Hurtig intervention kan være altafgørende for patienter, der får et stroke. Man siger, at efter en større blodprop i hjernen mistes 2 mio. hjerneceller pr. minut, der går, inden behandling sættes ind. Det svarer til, at hjernen ældes med 3 uger pr. minut.
Men i nogle situationer kan det være svært for sundhedsvæsenet at yde den rette behandling. Nogle tilfælde af stroke viser sig fx med atypiske symptomer, sådan at det er svært at stille diagnosen.
I andre tilfælde opstår stroke om natten, sådan at patienten først opdager symptomerne, når de vågner om morgenen. I disse tilfælde kan de være svært at fastlægge, hvor lang tid der er gået, siden stroket ramte, og derfor om det er tids nok at sætte ind med behandling.
Disse situationer – og en række andre spændende forhold vedrørende stroke – er behandlet i en foredragsrække, der er offentliggjort af Red Hjernen (et samarbejde mellem Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden) i forbindelse med Hjerneugen i marts 2025.
Atypiske symptomer
De typiske symptomer ved stroke, som der også refereres til i sloganet Stræk, Snak, Smil, er halvsidig lammelse, talebesvær og hængende mundvig. Men det er ikke altid, at symptombilledet er så tydeligt.
Rolf Ankerlund Blauenfeldt, afdelingslæge, ph.d. og klinisk lektor ved Aarhus Universitetshospital gennemgår i sit foredrag en række symptomer, som er atypiske, men som kan være tegn på stroke.
Ca. 20 % af stroke overses i den akutte fase, også selv om der er sundhedsprofessionelle indover. Blandt dem, der overses, er der flere ældre og med kroniske sygdomme, flere kvinder, der bor alene (fordi ægtefællen ofte er død), flere med bevidsthedspåvirkning og flere med symptomer som synsforstyrrelser og talebesvær (afasi).
Der er andre symptomer, som kan opstå ved stroke, men som ikke er typiske. Det er fx sjældent at patienten er bevidstløs, men det kan ske ved blodprop i hjernestammen.
Andre atypiske symptomer er kramper, isoleret svimmelhed, tab af synsfelt, dobbeltsyn eller smerter. Rolf Ankerlund Blauenfeldt gennemgår i sit foredrag, hvordan patienten kan undersøges nærmere for at klarlægge, om symptomerne skyldes stroke eller er tegn på andre typer af sygdom.
Der forskel på, hvordan mænd og kvinder beskriver symptomer ved stroke. Der er en tendens til, at kvinder oftere har hovedpine, træthed, konfusion. De får ofte stroke i en senere alder, og det skyldes oftere en blodprop, der kommer fra hjertet i forbindelse med atrieflimren.
Wake-Up-stroke
Professor på Aarhus Universitetshospital Claus Ziegler Simonsen fortæller i sit foredrag, at hos ca. 20 % af patienterne opstår stroket, mens de sover, og de mærker først symptomerne, når de vågner op. Når patienten modtages på hospitalet, er det derfor uklart, hvor længe der er gået siden stroket ramte.
Han har været med i et stort internationalt studie, kaldet Wake-Up, hvor man har vist, at en tredjedel af de patienter, der kommer ind om morgenen, har gavn af behandling med trombolyse. Behandlingen reducerer de handicap, som patienterne får som konsekvens af stroket. Studiet har medført en ændring i de internationale gudelines.
Claus Ziegler Simonsen fortæller også om andre forskningsprojekter, blandt andet har man i Danmark påbegyndt et studie, der skal klarlægge om vægttabsmedicinen Wegovy(semaglutide) kan beskytte hjernen, hvis det gives en den akutte fase.
Mere viden om stroke
Der er flere andre foredrag med nyeste viden om stroke tilgængelige på Red Hjernens hjemmeside:
Helle Klingenberg Iversen, overlæge, dr.med., på Rigshospitalet, giver indblik i ny viden før og efter stroke.
Maja Klamer Løhr, rådgiver hos Hjernesagen samt ansvarlig for Strokelinjen, fortæller om livet efter et stroke, og de eksistentielle spørgsmål og ændrede relationer, som det ofte indebærer. Thomas Stampe, der selv har haft et stroke, deler sine erfaringer med livet efter stroke.
Christina Rostrup Kruuse, professor, Dr. Med, Ph.d., FESO, overlæge og forskningsansvarlig for Hjerne- og Rygmarvsskader og Britta Klit Thomsen, sektionsleder AMK, Vagtcentralen, Præhospitalt Center, Region Sjælland, fortæller om vigtigheden af at ringe 1-1-2, samt hvordan et opkald til 1-1-2 foregår i forbindelse med et stroke.
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
