En artikel i det anerkendte lægetidsskrift BMJ vakte for nylig international opsigt. To amerikanske forskere, Martin Makary og Michael Daniel har kigget på forekomsten af “medical error” på hospitaler i USA. På baggrund af fire store opgørelser af dødelighed fra 2000 til 2008, vurderer de, at godt 250.000 amerikanerne hvert år dør af ting, der går galt på sygehusene. Dermed er patientsikkerhedsbrist den tredjehyppigste dødsårsag i USA efter hjertesygdomme og kræft, skriver de to forskere lidt provokatorisk i deres analyse.
BMJ-artiklen har fået kritik fra kolleger, der hævder, at den ekstrapolerer fra for små tal og i det hele taget er upræcis.
Men BMJ-forfatternes ærinde er ikke at komme med det præcise bud på, hvor mange der dør, men snarere at opfordre til, at vi bliver bedre til at kvantificere patientsikkerhedsproblemer, sådan at de fx kan indgå i sundhedsstatistikkerne. Når problemet er vagt og usynligt i statistikkerne, har det heller ikke store chancer for at blive prioriteret, hverken økonomisk eller politisk, lyder deres argument.
Læs også artikel i Berlingske på baggrund af BMJ-artiklen
Svært at finde et sikkert tal
Kendskab til problemernes omfang og karakter er en vigtig basis for, at der kan gøres noget målrettet ved dem. Målinger og data er også en vigtig del af Dansk Selskab for Patientsikkerheds forbedringstankegang.
Men at skaffe et helt præcist tal for antallet af forebyggelige dødsfald i Danmark er ikke ligetil.
I pilotundersøgelsen, der blev gennemført i Danmark i 2001, blev der gennemgået godt 1000 journaler, og de danske forskere bag undersøgelsen konkluderede, at det ville kræve gennemgang af mindst 15.000 journaler, hvis man skal kunne sige noget om antallet af forebyggelige dødsfald med nogenlunde statistisk sikkerhed.
Usikkerheden skyldes også, at vurderingen af om et dødsfald er forebyggeligt eller ej, hver gang beror på et fagligt skøn. Det er ikke en eksakt videnskab.
En opgørelse over fortebyggelige dødsfald ville desuden hurtigt være forældet. Opfattelsen af, hvad der er en forebyggelig patientskade, udvikler sig hele tiden, og grænsen mellem uundgåelige komplikationer og forebyggelige skader flytter sig. Heldigvis, kan man sige.
Hertil kommer, at der ikke findes nogen model for, hvordan man beregner forebyggelige dødsfald i den primære sundhedssektor.
Ca. 600-1500 forebyggelige dødsfald i Danmark
Dansk Selskab for Patientsikkerhed bliver jævnligt bedt om en vurdering af antallet af forebyggelige dødsfald herhjemme. Selskabet har i 2015 samlet en række undersøgelser (danske og internationale), der ud fra journalgennemgange vurderer forekomsten af skader som følge af utilsigtede hændelser blandt hospitalsindlagte patienter. Tre af de fire artikler som indgår i analysen i BMJ, indgår også i Dansk Selskab for Patientsikkerheds analyse. Ud fra disse eksisterende undersøgelser vurderer selskabet, at et realistisk bud på antal hospitalsdødsfald, der betinges af skader opstået under indlæggelsen, i Danmark ligger på 1200-3000 årligt. Ud fra et groft skøn om, at ca. halvdelen af disse dødsfald ville være forebyggelige med mindst 50% sandsynlighed, kan det årlige antal forebyggelige hospitalsdødsfald i Danmark ligge mellem 600 og 1500 årligt.
Forebyggelige dødsfald under hospitalsindlæggelse (pdf)
Tallene er usikre, ja, men der er ingen grund til at gå og vente på resultatet af et årelangt og kostbart forskningsprojekt for at se, at der er grund til at skride til handling. Vi ved godt, at vi har en patientsikkerhedsudfordring i sundhedsvæsenet.
Vi kan lære af dødsfald
Dermed ikke sagt, at vi ikke kan lære af dødsfald. Mange danske sygehuse gennemført såkaldte mortalitetsanalyser, dvs. gennemgang af journaler på afdøde patienter, og disse analyser har vist sig velegnede til at identificere kvalitetsbrist og pege på relevante indsatsområder for patientsikkerhedsarbejdet.
Læge og patientsikkerhedsekspert Jeanne Huddleston fra Mayo Clinic var sidste år på besøg i Danmark og fortalte om, hvordan det amerikanske hospital gennemgår journaler på afdøde patienter og bruger viden til at forbedre patientsikkerheden.
Efter inspiration fra Mayo Clinic arbejder en række danske sygehuse i øjeblikket for at finde en model, hvor mortalitetsanalyser, altså journalgennemgange på afdøde, kan tilrettelægges, så de giver maksimal viden i forhold til det arbejde, som gennemgangene kræver.
