledelsen og de administrative medarbejdere skal forholde sig til patientsikkerhed – for de har jo ikke nødvendigvis særlig meget kontakt med patienterne. De fleste har formodentlig slet ingen patientkontakt.

Det handler om kultur

Lad os se på et eksempel: Hvis hospitalsledelsen ikke fokuserer på patientsikkerhed, men arbejder med effektivisering og optimering for at spare penge, kommer sygeplejersker og læger til at løbe hurtigere. Når man bliver stresset, kan det være svært at undgå at lave fejl. Derfor er det altafgørende, at ledelsen får skabt en kultur, der opfordrer til altid at tænke patientsikkerhed ind i dagligdagen.

Undersøgelsen ”Patientsikker Uddannelse” fra 2019 viste, at færre af dem, der kommer til at arbejde inden for administration og ledelse, i høj grad stifter bekendtskab med patientsikkerhed i løbet af deres uddannelse. Det er altså en tankevækkende udvikling for patientsikkerhedskulturen i sundhedsvæsenet – i hvert fald, hvis man går ud fra 1) at kulturændringer skal forplante sig fra ledelsen og nedefter, og 2) at udviklingen kræver, at ledelsen har baggrundsviden inden for patientsikkerhed.

I SKOP tror vi på, at hvis patientsikkerhed indføres som en del af undervisningen på de sundhedsfaglige uddannelser, vil der komme større fokus på området. På den måde vil fremtidens sundhedsvæsen have bedre kompetencer til at mindske antallet af utilsigtede hændelser, uanset om man møder patienter hver dag eller ej.

Patientsikker Uddannelse for sundhedsfaglige – ny rapport

Fakta

På billedet ses medlemmer af SKOP. Fra venstre: Nanna Kristensen, Emma Hertel, Victoria Garnfeldt, Laura Cecilie Nielsen, Line Elise Møller Hansen og Janne Djernis Christensen.