Der er mange barrierer, når hospitalspersonale vil gennemføre forbedringer på grundlag af input fra patienter og pårørende, viser en britisk analyse, der har fulgt 17 hospitalsafdelinger og deres bestræbelser. Personalet må have ejerskab, råderum og ressourcer til at eksekvere deres handlingsplaner og organisationen som helhed må være forandringsparat.
Den britiske analyse er interessant, fordi den peger på nogle af de forhindringer, der gør det svært at gennemføre forbedringer i sundhedsvæsenet. Den viser, at selv om personalet er motiverede for det, er det svært at gennemføre gennemgribende forbedringer, medmindre organsationens topledelse er med at at støtte og facilitere arbejdet. Analysen handler om forbedringer på grundlag af patientfeedback, men nogle af pointerne gælder uden tvivl generelt for alt forbedringsarbejde
siger direktør Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Det er blevet almindeligt, at hospitaler beder patienterne om feedback på deres oplevelser under indlæggelsen. Men hvis feedbacken skal have nogen effekt i form af konkrete forbedringer, kræver det, at både frontlinjepersonale og organisationen som helhed har forandringsvilje og -kapacitet. Det viser en analyse, der er gennemført af et britisk forskerhold. Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Social Science and Medicine.
De har fulgt 17 afdelinger, der alle var med i projektet PRASE (Patient Reporting and Action for Safe Environment), hvor man har udviklet et spørgeskema til patienterne omkring patientsikkerhedsemner. Der var stor villighed blandt patienterne, idet 86 % sagde ja til at deltage og give feedback. Tanken med PRASE er, at patienternes input bearbejdes på de enkelte afdelinger, som udarbejder handlingsplaner for, hvordan praksis kan ændres til det bedre.
Artiklen i Social Science and Medicine
Men at gennemføre forandringer baseret på patientfeedback er en kompleks proces, der ofte involverer flere niveauer i organisationen. Det er ikke noget, som frontlinjepersonalet ”bare kan gøre”, konkluderer forskerne, der har fulgt processen på de 17 udvalgte afdelinger. En række forhold skal være opfyldt, for at forbedringer kan ske, mener de:
Den første forudsætning er, at personalet kan se meningen med at lytte til patienternes input. Det personale, der skal gennemføre forbedringerne, må desuden føle ejerskab til problematikken, og de må have råderum og ressourcer (økonomi, tid ol) til at reagere på feedbacken med relevante ændringer.
Forskerne peger på en række problematikker, der udgør barrierer for, at forbedringerne får gennemslagskraft. Udskiftning i personalegruppen er fx med til at mindske ejerskabet og kan forhindre, at en handlingsplan bliver ført til dørs. En anden stor barriere, der forhindrer at frontlinjeteam har succes med en handlingsplan, er, hvis forandringerne kræver hjælp eller samarbejde fra andre afdelinger, eller hvis der er brug for ændringer på organisationsniveau.
Hvis forbedringerne kræver ændringer i organisationen overordnet eller på tværs af organisationen, fx på tværs af afdelinger, har det enkelte frontlinjeteam ikke råderum til at gennemføre ændringen. I disse tilfælde er det nødvendigt, at der er en parathed i organisationen til at understøtte forbedringsarbejdet. Hospitalsledelsen må være parat til at træffe beslutninger om forandringer på organisationsniveau, og at facilitere forandringer på tværs af afdelinger.
The Patient Feedback Response Framework – Understanding why UK hospital staff find it difficult to make improvements based on patient feedback: A qualitative study
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28189820
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0277953617300850
