Nyheder, blogindlæg, Fagligt Nyt og publikationer om veje til bedre diagnoser, fejldiagnosticering og indlæg om diagnosticering generelt.
Hver tredje journal har mangler, viser en gennemgang af journaler på patienter med uspecifikke symptomer fra svensk almen praksis. Det drejer sig fx om manglende dokumentation af differentialdiagnostiske overvejelser og utilstrækkelig dataindsamling.
Kan kunstig intelligens bidrage til at styrke den diagnostiske sikkerhed? Spørgsmålet blev diskuteret ved en gæsteforelæsning på Rigshospitalet af den hollandske forsker Laura Zwaan. Hun mener, at AI har potentiale, men det kræver, at vi lærer at bruge det på den rigtige måde.
Diagnostiske fejl anerkendes generelt som et problem inden for psykiatrien, men der mangler en klar og fælles forståelse af, hvordan man skal definere og måle diagnosefejl. Uden en brugbar måde at forstå diagnostiske fejl på, er det svært at udvikle metoder til forebyggelse, skriver amerikanske eksperter i diagnosefejl i en…
Et projekt på Regionshospital Nordjylland har forbedret diagnostik og dermed behandlingen af patienter, der udvikler stroke under indlæggelse på somatisk afdeling
Hvordan opdages stroke hos patienter med atypiske symptomer, sådan at de rettidigt kan komme i behandling? Og hvad er bedst for patienter, der vågner op om morgenen med symptomer på stroke? Det er nogle af de emner, der behandles i en foredragsrække om forskning i stroke, udgivet af Red Hjernen,…
Rettidig akut behandling er afgørende for patienter med stroke, og en af forudsætningerne er, at tilstanden erkendes, når patient eller pårørende første gang ringer efter hjælp. Vi har udviklet en kunstig intelligens, der i test har vist sig at være bedre end de menneskelige visitatorer til at genkende stroke ud…
Debatindlæg af dansk forskergruppe gør opmærksom på risikoen for diagnosefejl, når ældre multisyge møder sundhedsvæsenets meget diagnosespecifikke tilgang
Safety Netting er et kommunikationsværktøj, der spænder et sikkerhedsnet ud under diagnoseprocessen. Metoden afprøves aktuelt i almen praksis og akutafdelinger i Sverige. Projektet involverer allerede over 15.000 patienter.
Når vi sender patienter hjem fra akutmodtagelsen uden en specifik diagnose, forventer vi, at de – i hvert fald på kort sigt – har en god prognose og kan udredes videre i primærsektor eller ambulatorium. Men nye opgørelser viser, at denne store gruppe af patienter har en relativt høj dødelighed…
Ved at forstå og diskutere medicinsk usikkerhed kan vi forbedre den diagnostiske proces. Men der mangler standardisering i at definere og måle fænomenet i Danmark.