PS! arbejder for bedre diagnoser i det danske sundhedsvæsen
DR’s programserie om kødædende bakterier afspejler generelle problemer med at få stillet diagnose hurtigt og sikkert.
10-årsrapport fra England: Diagnosefejl og medicinfejl ligger oftest bag alvorlige utilsigtede hændelser i akut medicin
Mangel på aktiv beslutningstagen og kommunikationsfejl mellem kliniske team er hyppige årsager til alvorlige utilsigtede hændelser. Det viser en 10-årsopgørelse over alle hændelser, der er rapporteret fra ”acute medical units” (akutmedicinske enheder) i England og Wales (2005-2015). Hændelserne samles i det nationale rapporterings- og læringssystem for det britiske sundhedsvæsen, NHS.…
Nyt dansk værktøj udpeger patienter i risiko for fejldiagnose
Et nyt dansk værktøj har potentiale til at advare om risiko for fejl- og overdiagnose. Metoden er i første omgang udviklet til diagnose af af kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, en tilstand, der hyppigt fejldiagnosticeres, men tilsvarende metode kan anvendes på andre sygdomme også. Metoden er udviklet ved Novo Nordisk Foundation…
Engelsk undersøgelse: Diagnosefejl og medicinproblemer er hyppigste årsager til alvorlig patientskade i almen praksis
Betydende og forebyggelige patientskader er ikke ualmindelige i almen praksis. Det konkluderer forfatterne i en ny artikel i BMJ Quality and Safety. Journaler fra 12 lægeklinikker er gennemgået, og der blev fundet 77 tilfælde af betydende patientskade, der var sandsynligt forebyggelige. 60 % af skaderne var relateret til diagnosefejl, 25…
Tvivlsom effekt af tjeklister til forebyggelse af diagnosefejl
Forskellige former for tjeklister er blandt de redskaber, der er afprøvet for at styrke den diagnostiske sikkerhed. Men effekten af tjeklister, der har til formål at forebygge diagnosefejl, er tvivlsom, viser en rapport, der for nylig er offentliggjort af det amerikanske Agency for Healthcare Research and Quality. Der findes to…
’At tænke to gange’ øger den diagnostiske sikkerhed
At vende tilbage til en foreløbig diagnose og reflektere over den er godt for den diagnostiske sikkerhed. Det viser et eksperiment, gennemført blandt 167 læger i Bern i Schweiz. Lægerne fik en række skrevne sygehistorier og skulle stille en foreløbig diagnose. Senere skulle de genbesøge sygehistorierne, og her blev de…
Nyt syn på den diagnostiske proces som en ”social aktivitet”
Hvor dét at stille en diagnose hidtil har været betragtet som et klinisk ræsonnement, der foregår inden i hovedet på en læge, har man de senere år fået et nyt syn på den diagnostiske proces som en social aktivitet. Det nye ’situative perspektiv’ på diagnoseprocessen anerkender, at den finder sted…
Særlig risiko for diagnosefejl under coronapandemien
I forbindelse med coronapandemien er der opstået risiko for en række forskellige typer af diagnosefejl, som kan ramme både patienter med COVID-19 og patienter med andre sygdomme. To internationale eksperter i patientsikkerhed, Tejal Gandhi og Hardeep Singh, gennemgår det nye område i en artikel i Journal of Hospital Medicine. De…
PS! fortsætter arbejdet for sikre diagnoser
Rapporten Veje til bedre diagnoser peger på diagnosefejl som et alvorligt og omfattende problem. På grundlag af rapporten har PS!’ bestyrelse opfordret selskabet til at igangsætte projekter med det formål at styrke den diagnostiske proces. Et arbejde, der ikke er blevet mindre aktuelt i forbindelse med coronapandemien.
12 nøglekompetencer, der kan styrke diagnostisk sikkerhed
De sundhedsfaglige uddannelser kan med fordel formidle viden og kompetencer i den diagnostiske proces, mener en tværfaglig ekspertgruppe fra en række hospitaler og organisationer i USA. Faktuel viden om de enkelte sygdomme er nødvendigt for en sikker diagnostik, men ikke tilstrækkelig, mener ekspertgruppen. der har identificeret 12 kompetencer, der i…