Kan coronavirus være med til at gøre sundhedsvæsenet mere venligt? I sidste uge var jeg ambulant patient på et af regionens hospitaler – wow, der er sket noget i denne coronatid! Hvis vi bare kunne bevare en brøkdel af de gode løsninger, når coronapandemien er overstået.
Jeg er en af de patienter, som blev aflyst, da coronapandemien lukkede Danmark ned. En nerveundersøgelse af min hånd blev udsat. Det er ikke noget meget alvorligt. Jeg kan både skrive, strikke og lave mad; men jeg har to fingre, som sover, og det vil være rart at få ordnet.
Da sundhedsvæsenet åbnede igen, også for almindelige sygdomme, blev jeg kontaktet pr telefon: ”Kan du komme i morgen? Har du e-Boks, så sender vi dig noget info”.
Informationen fra hospitalet var klar og tydelig: Din undersøgelse er kl. 13. Vi beder dig om at komme så rettidig som muligt, da vi ikke vil have for mange patienter, som samles i venteværelset. Ja tak, jeg kommer gerne til tiden, især hvis det betyder, at jeg også kommer ind til tiden! Og det gjorde jeg!
Når jeg ankommer til hospitalet, bliver jeg spurgt om mit ærinde, og om jeg kender vejen? Tænk, om den service var der altid.
Kl. 13.02 lå jeg på briksen. Stolen i venteværelset blev ikke varm.
Alt i alt en oplevelse af sundhedsvæsenet som effektivt og brugerorienteret. Præcis information, venlig modtagelse og nærmest ingen ventetid. En stor forbedring i forhold til mine tidligere erfaringer som patient.
Hvis det kan lade sig gøre på grund af coronakrisen, hvorfor så ikke altid?
Nye løsninger med kort varsel
Rigtig længe har vi talt om et mere brugervenligt sundhedsvæsen. I Danmark er der sket meget. Patienter og borgere involveres i høj grad både i egne forløb og planlægning af sundhedsvæsenet. Patienter har adgang til egen journal uden at skulle spørge om lov. Det er blevet mere almindeligt at se situationen fra patientens synsvinkel og spørge ”Hvad er vigtigt for dig?” i stedet for bare ”Hvad er der galt med dig?”
Vær med til at spørge Hvad er vigtigt for dig? 9. juni
Ledere i sundhedsvæsenet har et ansvar for at vise vejen mod et brugervenligt – og almindeligt venligt -sundhedsvæsen både i handling og ord. Hvad er det, der er på dagsordenen til direktionsmødet? Hvad er det for nøgletal, man måler på i organisationen? Og hvordan bevæger man sig rundt på gangene? Når man har travlt, skynder man sig så at overhale en gangbesværet patient? Eller holder man døren for patienten? Stopper man op og hjælper en borger, der har brug for vejvisning, selv om man er ved at komme for sent til sit møde?
I forbindelse med coronapandemien er der opstået nye behov hos borgere og patienter, og sundhedsvæsenet har med kort varsel etableret nye løsninger i form af fx videokonsultationer, telte til test for coronavirus, og som i mit eget eksempel nye arbejdsgange for at undgå smitte i venteværelser.
Et velfungerende sundhedspersonale er forudsætningen for, at vi kommer igennem coronakrisen, og det er ledelsens ansvar at sørge for et godt og trygt arbejdsmiljø, for at medarbejderne kan yde deres bedste.
Opgaven er at udvise indlevelse i og forståelse for medarbejdernes situation: stress, usikkerhed, frygt og arbejdsbelastning. Det kan fx ske ved regelmæssige runder, hvor ledelsen er ude blandt medarbejdere og patienter for at spørge ind til sikkerhedsspørgsmål og lytte til deres bekymringer, så der kan reageres på problemer med det samme. Coronaepidemien har gjort disse runder endnu mere relevante. Det gode spørgsmål fra ledelse til medarbejdere kunne være: ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?”.
Covid-19: why compassionate leadership matters in a crisis
Blog: Skru op for patientsikkerhedsrunderne
Hvad kan vi lære af coronapandemien?
Over hele verden drøfter ledere i sundhedsvæsenet, hvad vi kan lære af coronapandemien, og hvilke af de ændringer, der sker lige nu, som vi kan holde fast ved og tage med ud på den anden side.
Min påstand er, at vi kan lære af coronakrisen, når det gælder brugervenlighed, og når det gælder helt almindelig menneskelig venlighed overfor borgere, patienter, kolleger og medarbejdere.
På det seneste møde i Health Alliance Improvement Europe blev coronapandemien omtalt som dét ’window of opportunity’, som vores generation får for at lave gennemgribende forbedringer i sundhedsvæsenet. Hvis vi formår at gribe den mulighed, kan vi komme ud med et bedre sundhedsvæsen på den anden side. På disse møder bliver det ofte fremhævet, at det fælles mål for sundhedsvæsenet er meget tydeligt, og det er klart for enhver, hvad et fælles mål under coronakrisen betyder.
En af de ting, coronatiden har vist os, er, hvor meget det betyder at have et fælles mål at arbejde mod. Og når vi nu forhåbentlig snart har kontrol over virussen, kunne vores næste mål jo være at skabe et sundhedsvæsen, som er til for brugerne, et sundhedsvæsen som er venligt og imødekommende.
Vores generation kunne bruge denne unikke chance til at ændre sundhedsvæsenet, til at gøre det til et rart sted at være for alle; for patienter, for personale, for pårørende. Så patienter ikke er beklemte ved at spørge om vej, så forvagten trygt kan ringe til sin bagvagt kl. 4 om natten, og den pårørende kan bryde ind i en snak mellem to personaler for at spørge til sin gamle bedstemor.
For mit eget vedkommende var jeg godt tilfreds med, at jeg kom hurtigt og effektivt til min nerveundersøgelse, at jeg følte mig velkommen, og at jeg ikke spildte min tid med at sidde i et venteværelse. Det er ting, der er vigtige for mig!
